Nyheder • 06/02/2023

Nordeas frivillige arbejde er et “win-win”

I de seneste tre år har de ansatte i banken Nordea haft mulighed på at bruge to arbejdsdage hvert år på at arbejde frivilligt i en god sags tjeneste. For en del af de ansatte i Odense-afdelingen har det siden 2021 betydet samarbejde med paraplyorganisationen Frivilligcenter Odense. Og det samarbejde er alle parter særdeles godt tilfredse med.

”Det begyndte i 2019, hvor jeg havde en samtale med borgmesteren om, hvad vi kan gøre for hinanden for at understøtte byens udvikling. Det handlede blandt andet om samfundsengagement og om, hvordan vi i Nordea konkret kunne tænke det ind. Efter et stykke tid vendte borgmesterforvaltningen tilbage og foreslog os, at vi kontaktede Frivilligcenter Odense. Det er jeg glad for, fordi det gjorde det lettere for os at komme i gang,” siger Flemming Rasmussen, der er områdedirektør for Nordeas fynske erhvervsafdeling, og hans opfattelse deles af de kollegaer, der har brugt deres kræfter på projektet:

Det er selvfølgelig frivilligt om vores medarbejdere har lyst. Men de, der har været ude, har sagt, at de får det godt i maven, og at de er glade for at se deres arbejdsplads på en ny måde.

“Det er klart, at det er oplagt, at vi deler ud af vores viden om finansiel forståelse, men det er ikke et krav, og vi spænder bestemt ikke ben for andre idéer,” forklarer Flemming Rasmussen, som ikke er i tvivl om, at projektet har potentiale til at blive langvarigt.

”Vi ved også, at der bliver taget positivt imod det fra potentielle kommende medarbejdere. Vi vil selvfølgelig også gerne bruge historierne til at vise noget af det samfundsengagement, der ligger i værdierne bag brevpapiret.”

Parløb til fælles glæde

Glæden over samarbejdet deles af Centerleder i Frivilligcenter Odense, Jess Kahr, hvor erfaringerne fra parløbet med Nordea både giver plusser på den primære og den sekundære tjekliste. Dels har de første frivillige Nordea-ansatte været i aktion, dels har han og kollegaerne fået vigtig viden om samarbejdet med erhvervslivet:

Vi er en paraplyforening for de mere end 185 frivillige sociale foreninger i Odense. Vi understøtter foreningerne på forskellige vis og synliggør de mange frivilliges fællesskaber i Odense for potentielle brugere og frivillige.”

For os har projektet omkring erhvervsfrivillighed være lærerigt, idet det har givet os nogle konkrete erfaringer med, hvordan vi arbejder med de forforståelser, der eksisterer hos både virksomheder/medarbejdere og foreninger.

Vores funktion har været brobyggende i forhold til at skabe konkrete match, til stor succes for både virksomhed og forening,” fortæller Jess Kahr, mens Flemming Rasmussen nikker genkendende:

”Til at begynde med havde vi lavet et meget langt katalog med forslag til, hvad man kunne kaste sig over af frivilligt arbejde. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var kvantitet, der afgjorde om projektet blev en succes. Det var meget bedre at have en dialog om, hvad folk havde lyst til, og der har samarbejdet med Frivilligcenter Odense været rigtig godt. Vi fandt også ud af, at det var en god ide, at vores ansatte kom ud to og to. På den måde havde de også en fælles social oplevelse ud af det,” fortæller Flemming Rasmussen.

Flemmings samlede registreringer bakkes op af Stina Smidt, som er foreningskonsulent for Frivilligcenter Odense og deler kontor med Jess Kahr.

”Vi har fundet ud af, at det er vigtigt, at vi skræddersyr projekterne, så både medarbejderne og foreningerne kan se sig selv i dem. Nogle frivillige vil gerne ud alene, mens andre gerne vil være sammen med deres kollegaer. Der er også nogen, som gerne vil lave noget helt andet, end de plejer, mens andre gerne vil sætte deres faglige kompetencer i spil. I den sidste kategori havde vi Jonathan og Sandra inde på Cafe Paraplyen og rådgive brugerne om privatøkonomi, og det var en stor succes for alle parter,” konstaterer Stina Smidt.

Læs mere om Frivilligcentrets arbejde med erhvervsfrivillighed på www.frivilligcenter-odense.dk/erhverv

Du kan høre mere om de ansattes oplevelse med frivilligarbejdet i videoen herunder.

Accepter venligst statistics, marketing cookies for at se denne video.

Rutineret netværker beriges af forskelligheden i sin netværksgruppe i Fynsk Erhverv

I mere end 15 år har Dennis Larsen været fast netværksmedlem Fynsk Erhverv, men han er langt fra færdig med at udvikle sig i fællesskab med ligesindede.

Bæredygtighed er en hjørnesten i Damixa

Fynskfødte Damixa nærmer sig hundrede år, men er en topmoderne virksomhed. Og at være topmoderne i 2023 handler i høj grad om fokus på bæredygtighed

Tue Mantoni: Virksomhedens rolle i samfundet er vigtig

Ifølge Tue Mantoni, der er tidligere CEO i Bang & Olufsen og motorcykelgiganten Triumph samt tidligere bestyrelsesformand i Vækstfonden, bør alle erhvervsledere have fokus på, hvilken rolle deres virksomhed kan spille i samfundet i 2023. “Man skal selvfølgelig levere værdi til sine aktionærer, men man skal også tænke på, hvordan man kan appellere og kommunikere […]

Tag en bestyrelsesuddannelse og skab større værdi

Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv har du mulighed for at deltage i Bestyrelsesuddannelsen for SMV-virksomheder ved Aarhus Universitet, endda på favorable vilkår. Igennem de senere år har tæt på 40 fynske erhvervsledere gjort brug af denne partnerfordel, og alle uden undtagelse har gennemført uddannelsen med stor begejstring for både form, indhold og netværket.

FormueFyn satser på smarte IT-løsninger og godt netværk

Selvom FormueFyn var Danmarks første fondsmælgerselskab, så er moderne teknologi, netværk og nytænkning fortsat en meget vigtig del af hverdagen i forretningen. 

Software-eksperter får sparring til nyansættelser

Da Viking Software havde brug for nye kompetencer til deres marketingafdeling, så skete matchet gennem Fynsk Erhvervs Next Talent forløb - to gange.

Nyt, grønt projekt gør bæredygtighed mere målbar for Automation Lab i Svendborg

I Svendborg-virksomheden Automation Lab har der i de senere år været skarpt fokus på at skrue op for bæredygtigheden og ned for klimaaftrykket. I den forbindelse har virksomheden været testkanin på et nyt tiltag, der nu skal gøre det lettere for alle virksomheder at måle udviklingen på de bæredygtige tiltag. Værktøjet bliver nu rullet ud […]

Focus Advokater: Gode HR-værktøjer understøtter forretningen

Digitalisering af HR-processen hjælper Focus Advokater til at bruge ressourcerne mere fordelagtigt med HR-ONs systemer.

Netværk blæste Gitte over fra første møde

Gitte Zimmermann er glad for den fortrolige sparring, hun får sammen med andre ejerledere i Fynsk Erhvervs netværk. Og anbefaler andre at kigge nærmere på tilbuddet.