Nyheder • 23/11/2018

Kan vi skabe innovation i virksomhederne – og hvordan?

Alf og Niels

Over 160 fynske virksomhedsledere og partnervirksomheder var samlet til Fynsk ErhvervsTopmøde den 20. november, som bød på temaet: Innovation som kultur- og vækstdriver ved oplæg af Alf Rehn og Niels Hartvig

Alf Rehn er professor i Innovation og Design Management på SDU og en særdeles kontroversiel og underholdende oplægsholder. Han lagde heller ikke fingrene imellem, da han gav Fynsk Erhvervs partnervirksomheder sit syn på den måde, der tales om innovation og den industri, der er opstået omkring innovationsbøger, -konsulenter mv.

Innovation hænger os ud af halsen
Alle taler efterhånden om innovation – i en sådan grad, at vi ifølge Alf Rehn rammes af ”innovations udmattethed”. Og de fleste virksomheder får ikke engang noget ud af alle de timer og penge, de investerer i innovationsprocesser, fordi disse er spækket med tom snak. Vi bliver ligefrem stressede af innovation, fordi parolen typisk er, at uanset hvad vi gør, så er det aldrig nok. Vi skal ”disrupte” og genopfinde den dybe tallerken hver eneste gang.

Alf Rehn kalder glorificeringen af innovation for ”innovationsporno”: Vi præsenteres kun for glansbillederne og ser aldrig den ægte version af alt det hårde og uskønne arbejde, det kræver at innovere.

Innovation kan kun eksistere, hvis vi skaber kulturen til det
I stedet foreslår Alf Rehn, at vi retter vores fokus mod at skabe innovative kulturer i virksomhederne: ”Innocultures”. Der må ikke være én person i organisationen, som står for innovation – det er et anliggende, der angår alle. Det skal være vores DNA. Alle virksomheder er fyldt med ideer og innovationspotentiale, som vi er nødt til at give plads til. Kun ved at involvere alle ressourcer og inputs skaber vi et innovativt miljø.

Du kan læse Alf Rehns 5 byggesten til at skabe Innoculture i boksen til højre.

Kan virksomheder overhovedet skabe innovation?
Aftenens anden oplægsholder var Niels Hartvig, CEO og stifter hos IT-virksomheden Umbraco, som er kendt som et særdeles innovativt foretagende. Hartvig satte dog hele præmissen om at skabe innovation i virksomhederne til debat.

At innovere kræver udforskning, og udforskning indebærer at løbe en risiko. Derfor har mange virksomheder vanskeligt ved for alvor at skabe innovation. Til gengæld kan innovation langt lettere udspringe i et økosystem, fremhæver Niels Hartvig. Virksomhederne er givetvis eksperter i egne produkter, men ikke nødvendigvis i at bruge dem. Det er i stedet brugerne og miljøet omkring produkterne.

Hold op med at bilde dig selv ind, at du ved, hvad dine kunder vil have
I en digital tidsalder vil brugerne se optimeringer og ændringer hurtigt. De er sådan set ligeglade med virksomhedernes næste ”nye, store ting”, de vil dybest set bare gerne have, at produktet hele tiden bliver bedre og bedre.

Som virksomhed ved vi ganske enkelt ikke, hvad kunderne vil have, siger Niels Hartvig. Derfor har vi brug for, at dem, der bruger vores produkter, bliver aktive deltagere. De er bedre end os til at forbedre vores løsninger – hvis vi giver dem lov.

Innovation skal faciliteres, ikke skabes
Det gør vi ved at åbne organisationens mindset og skabe et åbent økosystem, hvor vi giver brugerne fri adgang til idefasen og løsningerne til vores produkter. Til gengæld bidrager de med en kollektiv intelligens og ekspertise, som skaber resultater, vi ikke selv kan skabe. De er ikke bare kunder, de er samarbejdspartnere.

Virksomheder skal kort og godt undlade at skabe innovation, de skal i stedet facilitere den, siger Niels Hartvig og minder os om, at ”Culture eats strategy for breakfast”.

Læs også inspirator, vejleder og skribent, Charlotte Linds, blogindlæg om hendes oplevelse af de to foredrag på Topmødet her.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.