Nytårskronik: Et fælles Fyn

Af Henrik Neelmeyer, bestyrelsesformand i Fynsk Erhverv

På tærsklen til et nyt årti står vi i Fynsk Erhverv med en god fornemmelse. En fornemmelse af, at det går godt på Fyn – i virksomhederne, i kommunerne og i det politiske.

I virksomhederne har der været fuldt tryk på igennem de seneste mange år og trods visse forhindringer som f.eks. mangel på kvalificeret arbejdskraft, trængselsproblemer på den fynske motorvej, visse geopolitiske usikkerheder samt et truende Brexit, så går det godt.

I kommunerne har der også været fuldt tryk på, og trods knaphed på ressourcer, utilstrækkelige udligningsordninger og nedskæringer så lykkedes det atter at lukke budgetterne for 2020.

På det politiske plan står Fyn stærkere end før. De fynske borgmestre står sammen bag de vigtigste fælles fynske prioriteringer og med samarbejdet i regi af Byregion Fyn og Erhvervshus Fyn, er der skabt respekt både hos borgere og erhvervsliv – og inde på Christiansborg. Senest demonstreret ved Det Grønne Topmøde i november, hvor næsten 300 politikere, embedsmænd og erhvervsledere fra hele Fyn var med til at italesætte fundamentet til en fælles grøn vision for Fyn.

Det får mig til at reflektere over, om tiden er moden til at føde en ny fælles vision, nemlig Fyn som én stor kommune?

Med én fælles kommune vil Fyn være den andenstørste kommune i Danmark. Det vil kunne bane vejen for at nytænke offentlig velfærd, forvaltning, erhvervsklima, forsyningsvirksomhed, affaldshåndtering m.v. over en bred kam. At eliminere de negative effekter af kommunegrænserne og harmonisere velfærdsydelser og reducere omkostningerne. Stordriftsfordele vil kunne høstes på nogle områder, og på andre områder vil netop centraliseringen og volumen skabe nye muligheder for decentrale løsninger. Frem for alt vil én fynsk kommune kunne sætte fart i den omstilling og vækst, som understøtter den moderne familie og virksomhed anno 2020.

Kommunegrænserne er en bureaukratisk ramme omkring en ’lukket økonomi’, der i kraft af ’det kommunale selvstyre’ ideelt set giver mulighed for lokale prioriteringer, til- og fravalg. I virkeligheden er der ikke råderum til lokalt at differentiere af lyst, derimod snarere af nød. Det er en vanskelig opgave, og set med erhvervslivets øjne vil det være en klar fordel at eliminere forskellene og harmonisere rammer, standarder, skatter, afgifter m.fl.

Når vi sammenligner erhvervsklimaet på Fyn, så varierer det fra kommune til kommune. Lægger vi f.eks. DI´s Erhvervsklimaundersøgelse 2019 til grund, så ligger Middelfart Kommune på en samlet 4. plads, sammenlignet med landsgennemsnittet. Til sammenligning ligger Svendborg på en 78. plads. Nu dækker dette ene tal over en række ’sandheder’ – statistiske såvel som subjektive vurderinger. Men vi kan lære af hinanden. Nyborg Kommune er f.eks. rigtig gode til ’Information og dialog med virksomhederne’, Middelfart Kommune har et attraktivt niveau for skatter, afgifter og gebyrer og er dygtige til at få folk i arbejde, Nordfyn og Assens kommuner er de bedste på Fyn til kommunal sagsbehandling. Tilsvarende har vi på andre områder brug for at lære af andre, f.eks. for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Dette er vigtige rammevilkår for virksomhederne, det viser Fynsk Erhvervs seneste temperaturmåling.

Pointen er, at tager vi det bedste fra de fynske kommuner med som standard ind i én fælles, fynsk kommune, så vil Fyn kunne præstere tæt på Danmarks bedste erhvervsklima.

Ville det være attraktivt? Ville det have afledte, positive effekter? Ville det sætte Fyn på landkortet?

I Fynsk Erhverv tror vi på, at vi selv skaber vores fremtid. Lad os starte en fordomsfri debat med det fælles formål at fremtidssikre Fyn, så vi kan udnytte mulighederne for en gunstig udvikling og bæredygtig vækst i en stadig større globale kontekst. Hvor der er vilje, er der en vej.

Godt nytår.

Publiceret i Fyens Stiftstidende den 30. december 2019