Nyheder • 17/01/2021

Danske styrker banede vejen for SBS-handel

Den 7. januar 2021 tikkede en længe ventet nyhed ind på telegrambureauerne verden over, da Svendborg-virksomheden Scandinavian Brake Systems oplyste, at salget af divisionen SBS Friction A/S til italienske bremseproducent Brembo var gået igennem som planlagt.

Pressemeddelelsen betyder, at de omtrent 100 ansatte i SBS Friction har fået en ny arbejdsgiver, men produktionen i fabrikken på Kuopiovej 11 i Svendborg bliver der ikke ændret på, for den fynske ekspertise er en stor del af forklaringen på handlen, forklarer SBS-direktør Mads Bonde Hansen.

“Det er helt klart målet, at virksomheden skal udvikles i Svendborg. Der findes en masse knowhow i de mennesker, der er ansat, og det er en af de ting, som Brembo har købt ind på. Desuden kører vi med en meget høj automatiseringsgrad, så vi kan producere til konkurrencedygtige priser,” siger Mads Bonde Hansen, som ikke er i tvivl om, at salget er den rigtige udvikling.

“SBS Friction havde nået et niveau, hvor virksomheden var blandt verdens førende inden for bremseklodser til motorcykler, og vi havde udviklet os så langt, som vi kunne. Derfor er det helt naturligt, at virksomheden er blevet købt af vores største kunde. Og det er rigtig godt for både medarbejderne og for virksomheden, for Brembo har de kræfter, der skal til for at videreudvikle forretningen til næste niveau,” siger han.

Danske styrker bag succesen

En pressemeddelelse fra november 2020 fortæller, at SBS Frictions i 2. halvår 2020 præsterede resultater, der på det tidspunkt lå over niveauet fra rekordåret 2019, og den italienske køber har betalt 300 millioner kroner for at købe divisionen.

Mads Bonde Hansen er stolt over udviklingen, og han er ikke i tvivl om, at succesen blandt andet findes i virksomhedens placering på Sydfyn.

“Vi har et højt vidensniveau i Danmark, og vi er gode til at samarbejde på tværs af virksomheder og sammen med det offentlige. Robotklyngen er et godt eksempel på det. Vi har også haft et stort udviklingsprojekt over 3 år støttet af innovationsfonden i samarbejde med Danmarks Teknologiske Institut, Brembo og den tyske forskningsorganisation Fraunhofer. Projektet udviklede verdens første grønne, tungmetalfrie bremseklods til motorcykler, hvilket også har haft betydning for Brembos køb af SBS Friction. Vi er generelt gode til at få ting til at ske i Danmark. Vi finder sammen på tværs af forskelle, og det giver nogle synergier, som betyder, at 1+1 kan give 3,” konstaterer Mads Bonde Hansen, som også forventer vækst i den medarbejderstab, der nu får en italiensk arbejdsgiver:

Gennem de senere år har vi har fokuseret på effektivisering, og vi har styrket hele vores værdikæde. Men indførslen af automationsløsninger har ikke betydet, at vi har fået færre ansatte samlet set, og vi har generelt en stabil medarbejderstab med høj anciennitet. Det er min klare forventning, at Brembo udvikler forretningen yderligere, så der kommer til at være flere ansatte i Svendborg.

Hovedkvarter i SBS-Group bliver på adressen

Selvom bygningerne på Kuopiovej fulgte med i handlen, så vil Mads Bonde Hansen og hans kollegaer i SBS-Group også fremover have hovedkvarter på adressen, da der er indgået en lejeaftale med Brembo.

”Vi har en række administrative poster og en del øvrige medarbejdere, som kan blive siddende i de næste år.  Hovedkvarteret i SBS-Group kan forblive på Fyn,” fortæller Mads Bonde Hansen, som nu har flyttet sit fokus til SBS Automotive-divisionen, som er en handelsforretning der indkøber, markedsfører og distribuerer reservedele til personbiler og varebiler.

”Salget af SBS Friction betyder, at vi har nedbragt vores gældsbyrde, og med det som baggrund arbejder vi nu på at videreudvikle vores automotive-forretning. Det betyder blandt andet, at vi ser på mulighederne for alliancer og samarbejder med andre virksomheder i vores værdikæde,” fortæller direktøren, der har 160 ansatte siddende i Svendborg, Støvring, Tyskland og Frankrig foruden 50 mand, der arbejder for en polsk samarbejdspartner.

En sejr til fynsk erhvervsliv

Det er en god melding for det fynske erhvervsliv, at forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om, hvordan motorvejen syd om Odense kan udvides til seks spor.

NextTalent rykker Gardingruppen nærmere en ny IT-løsning

Normalt har Odense-virksomheden Gardingruppen fokus på kreativitet og meget analoge løsninger. Men i de seneste måneder har der været talt rigtig meget om digitalisering, automation, optimering af arbejdsgange og nye IT-systemer

Nyt netværk styrker enkeltmandsvirksomhederne

Da Fynsk Erhverv i slutningen af 2023 annoncerede oprettelsen af SoloConnect-netværket for enkeltmandsvirksomheder, var tilstrømningen så stor, at det snart lå fast, at der var behov for mere end en gruppe. Derfor er SoloConnect 2 nu på affyringsrampen, og allerede 15. april kl. 8:30 til 10:30 er der åbent dialogmøde, hvor interesserede, uanset medlemskab i […]

Nyt partnerskab viser vejen til relevant viden om fremtidens attraktive arbejdsplads

Fynsk Erhverv, SDU Business School og TietgenSkolen har en fælles ambition om at bidrage til positiv udvikling og vækst i de fynske virksomheder. Derfor har vi inviteret lokale virksomheder og studerende og undervisere fra hhv. TietgenSkolen og SDU Business School til en spændende workshop for at blive klogere på forventningerne til fremtidens attraktive arbejdsplads. Dialogerne […]

Cybersikkerhed skal højere op på agendaen

Cybersikkerhed skal stå højere på agendaen i virksomhederne, da truslerne er konstant stigende – også mod de fynske virksomheder. Samtidig skal vi i virksomhederne skabe større opmærksomhed hos vores ansatte, da langt de fleste sikkerhedsbrud (72%) stammer fra klik på eller downloads fra falske mails og links’, såkaldt phishing. Det var to af en lang […]

Fokuseret rekruttering til Fynsk Erhvervs bestyrelse skaber forventninger

Vi står i Fynsk Erhverv stærkt i fremtiden med fire nye profiler i bestyrelsen. Tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for godt samarbejde og stærke resultater.

Erhvervsredaktør forudser et ekstremt kaotisk år

Ifølge Berlingske Tidendes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen kan 2024 blive både historisk og ekstremt tumultarisk på mange måder. Den 20. marts i forlængelse af generalforsamlingen bringer han sin forudsigelse for året 2024, men bringer her en smagsprøve på oplægget.

Datagidselforhandler: Det er for sent at forholde sig til angreb, når først man er blevet hacket

Til Brain Boost den 14. marts kan du møde datagidselforhandleren Michael Andersen, der opfordrer alle virksomheder til at tage situationen med cyberkriminalitet meget seriøst. Vi har forinden været i dialog med Michael Andersen, der her løfter lidt af sløret for sit indlæg til seminaret.

Nyt ESG-netværk skal gøre bæredygtig indsats til en god forretning

På Fynsk Erhvervs nystiftede ESG-Netværk, er der fokus på en berigende bæredygtighedsindsats, der skal gøre bærdygtighed til god forretning.