Nyheder • 14/05/2020

SPOT ON: ’Fyn skal det være’

Coronakrisen har fået samtlige 10 fynske kommuner til at danne fælles front og sætte en målrettet kampagne i søen, der skal tiltrække danske turister til Fyn denne sommer. Tæt på 30% af turisterne på Fyn plejer nemlig at komme fra udlandet,  og dem kommer vi i år til at mangle på de fynske hoteller, kroer, restauranter og attraktioner. Derfor bakker Fynsk Erhverv naturligvis fuldt ud op om dette fælles initiativ i kampen om blive danskernes foretrukne ferieø denne sommer.

Henrik Neelmeyer, der er formand for Fynsk Erhverv og adm. direktør på Egeskov er begejstret for tiltaget:

”Det er fantastisk, at alle fynske borgmestre og kommuner bakker op om turismen. Det understreger, hvilket vigtigt erhverv turisme og oplevelsesøkonomi er for Fyn. Vi spiller os stærke sammen, og det er vigtigt, at vi får gang i indenlandsturismen igen.

Flere hoteller, kroer og attraktioner har været lukkede længe og mangler i den grad indtægter, så det er en kærkommen hjælp, der nu sættes i gang.

Privatforbruget er faldet med 25% som følge af coronakrisen, og det kan mærkes ikke mindst i butikkerne, på hoteller, caféer og restaurationer samt hos de mange fynske attraktioner.

Fynsk Erhverv foreslår også at indføre et særligt corona-fradrag a la bolig-job-ordningen, hvor udgifter inden for en given ramme til besøg på restaurationer, hoteller og attraktioner kan fratrækkes på selvangivelsen i 2020. Med udsigten til, at vi alle skal holde sommerferie i Danmark i år, har vi en oplagt mulighed for at (gen-)opleve de mange fantastiske spisesteder og attraktioner, vi har ikke mindst på Fyn. Og med et fradag stimulere til et højere forbrug og flere oplevelser med øget omsætning og beskæftigelse i disse brancher til følge. Det giver god mening for alle parter.

Derudover appellerer Fynsk Erhverv alle fynboer til at handle lokalt.

Se indslag i TV2 Fyn og læse mere her.

 

 

 

En sejr til fynsk erhvervsliv

Det er en god melding for det fynske erhvervsliv, at forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om, hvordan motorvejen syd om Odense kan udvides til seks spor.

NextTalent rykker Gardingruppen nærmere en ny IT-løsning

Normalt har Odense-virksomheden Gardingruppen fokus på kreativitet og meget analoge løsninger. Men i de seneste måneder har der været talt rigtig meget om digitalisering, automation, optimering af arbejdsgange og nye IT-systemer

Nyt netværk styrker enkeltmandsvirksomhederne

Da Fynsk Erhverv i slutningen af 2023 annoncerede oprettelsen af SoloConnect-netværket for enkeltmandsvirksomheder, var tilstrømningen så stor, at det snart lå fast, at der var behov for mere end en gruppe. Derfor er SoloConnect 2 nu på affyringsrampen, og allerede 15. april kl. 8:30 til 10:30 er der åbent dialogmøde, hvor interesserede, uanset medlemskab i […]

Nyt partnerskab viser vejen til relevant viden om fremtidens attraktive arbejdsplads

Fynsk Erhverv, SDU Business School og TietgenSkolen har en fælles ambition om at bidrage til positiv udvikling og vækst i de fynske virksomheder. Derfor har vi inviteret lokale virksomheder og studerende og undervisere fra hhv. TietgenSkolen og SDU Business School til en spændende workshop for at blive klogere på forventningerne til fremtidens attraktive arbejdsplads. Dialogerne […]

Cybersikkerhed skal højere op på agendaen

Cybersikkerhed skal stå højere på agendaen i virksomhederne, da truslerne er konstant stigende – også mod de fynske virksomheder. Samtidig skal vi i virksomhederne skabe større opmærksomhed hos vores ansatte, da langt de fleste sikkerhedsbrud (72%) stammer fra klik på eller downloads fra falske mails og links’, såkaldt phishing. Det var to af en lang […]

Fokuseret rekruttering til Fynsk Erhvervs bestyrelse skaber forventninger

Vi står i Fynsk Erhverv stærkt i fremtiden med fire nye profiler i bestyrelsen. Tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for godt samarbejde og stærke resultater.

Erhvervsredaktør forudser et ekstremt kaotisk år

Ifølge Berlingske Tidendes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen kan 2024 blive både historisk og ekstremt tumultarisk på mange måder. Den 20. marts i forlængelse af generalforsamlingen bringer han sin forudsigelse for året 2024, men bringer her en smagsprøve på oplægget.

Datagidselforhandler: Det er for sent at forholde sig til angreb, når først man er blevet hacket

Til Brain Boost den 14. marts kan du møde datagidselforhandleren Michael Andersen, der opfordrer alle virksomheder til at tage situationen med cyberkriminalitet meget seriøst. Vi har forinden været i dialog med Michael Andersen, der her løfter lidt af sløret for sit indlæg til seminaret.

Nyt ESG-netværk skal gøre bæredygtig indsats til en god forretning

På Fynsk Erhvervs nystiftede ESG-Netværk, er der fokus på en berigende bæredygtighedsindsats, der skal gøre bærdygtighed til god forretning.