Nyheder • 21/06/2017

Velkommen til Fynsk Erhverv 4.0

Velkommen til Fynsk Erhverv 4.0
– og til Den fynske virksomhedsportal!

Nu sætter vi ikke bare strøm til Fynsk Erhverv – men til hele det fynske erhvervsliv. Vi tager digitaliseringen til os og baner med Den fynske virksomhedsportal vejen for positiv udvikling og vækst i og mellem de fynske virksomheder.

Fynsk Erhvervs DNA er den viden, de erfaringer og de kontakter, som vores virksomheder stiller til rådighed for hinanden. Flere og flere fynske virksomheder kan se styrken i dette fællesskab og bliver en aktiv del af Fynsk Erhverv. Som konsekvens af medejerskabet og et stærkt engagement i det fynske erhvervslivs egen, uafhængige platform, har vi nu besluttet at opgradere alle medlemsvirksomheder til partnere i Fynsk Erhverv 4.0.

Samtidig går vi i luften med Den fynske virksomhedsportal, hvor alle fynske virksomheder er registreret og kan udsøges på baggrund af branche, speciale og geografi. Som partner i Fynsk Erhverv får hver enkelt virksomhed en udvidet virksomhedsprofil. Denne virksomhedsprofil er et helt centralt omdrejningspunkt i portalen, og du skal bruge den til at præsentere virksomhedens unikke produkter, særlige styrker og kompetencer, ligesom du kan præsentere ledelsen og dine dygtige nøglemedarbejdere, så nye forretningsforbindelser kan komme direkte i kontakt med de rette personer i din virksomhed, uden at forstyrre andre. Derudover får du mulighed for at lave en kort præsentation af din virksomhed og samtidig tilføje op til 25 specifikke søgeord, f.eks. hvis din virksomhed udmærker sig ved at benytte særlige teknologier, har opnået certificeringer, prioriterer økologisk/bæredygtig produktion eller eksporterer til specifikke lande. Det vil styrke muligheden for, at netop din virksomhed bliver udsøgt i virksomhedsportalen og placeret højt på listen, netop i kraft af dine unikke søgeord og dit partnerskab i Fynsk Erhverv.

I Den fynske virksomhedsportal får du derudover mulighed for at tjekke regnskaber og økonomiske nøgletal i de seneste fem år på de fynske virksomheder. Og du kan give en positiv anbefaling af en god samarbejdspartner, leverandør eller kunde, som bliver synlig på dennes virksomhedsprofil – og ligeledes kan andre anbefale dig og din virksomhed. Endelig kan du på din virksomhedsprofil selv publicere nyheder, kurser/seminarer og arrangementer i din egen virksomhed, som bliver synlige for alle besøgende på Den fynske virksomhedsportal.

Den fynske virksomhedsportal er således et udstillingsvindue for de fynske virksomheder og i særdeleshed for Fynsk Erhvervs partnervirksomheder over for kommende samarbejdspartnere, kunder, leverandører og medarbejdere – ikke kun fra Fyn, men fra hele DK. Den giver synlighed og direkte adgang til andre fynske virksomheder samt mulighed for at dele viden og erfaringer med hinanden.

Tag godt imod denne første version og gør din virksomhed synlig og attraktiv for kunder, leverandører og nye medarbejdere. Vi kommer gerne på besøg i din virksomhed og demonstrerer Den fynske virksomhedsportal og de mange muligheder, den åbner for. Den fynske virksomhedsportal er udviklet i tæt samspil med fynske virksomheder, og vi håber, at rigtig mange vil være med til at udbrede kendskabet til portalen og de mange, dygtige virksomheder, vi har på Fyn. Her ligger nye muligheder og samarbejdsrelationer ikke længere væk end et klik eller to.

Værsgo Fyn – ”Den fynske virksomhedsportal” er nu i jeres tjeneste!

Udover Den fynske virksomhedsportal og de åbenlyse fordele, der følger med her for Fynsk Erhvervs partnervirksomheder, har vi tilføjet endnu en attraktiv portal til Fynsk Erhverv 4.0. Det handler om Lederindsigt – en inspirerende værktøjskasse for virksomhedslederen. Derudover giver vi mulighed for Member to Member-tilbud og en række favorable tilbud, der skaber værdi i virksomhederne og slår igennem på bundlinjen, f.eks. plads på en af Danmarks bedste bestyrelsesuddannelser til en rigtig god pris.  Dette er blot nogle af de nye tiltag.  Følg med og fortæl os, hvad du mener – vi er også altid kun et klik eller to væk.

Værsgo partnere – Velkommen til Fynsk Erhverv 4.0!

Jytte Reinholdt
Direktør

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.