Nyheder • 08/04/2025

Novo Nordisk i Odense: “Vi kommer ikke med spidse sko”

Stine Wolf Randrup, Novo Nordisk. Foto (c) Jonas Legarth

Når Stine Wolf Randrup træder op til debatten på Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. april, bliver det med et klart budskab: Novo Nordisk er kommet til Odense for at blive – men med stor respekt for det fællesskab, de træder ind i.

“Vi går ind i det her med ydmyghed. Vi ved, vi starter højt og med masser af interesse, men det er ikke et momentum, vi bare kan tage for givet.

Min opgave er at sikre, at vi bliver solidt forankret – både i byen, i erhvervslivet og i lokalsamfundet,” siger Stine Wolf Randrup, der er ansvarlig for public affairs i Novo Nordisk’ nye fynske tilstedeværelse.

Det nye Odense-site er den første nye by, Novo Nordisk etablerer sig i på 30 år. Virksomheden bevæger sig frem uden kampagner og store armbevægelser – men med bevidsthed om både ansvar og potentiale.

“Vi kommer ikke ind med spidse sko. Vi skal forstå de lokale dynamikker og kulturlivet. Vi vil være en del af flokken og være med til at løfte vandstanden sammen med andre,” siger Stine Wolf Randrup.

Odense bliver samtidig et pilotprojekt for Novo Nordisk – her tester virksomheden, hvordan deres ambitioner for bæredygtighed kan føres ud i livet på nye måder.

“Vi får mulighed for at afprøve, hvordan vores bæredygtighedsstrategi kan realiseres fysisk.

Alt fra byggematerialer til biodiversitet er tænkt ind. Det handler om at gøre omgivelserne bedre, end de var, da vi kom,” siger Stine Wolf Randrup.

Det handler blandt andet om at genbruge materialer, bruge gruspuder i stedet for beton for at sænke CO₂-belastningen og trække hegnet tættere på bygningerne, så naturen bliver tilgængelig for naboerne – men listen er ikke generisk.

“Det er ikke én stor forkromet strategi, men mange små greb, der samlet set gør en forskel,” siger Stine Wolf Randrup, der i dag har 175 kollegaer tilknyttet kontoret i Odense, mens godt 350 arbejder på byggepladsen.

Navnelegen er dog langt fra slut, for Novo Nordisk har store forventninger til rekrutteringsgrundlaget og til udviklingspotentialet.

“Vi har en forventning om, at de kompetencer, vi har behov for, findes på Fyn og i Trekantområdet. Vores branche bliver mere automatiseret, og det er oplagt for os at lære af robotbranchen og industrien generelt,” siger Stine Wolf Randrup, der understreger, at Novo Nordisk ikke blot ønsker at tiltrække talent – de vil også indgå aktivt i det lokale erhvervs- og innovationsmiljø og bidrage, hvor det giver mening.

“Vi ved, at der vil ske noget bare ved, at vi kommer – men det er langt fra nok.

Vi skal også være nysgerrige: Hvor har robotklyngen hentet sin vækst? Hvor ligger synergierne? Hvor kan vi bidrage, og hvor kan vi lære?” siger Stine Wolf Randrup, der fortæller, at Novo Nordisk bevidst går til opgaven med en balanceret tilgang – og med forståelse for både sin størrelse og sit ansvar.

“Vi er en privat virksomhed i en reguleret branche, og vi har nogle klare grænser for, hvad vi kan og må. Der er mange forventninger til, hvad vi kan løfte – men vi skal også være varsomme og afbalancerede i vores rolle,” siger Stine Wolf Randrup, som slår fast, at det menneskelige perspektiv spiller en central rolle i Novo Nordisk – både i virksomhedens formål og i den måde, der arbejdes på.

“Vi arbejder for patienter, og det gennemsyrer hele organisationen. Derfor er det også naturligt, at vi har blik for mennesker – ikke bare som medarbejdere, men som hele individer. Det handler om fleksibilitet, udvikling og om at skabe plads til både ambitioner og liv,” siger Stine Wolf Randrup, der også helt personligt glæder sig over, at medicinalvirksomheden har slået sig ned på Fyn.

“Tænk, at jeg kan være på min fødeø og arbejde i Novo Nordisk. Det havde jeg aldrig forestillet mig,” siger hun.

Tilmeld dig Fynsk ErhvervsTopmøde

Fynsk ErhvervsTopmøde med konkurrencekraft

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"