Nyheder • 24/09/2021

SANOVO-direktør: Omstilling er et fælles projekt

Michael Midskov - Sanovo

Den grønne omstilling behøver ikke kun at være omkostninger – den kan også være startskuddet til en æra med masser af arbejdspladser og god økonomi til Odense kommune.

Det mener i hvert fald Michael Strange Midskov, som er CEO hos SANOVO TECHNOLOGY, der er verdensledende i industriel behandling og alle former for håndtering af æg og udstyr til æggeindustrien.

Hvor SANOVOs indtog på verdensmarkedet i 1960’erne blandt andet var maskiner, der kunne slå æg ud og separere æggehvider fra blommer, tror Michael Strange Midskov på, at Odense vil få større gavn af, at alle kræfter samles i Odense kommune.

Derfor var det oplagt, at SANOVO lægger hus til, når Fynsk Erhverv den 29. september holder fyraftensmøde mellem det lokale erhvervsliv, borgmester Peter Rahbæk Juel (A) og Venstres spidskandidat Christoffer Lilleholt i anledning af det kommende kommunalvalg.

Klik på invitationen for at åbne PDF-filen. Henvend dig til info@fynskerhverv.dk, hvis du kunne tænke dig at komme med til mødet.

“Der er virkelig mange gode initiativer i gang i de odenseanske virksomheder, men vi kan rykke hurtigere i fællesskab, så de gode initiativer ikke isoleres og bliver enlige svaler. Vi har for eksempel fladt tag på vores bygninger, og det har TDC også. Det ville være oplagt, at kommunen eller det lokale forsyningsselskab satte solceller op der,” foreslår Michael Strange Midskov, som tror, at erhvervslivet generelt kommer til at gå forrest på mange områder:

“Vi er for eksempel i gang med at etablere 14-15 ladestandere til elbiler hos Sanovo, fordi behovet er stigende, og hvis det sker hos alle virksomheder, vil en stor del af udfordringen med manglende ladestandere i kommunen kunne løses, fordi folk kan lade deres biler, mens de er på arbejde. Det er også i kommunens interesse, og det er bare et eksempel på, hvor en overordnet fælles plan på tværs af byen kunne gavne alle parter med det samme,” konstaterer han.

Odense er blevet en storby på 10 år

SANOVO-direktøren har næste år 10-års jubilæum i sin nuværende stilling, og i den periode har han oplevet en by i en rivende udvikling, og derfor opfordrer han til, at det gode momentum udnyttes.

“I løbet af de seneste 10 år har Odense udviklet sig i rivende fart, til at være en storby, med alt hvad det indebærer af øgede krav til infrastruktur, miljø, boligplaner og indsatser for at sikre den fornødne arbejdskraft,” lyder det.

“Jeg tror, at vi skal skele til Als, hvor Danfoss har været med til at rykke en masse sammen med kommunen, for det kan vi også i Odense. Vi skal finde ud af, hvad der skal til, for at få virksomhederne til at ønske at blive endnu grønnere. Og vi skal finde ud af, hvad man skal lave af initiativer for at undgå, at motorvejen går helt i stå. Der er mange udfordringer, men der er garanteret også mange løsninger, hvis vi arbejder sammen, og det er mit indtryk, at virksomhederne er helt klar til det.”

Netværk giver Egekærlund flere grønne fingre

Den familiedrevne virksomhed Egekærlund A/S har i mere end 70 år serviceret landbrug, kommuner og større virksomheder over hele Fyn. Specialet for den – med egne ord – ualmindelige maskinstation, med 15 ansatte, er drift af boldbaner. Men ikke desto mindre har der været brug for ekstra grønne fingre, netværk og god sparring til at […]

Grønne mobilitetsplaner i Odense udfordrer erhvervslivet

Odense Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030. Derfor har tre eksterne ’ekspertgrupper’ på bestilling udarbejdet hvert sit bud på en grøn mobilitetsplan, der på forskellig vis viser vejen til målet i 2030. Fynsk Erhverv bakker helt op om Odenses klimamål og medvirker gerne til at nå dette mål. Men de tre […]

Få højdepunkterne fra Fynsk ErhvervsTopmøde her

Havde du ikke mulighed for at deltage i Fynsk Erhvervs Topmøde den 29. marts 2023, hvor bæredygtig business og masser af netværk var i fokus, får du nu muligheden for at indhente lidt af det tabte.

Velkommen til nye, stærke kræfter i Fynsk Erhverv

Vi er glade for at byde 2 nye kollegaer med om bord på Team Fynsk Erhverv. Susanne Willers træder ind som markedskonsulent og Kim Grandjean Mathiassen er vores nye koordinator. Vi er meget glade for at kunne byde Susanne Willers og Kim Grandjean Mathiassen velkommen i Fynsk Erhverv. De kommer med spændende baggrunde og en række efterspurgte kompetencer, […]

Klimapiloter klar til at hjælpe fynske virksomheder med klimaregnskab m.v.

Fynsk Erhverv kan nu tilbyde fynske virksomheder en klimapilot gratis i 6 uger. Klimapiloterne har forinden gennemgået et forløb i Fynsk Erhverv, der giver dem relevant indsigt, ny viden og værktøjer til selvstændigt at udarbejde aktuel dokumentation for CO2-aftryk og udarbejde virksomhedens første klimaregnskab. Klimapiloterne er tilknyttet Fynsk Erhvervs NEXT talent-program og bliver undervejs professionelt […]

Psykologisk tryghed skaber en sund arbejdskultur

Ønsker du og dine kollegaer at blive endnu bedre til at udnytte jeres forskellighed - og dermed få det bedste ud af hinanden? Så skulle du komme med til Business Bar i Fynsk Erhverv den 18. april.

Talentspejdere kan skaffe flere hænder

Manglen på arbejdskraft er et af tidens helt store problemer. Det problem har organisationen Talentspejderne en løsning på, hvor du kan bruge din lederskab til at hjælpe unge videre.

Annabeth Aagaard: Bæredygtig business – her er så mange gode forretningsmuligheder

Aarhus-professor med speciale i digital og bæredygtig forretningsudvikling tager et kig i krystalkuglen til Fynsk ErhvervsTopmøde

Bæredygtig omstilling kalder på handlekraft

De danske klimamål er ambitiøse og kræver endnu mere handling, end hvad vi har set til dato, for at vi kan nå at opfylde dem. Det slår Klimarådet fast i den årlige statusrapport, der netop er udkommet. Danmarks klimamål skal sikre, at udledningen af drivhusgasser reduceres med 50 % frem til 2025, 70 % frem […]