Leder • 17/02/2021

Et benspænd uden hold i virkeligheden

Ikke siden 2. verdenskrig og de bilfrie søndage har vi danskere oplevet så indgribende restriktioner i vores færden og handlemuligheder som i de seneste 12 måneder under corona-pandemien. Det er barskt for en række brancher og selvom hjælpepakker og lønkompensationsordninger holder hånden under dem, som er tvangslukket eller på anden vis påvirket af krisen, så slider det både økonomisk og mentalt på den enkelte. Ingen tvivl om det.

Jeg har den største respekt for ledere og medarbejdere i de fynske virksomheder. De har nu i over et år navigeret under disse forhold.

Og jeg er efterhånden meget utålmodig efter at se den langsigtede genåbningsplan, der viser vejen tilbage til en normaliseret hverdag, hvor Covid19 og dens forskellige mutationer er et vilkår og ikke noget forbigående, vi kan isolere os ud af.

Lytter man til debatten på Christiansborg, så er det svært at trænge igennem med andre opfattelser end, at hele Danmark er lukket ned. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Fakta er, at der er store regionale forskelle, og at billedet er langt mere nuanceret.

Der er mange virksomheder, hvor ledelse og medarbejdere fortsat møder ind hver dag og holder gang i hjulene. Det gælder f.eks. transportbranchen over en bred kam, der søger for at levere diverse pakker og forsyninger til private og virksomheder. Det gælder håndværkere, byggefirmaer og entreprenører, der har travlt både hos private, virksomheder og på offentlige byggeprojekter.  Det er en række serviceerhverv som bl.a. rengøring og catering, der sikrer høje hygiejnestandarder og coronavenlige måltider i virksomhederne. Og det gælder store dele af industrien, der holder produktionen i gang i kraft af gode samarbejdsrelationer i ind- og udland.

Mens der er politisk fokus på, at det i en vis udstrækning er lykkedes at holde hånden under beskæftigelsen, så er risikoen for flaskehalse ikke langt væk i flere brancher.  I Fynsk Erhverv hører vi løbende fra fynske virksomheder, at de søger efter velkvalificerede ledere, medarbejdere og specialister. Men også at det er en udfordring for dem. Når nedlukningen af Danmark (!) så derudover betyder, at beskæftigelsesindsatsen for nuværende er på et minimum, og at det ikke er muligt at igangsætte nye initiativer, herunder etablere virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud, med mindre personen kan arbejde hjemmefra, så må man undre sig. Hvad er logikken i at forhindre virksomheder i drift/vækst i at ansætte nogle af de mennesker, som lige nu står uden for arbejdsmarkedet og opkvalificere dem, så de får mulighed for enten at lægge billet ind på en af virksomhedens egne stillinger eller hos konkurrenten?  Eller ansætte en nyuddannet kandidat, som ofte oplever at blive afvist på grund af manglende erfaring. Vi møder de fynske virksomheder, og de er villige til at give dem denne erfaring gennem brug af netop virksomhedspraktik og løntilskud med skriftlig jobgaranti efterfølgende. Vi kunne have skabt 2 vindere, men står nu med 2 tabere!

 Vi har i Fynsk Erhverv derfor udfordret systemet og involveret de fynske folketingspolitikere.

Mai Mercado har således på Fynsk Erhvervs foranledning stillet to spørgsmål til beskæftigelsesministeren, som desværre afviser at ændre, ej heller indføre en dispensationsordning med følgende begrundelse: ”COVID-19-situationen betyder desværre, at vi bliver nødt til at begrænse den fysiske kontakt så meget som overhovedet muligt for at stoppe smittespredningen både af hensyn til samfundet og til de ledige selv. Jeg synes derfor, at det er rimeligt, at der i øjeblikket bl.a. ikke er mulighed for at starte nye virksomhedspraktikker og løntilskudsjob med fysisk fremmøde. Heller ikke for dimittender.”

Jeg sidder tilbage og undrer mig. Virksomhederne undrer sig. De ledige undrer sig. Systemet undrer sig. For hele DK er jo ikke lukket ned. Store dele af erhvervslivet kører på fuld kraft på trods af den verserende sundhedskrise. Her praktiserer ansvarlige ledere og medarbejdere en hverdag, der på fuldt forsvarlig vis forhindrer smittespredningen i virksomheden. Udover den håndsprit, de afstandsmarkeringer, de holdopdelinger og restriktioner for udefrakommende besøg, som har fungeret så fint de seneste 12 måneder er der nu også indført krav om ugentlige pcr-tests eller lyntests.

Så kære beskæftigelsesminister, kom til Fyn og oplev de regionale forskelle ved selvsyn. Her er langt mere sikkert at være end i den københavnske Metro, Bilka eller rundt om Søerne.

 

Klumme 18. februar 2021 i Erhverv+ af direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt

 

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"