Nyheder • 28/02/2025

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Når arbejdsmarkedsresearcher og ekspert inden for strategi- og beslutningsrådgivning Alexandra Krautwald taler ved Fynsk Erhvervs Topmøde den 30. april, er hendes budskab klart: Målstyring giver kun mening, når virksomheden ser på helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Som strategirådgiver, forfatter og konsulent har hun i årevis hjulpet virksomheder med at omsætte strategi til handling. I bogen Sunde Penge beskriver Krautwald, hvordan virksomheder ofte stirrer sig blinde på tal og effektivisering uden at forstå sammenhængene.

“Man kan ikke bare skifte mellem hårdt og blødt og tro, at det giver balance. Hvis man vinder på karrusellerne, men mister på gyngerne, går regnestykket ikke op. Mange virksomheder forsøger at optimere enkelte områder uden at forstå, hvordan det påvirker resten af organisationen. De tror, de kan skifte mellem at være benhårde og menneskelige, alt efter hvad der passer i øjeblikket, men sådan fungerer det ikke. Hvis en virksomhed vil opnå langtidsholdbare resultater, skal den arbejde med helheden og forstå, at tingene hænger sammen,” siger Alexandra Krautwald.

Ifølge Krautwald er en af de største fejl, virksomheder begår, at de ruller nye strategier ud uden at give dem tid til at slå rod.

“Man skal ikke gå videre, før man kan se, at nye vaner faktisk er indgroede og sidder på rygraden.

Forandringer tager tid, og ledere undervurderer, hvor længe det varer, før noget virkelig bliver en del af virksomhedens DNA.

Jeg ser alt for ofte, at virksomheder går videre til næste projekt, mens det gamle stadig er ved at finde fodfæste. Og hvis man har dårlige vaner i organisationen, hjælper det ikke at påpege dem – man bliver nødt til at træne den modsatte adfærd, indtil den sidder fast. Det kræver tid, gentagelser og en ledelse, der holder fast, også når begejstringen for det nye har lagt sig,” siger hun.

En anden barriere for reel forandring er ifølge Alexandra Krautwald, at virksomheder bruger for meget tid på unødvendige møder, rapporter og interne processer, der ikke skaber værdi.

Ryd op indefra.

Mange organisationer drukner i pseudoarbejde – lange møder, processer og rapporter, ingen kigger på. Det tager tid og ressourcer fra det, der virkelig betyder noget. Og sproget betyder også noget. Hvis ledelsen hele tiden taler om målinger, kontrol og KPI’er, bliver det den adfærd, man får i organisationen. Det betyder ikke, at man skal droppe målinger, men hvis man kun fokuserer på at nå et tal, mister man det vigtigste – nemlig hvordan man rent faktisk opnår resultaterne,” siger Krautwald, der ved topmødet på Tøystrup Gods vil præsentere deltagerne for en helhedsorienteret og langsigtet virksomhedstilgang.

Som et eksempel på det langsigtede fokus nævner Krautwald FN’s 17 verdensmål, som virksomheder ikke længere kan ignorere, men som mange stadig arbejder for overfladisk med. Ærlighed og troværdighed bør også stå højt på dagsordenen, mener hun.

“Branding og antibranding bliver vigtigere. I stedet for at oversælge virksomhedskulturen skal virksomheder være ærlige. Unbranding handler om at afstemme forventningerne, så man tiltrækker de rette medarbejdere og kunder. Jeg ser for mange virksomheder, der prøver at pynte på virkeligheden i stillingsopslag eller markedsføring. Men hvis man lover noget, man ikke kan levere, skaber det kun problemer på sigt. Det handler ikke om at tale sig selv ned – det handler om at være præcis og troværdig,” slutter Alexandra Krautwald.

Fra KPI til CPR – når mennesker betyder mere end tal
På Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. april på Tøystrup Gods sætter vi fokus på fremtidens lederskab, der handler om mennesker, mod, mening og moral. Det er handlinger fremfor holdninger, og det at skabe resultater, der gør en forskel, der tæller.

Mød op og få indblik i det nye ledelsesparadigme og få indstillet dit ledelseskompas til fremtiden.


Efter foredraget på ErhvervsTopmødet den 30. april fangede vi Alexandra og fik hende til at sætte ord på, hvad, hun mener, er det vigtigste de over 150 deltager i ErhvervsTopmødet skulle tage med sig. Se videoen her.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.