Nyheder • 01/05/2025

Video: Årets Tietgenpris-modtager bygger byer og fællesskaber

Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S

Tietgenprisen 2025 går til Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S og drivkraft bag en lang række initiativer, der har sat tydelige aftryk i Middelfart og på Fyn.
Prisen tildeles årligt en visionær, fynsk erhvervsleder, der kombinerer forretning med samfundsansvar – og uddeles i et samarbejde mellem Tietgen og Fynsk Erhverv, med dommerkomité suppleret af Erhvervshus Fyn og Fyens Stiftstidende.

“Per Jørgensen går foran og viser vejen. Han driver en sund virksomhed med en stærk holdånd, hvor medarbejderne trives og får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Han er en leder, der får folk med sig – og det smitter af på hele organisationen,” siger Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder i Fynsk Erhverv, om motivationen for at give prisen til Per Jørgensen.

I hans virke er 5E Byg A/S vokset til en virksomhed med 85 ansatte, 16 medejere og en årlig omsætning på 2,5 milliarder kroner, men til trods for de mange mennesker og store beløb lægger Per Jørgensen vægt på at gøre tingene enkelt – og menneskeligt.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

“Vi har en flad struktur og sindssygt mange dygtige folk, der kan selv. Vi kigger ikke så meget på systemer, vi kigger på mennesker. Vi deler ansvar ud og skaber en kultur, hvor medarbejderne selv er med til at drive virksomheden videre. Det er folk, der har været her i lang tid og kender virksomheden indefra – det er dem, der skal føre den fremad. Det er den bedste måde at gøre det på,” mener Per Jørgensen.

“Vi er en fynsk virksomhed, men i forhold til den vækst, vi er inde i, sker der meget i hovedstadsområdet – og det er vilkårene i dagens Danmark. Vi havde pæn vækst i både 2023 og 2024 og forventer et godt 2025. Det er vigtigt for mig at sige, at vi har styr på butikken – og at det går godt, fordi vi har valgt den rigtige måde at drive virksomhed på,” lyder det med overbevisning fra Per Jørgensen.

Ud over det forretningsmæssige har årets prismodtager markeret sig med et stærkt og mangeårigt engagement i lokalsamfundet. Det lokale ansvar tages ikke bare alvorligt – det bliver omsat til handling.

“Han udviser et forbilledligt engagement i foreningslivet og i byen. Det gælder både i boldklubben i Middelfart, hvor han har været aktiv i mere end 50 år, og i nye projekter som det bæredygtige hotel på havnen eller ungdomshuset Tråden. Han skaber resultater – og fællesskab,” lød det fra Søren J. Nielsen, formand for Tietgen, i pristalen.

Og et hurtigt kig i Per Jørgensens CV viser, at det er et udsagn med seriøs bund: I mere end fem årtier har prismodtageren været tæt knyttet til Middelfart Boldklub – først som frivillig, siden som hovedaktionær og storsponsor.

“Jeg har været aktiv i Middelfart Boldklub i mere end 50 år. I dag er jeg hovedaktionær og storsponsor, men det har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Vi har været med til at løfte klubben og skabe en professionel struktur, og det har betydet noget for mange – både bredde og talentudvikling. Vi har set spillere som Rasmus Falk og Christian Eriksen tage deres første skridt her,” siger han.

Ved siden af arbejdet i 5E Byg A/S og engagementet i sporten er kalenderen fyldt med nye initiativer og partnerskaber – alt sammen med rødder i lokal udvikling og fællesskab.

“Vi åbner Tråden i juni – det bliver en kombination af ungdomshus, spillested og restaurant med streetfood og mikrobryggeri. Alt er foreningsbaseret, og ideen er at skabe et overskud, der kan hjælpe unge mennesker i Middelfart. Det handler om at give noget tilbage,” siger Per Jørgensen, som også har aktiviteter i hotelbyggeri, events og projektudvikling – på tværs af både by og branche.

“Der er travlt. Vi har gang i mange ting, og jeg kan godt lide at være i bevægelse. Vi har sat flere ting i søen i både Middelfart og Odense – blandt andet med vores eventfirma og i samarbejde med folk på Langeland. Det er sjovt, når man kan være med til at få noget til at ske,” konstaterer Per Jørgensen, som også finder tid til en bestyrelsespost i håndboldklubben HC Odense, hvor en stor del af hans engagement er helliget udviklingen af pigetalenter i håndbold.

“Jeg er næstformand i Odense Håndbold, fordi vi har den holdning i virksomheden, at vi hjælper i lokalsamfundet i de byer, hvor vi er til stede. I Odense Håndbold har vi blandt andet arbejdet meget med talentcentret for piger mellem 12 og 18 år, fordi vi tror, at vi kan være med til at gøre en forskel. Det er en del af det, vi står for,” konstaterer prismodtageren, der kunne have nævnt HC Odenses imponerende plads i Champions Leagues Final4 – men også i håndboldens verden vægtes mennesket højere end resultatet hos Per Jørgensen.

 

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forberedelse, fleksibilitet, samarbejde og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog Anders Kjærgaard afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.