Nyheder • 26/05/2014

Bankchefer investerer i deres netværk

Deltagelse i netværk kræver engagement og tid, for at give fuldt udbytte, og umiddelbart kan det være svært at måle effekten på bundlinjen. Men et hurtigt kig på deltagerlisterne i flere af Fynsk Erhvervs netværk afslører, at den finansielle sektor ikke desto mindre vægter netværk højt.

En af deltagerne er Tom Juul Jensen, Erhvervskundedirektør hos Realkredit Danmark, der kører på det cyklende netværk Business Challenge Fyn, og han slår fast, at Danske Bank-koncernen opfordrer de ansatte til at deltage i relevante faglige- og personlige B2B-netværk.

“Vi har en meget analytisk tilgang til det, hvor vi ser meget på, hvor det giver værdi for os at være med. Det handler også om, at vores marketing- og relations-budgetter ikke ligefrem er stigende, og når man er en B2B-virksomhed som vi er, betyder relationerne rigtig meget,” siger  Tom Juul Jensen.

“Vi annoncerer stort set ikke mere på B2B, og vi arbejder mere og mere med at dyrke relationerne i vores netværk. Der kan man også se i provinsen, at det i højere grad er relationerne, der betyder noget for vores kunder, mens det i hovedstaden meget er brandet, der sælger produkterne,” konstaterer han.

Personlig udvikling er også en investering værd

Med i Ledernetværket er blandt andre Filialdirektør Cliff Szast fra Lån & Spar Bank i Odense, og han understreger, at netværksdeltagelse også kan have høj værdi selv om man ikke er en B2B-virksomhed med potentielle nye kunder blandt netværkskollegaerne.

“Vores bank henvender sig primært til privatmarkedet, og som sådan får jeg ikke noget direkte ud af netværket, men jeg sidder sammen med en række ledere fra andre virksomheder, og vores udfordringer er grundlæggende ens, så jeg får god sparring fra ligesindede,” siger Cliff Szast, som deltager i netværket for sin personlige udviklings skyld.

Både i Danske Bank og i Lån & Spar Bank kan medarbejderne bruge arbejdstid på at netværke, når det giver mening, og Tom Juul Jensen opfordrer til, at man er åben om

sine netværksaktiviteter, så de andre på kontoret kan følge med i udviklingen, og at man husker at give de ting videre, som kan bibringe noget til kontoret.

Gode relationer giver flere forretninger

Mens Lån & Spar Bank-chefen ikke umiddelbart har høstet nye kunder ved sine netværksaktiviteter i Fynsk Erhverv, er tilfældet et andet for Tom Juul Jensen, der har fået andet end motion ud af Business Challenge i de to år, han har deltaget:

“Det kan svært at måle præcis, hvad man får ud af at være med i det enkelte netværk, men vi evaluerer løbende på det. Personligt har jeg lavet nye forretninger ud af mit netværk, men det handler i høj grad også om at pleje de eksisterende kunder, når man møder dem.”

Tom Juul Jensen røber også, at selvom han også deltager i sine netværk for egen vindings skyld, så giver han naturligt mere af sig selv den anden vej, når han bliver kontaktet af en bekendt fra et netværk:

“Det er klart, at hvis der er en, der ringer fra et netværk, har man et ansigt på kontakten med det samme, og det letter dialogen. Det giver en anden tilgængelighed, og så rykker man naturligvis lige lidt hurtigere på opgaven. Ellers er det jo heller ikke sikkert, at han gider at trække for mig i vinden, næste gang vi cykler,” siger Erhvervsdirektøren med et smil i stemmen.

Forskellige netværk for forskellige interesser

Tom Juul Jensen fortæller, at Danske Bank og Realkredit Danmark blandt andet deltager i netværk i Round Table, Rotary, Odense Sport & Event, i flere VL-grupper, Erhvervsklub Fyn, Skydeselskabet i Odense, Ejendomsforeningen Fyn, Byggesocietetet og i Fynsk Erhverv, og ifølge ham afspejler alsidigheden samfundet.

“Vi fandt ud af, at der var stor forskel på, hvilke typer af virksomheder, der deltager i de forskellige netværk. På

cykelnetværket er der for eksempel en hel virksomheder, som vi ikke ser andre steder, men de er med, fordi dét appellerer til dem. Sådan er det også med golfnetværk og nogle af de andre subnetværk, der findes,” siger Tom Juul Jensen og understreger, at netop interessefællesskabet er yderst vigtigt, når man vælger, hvor man skal bruge sine kræfter på at møde nye kunder, samarbejdspartnere – og få ny inspiration til arbejdsdagen.

“Deltagelse i netværk handler i høj grad om at være der personligt og opbygge tillid over tid. De folk, der kommer med i netværksgrupper og bare turer frem med salgstalerne med det samme, de holder ikke så længe,” konstaterer han.

 

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv