Fem skarpe til erhvervsskoledirektøren

Kold College udbyder en række  erhvervsuddannelser inden for levnedsmiddel, jordbrug, mejeri og akademiuddannelser. Fynsk Erhverv har talt med Hans Skjerning, direktør for Kold College, om skolens samarbejde med erhvervslivet og om erhvervsskolernes muligheder og udfordringer.

Kold College er opkaldt efter Christen Kold, der var pioner inden for den danske højskolebevægelse, og skolen har rødder tilbage til den højskole, han grundlage i 1862 i Dalum.

I februar 2009 blev Kold College udnævnt til at være Danmarks bedste erhvervsskole Vi har givet skolens direktør, Hans Skjerning, fem skarpe spørgsmål om uddannelsens samarbejde med erhvervslivet og om erhvervsskolernes muligyheder og udfordringer.

1. Hvor meget samarbejder Kold College med det fynske erhvervsliv?

– Vi samarbejder rigtig meget med det fynske erhvervsliv. Konkret har vi to praktikpladskonsulenter, der har til opgave at sikre, at virksomhederne har de elever, de kan/vil have, og at sikre, at de efteruddannelsestilbud, som Kold College kan levere, bliver gjort kendt blandt virksomhederne.

– Vi samarbejder også med vores gymnasium, Kold HTX, så vi har en større erhvervsrettet vinkel på det at uddanne studenter, der gerne skulle tage en videregående uddannelse inden for de naturvidenskabelige felter. – Vi samarbejder også på mange andre måder – som f.eks. at medinddrage virksomhederne for at sikre, at de uddannelser, vi tilbyder de unge, står mål med det, virksomhederne skal bruge, både hvad angår indhold, men også mere specifikke tiltag.

2. Hvad er de fynske/danske erhvervsuddannelsers største udfordringer i dag?

– De største udfordringer er erhvervsuddannelsernes image og deraf manglende tiltrækning, samt det store problem, der er med frafaldet. Det forventer vi, at den nye reform gør noget ved, selv om de mange tiltag, vi selv gør, gerne skal have en effekt. Det sidste, vi har gjort, er at ansætte en elev-coach for at give de frafaldstruede elever de muligheder, der skal til for at fastholde dem i uddannelsen.

3. Hvad er de største fordele ved at have erhvervsuddannelser på Fyn?

– Den lokale forankring er vigtig. Det er tættest på de lokale virksomheder.

4. Hvordan kan Fynsk Erhverv hjælpe de fynske erhvervsuddannelser? Politiske sager eller andet, der kunne tages op.

– Det kan være den politiske vinkel, som at støtte erhvervsskolerne på Fyn med de lokale vinkler på uddannelsespolitikken. F. eks. kunne det være problemet med at få indført et adgangskrav til det almene gymnasium, da det vil højne de gymnasiale uddannelser med heraf følgende bedre studerende på de videregående uddannelser, men dermed også medvirke til at sikre, at de, som alligevel ikke bruger deres mindre gode studentereksamen til at studere videre, så kan komme ind på en mere erhvervsrettet uddannelse til gavn for erhvervslivet og virksomhederne.

5. Hvad er det vigtigste, erhvervsuddannelserne kan gøre for at få varig succes?

– Vi skal have højnet værdisættet af at have en håndværksmæssig uddannelse. Altså at den danske befolkning ikke synes, at det er “mindre godt” at have en håndværksuddannelse – bredt betragtet. F.eks. har kokkeuddannelsen efterhånden en høj status, så det kan bestemt lade sig gøre.