Nyheder • 24/11/2023

Grøn Mobilitetsplan: Det skal fortsat blive skidt, før det bliver godt

Debatindlæg af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv, bragt i Fyens Stiftstidende den 24. november 2023

Odense Kommune har vedtaget en ny grøn mobilitetsplan, der skal gøre Odense til en klimaneutral by senest i 2030. Planen erstatter den grønne mobilitetsplan, som alle byrådets partier stod bag fra juni 2023.

Ambitionen er fortsat at nå dette mål, uden at det unødigt generer odenseanernes hverdag. Det tillader vi os at stille spørgsmålstegn ved.

Lad mig slå fast, at vi i erhvervslivet tager den grønne omstilling meget alvorligt, og at vi har skarpt fokus på bl.a. at reducere vores CO2-udledninger.  Vi bakker naturligvis op om Odense Byråds klimamål, men vi er bekymrede for de negative effekter, planen vil få for os alle.

Vi finder det også problematisk, at det ikke er lykkedes borgmesteren at samle byrådets partier omkring en så indgribende plan, der indiskutabelt vil gøre det både sværere og dyrere for erhvervsvirksomheder, borgere, pendlere m.fl. at komme rundt i egen bil.

Planen indebærer bl.a., at der fortsat skal indføres hastighedsbegrænsninger på 30 km/t indenfor Ring 2, og at der nu skal indføres to såkaldte trafikøer efter den såkaldte Gent-model. Det betyder, at biltrafikken i centrum begrænses til et minimum ved at forbyde trafik på tværs af øerne.  Det vil tvinge bilisterne ud på ringvejene for at kunne køre ud af/ind i en ny trafikø, hvilket vil medføre flere kørte kilometre, længere rejsetider, mere trængsel og frustration, og mindre fleksibilitet for bilisterne med risiko for, at de vælger at lægge deres ærinder og indkøb udenfor City. Og forretninger, liberale erhverv og andre erhvervsvirksomheder vil se sig nødsaget til at flytte ud af City for at sikre let adgang for kunder, leverandører, medarbejdere og andre besøgende.

Vi har i Fynsk Erhverv undersøgt de lokale virksomheders holdning til de forskellige tiltag i den grønne mobilitetsplan.  8 ud af 10 virksomheder finder de såkaldte trafikøer helt uacceptable/uacceptable og vurderer at både deres medarbejdere og virksomheden selv vil blive påvirket af dette tiltag.

Planen harmonerer dårligt med, at der spares på den kollektive trafik, som ellers kunne være et alternativ til bilen for nogle, dog ikke for vareleverancerne, håndværkerne m.fl.

Erhvervslivet behov er fortsat ikke-eksisterende i den nye plan, hvilket er kritisabelt.

Planen er ikke alene baseret på ideologi, men også på falsk økonomi. Ifølge en analyse fra Cepos vil hastighedsbegrænsningerne koste i størrelsesordenen 1/2 mia. kr. om året i tabt arbejdstid og brændstofforbrug. Det er penge, der kunne have været brugt bedre.

Odense ville være bedst tjent med en bred, grøn mobilitetsaftale, der balancerer hensynet til klimaet med borgere, pendlere, m.fl. muligheder for at få en hverdag til at hænge sammen og detailhandel, liberale erhverv, udlejere, erhvervsvirksomheders muligheder for at drive en fornuftig forretning.

Vi har sagt det før – vi gør det igen:  Vi efterlyser noget mere klimarealisme.  Ellers ender vi med ren symbolpolitik til gene for de fleste

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]

Vi skal gøre os fortjent til fremtidens arbejdskraft

Dagsordenerne er mange i virksomhederne - fra grøn omstilling og rapporteringskrav til digitalisering, usikkerhed i leverandørkæderne, manglende efterspørgsel osv. Der er dog ingen tvivl om, at øverst på listen over udfordringer både på kort og længere sigt står manglen på kvalificerede medarbejdere.

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.