Nyheder • 14/05/2025

Anne Dyrehauge bliver ny direktør i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv har ansat 36-årige Anne Dyrehauge som ny direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. juni 2025 og afløser Jytte Reinholdt, der efter eget ønske fratræder efter 17 succesfulde år på posten.

Anne Dyrehauge bringer stærke kompetencer i ledelse, kommunikation og netværksudvikling med sig i den nye rolle. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har blandt andet været direktør for både Media City Odense og Word Festival. Tidligere har hun arbejdet hos TV2 og har omfattende erfaring med både mediebranchen og strategisk udvikling.

Anne Dyrehauge er desuden engageret i det fynske kulturliv som bestyrelsesmedlem i Teater Momentum og medlem af Radio- og tv-nævnet. Hun bor i dag på Vestfyn.

Med Anne Dyrehauge får vi en direktør, som både kan styrke Fynsk Erhvervs kommercielle profil og bringe organisationen videre i den retning, bestyrelsen har sat de seneste år.

Hun er en stærk kommunikator med et naturligt flair for at skabe relationer – både politisk og erhvervsmæssigt. Hun tænker visionært, handler energisk og kommunikerer med stor klarhed. Det er en kæmpe styrke for Fynsk Erhverv, udtaler bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer.

Anne Dyrehauge udtaler:
– Jeg glæder mig enormt til at stå i spidsen for Fynsk Erhverv og være med til at skabe endnu stærkere rammer for vækst, netværk og innovation i det fynske erhvervsliv. Fyn har så meget potentiale, og jeg ser frem til at bidrage til, at virksomhederne får endnu bedre muligheder for at lykkes.

Afskedsreception for afgående direktør Jytte Reinholdt afholdes den 24. juni kl. 14.30-17 i Fynsk Erhverv, hvor medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset inviteres til at sige tak for indsatsen.

For yderligere information kontakt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv, mobil 20809024 eller mail hne@egeskov.dk

Se pressemeddelelse her: Ny direktør i Fynsk Erhverv.

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.