Fynsk Erhverv Kultur

Der er garanti for inspiration, nærvær og nye kontakter, når Fynsk Erhverv inviterer til kulturoplevelser. Med Fynsk Erhverv Kultur præsenterer vi fynske kulturaktiviteter for ejerledere og ansatte i Fynsk Erhvervs partnervirksomheder.
Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv bliver I inviteret til spændende og relevante kulturaktiviteter, eksklusivt for partnervirksomheder i Fynsk Erhverv. Alle arrangementer vil være gratis som følge af partnerskabet i Fynsk Erhverv.
Formålet er
- At hente inspiration i nye miljøer
- At få gode oplevelser sammen med kolleger m.fl.
- At møde nye mennesker og knytte nye kontakter i det fynske erhvervsliv
- At lade sig påvirke af kunst- og kulturoplevelser
Mange fynske virksomheder har ikke en personaleforening eller en kunstforening, som løbende inviterer til fælles udflugter og oplevelser med kollegerne. I nogle tilfælde udspringer sociale tiltag på enkeltpersoners initiativ, i andre tilfælde er der ingen tiltag, der understøtter socialt samvær mellem kollegerne efter arbejdstids ophør. Det afhænger helt af kulturen i den enkelte virksomhed. Med Fynsk Erhverv Kultur gør vi det nu nemt for virksomhederne, idet de kan tilbyde medarbejderne at deltage i en palette af aktiviteter sammen – eller hver for sig.
Hold løbende øje med vores kalender her på portalen for at se arrangementerne.