Nyheder • 18/02/2026

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt.

Den nye administrerende direktør, Jens Kjell Larsen, tiltrådte i december 2025 efter Stig Due og har overtaget roret i en virksomhed, der både er lokalt forankret og internationalt eksponeret. I podcasten 3-2-1 Erhverv sætter han ord på den virkelighed, virksomheden står over for i dag.

“Det er jo usikkerheden i sig selv, der er den største udfordring,” siger Jens Kjell Larsen, der understreger, at det ikke er den enkelte politiske udmelding, men frekvensen og tempoet i forandringerne, der er afgørende.

Når rammevilkår kan ændre sig fra uge til uge, kræver det ledelsesmæssig disciplin og evnen til at skelne mellem støj og substans.

“Nogle gange er det altså det mest fornuftige bare at læne sig tilbage, og så lige afvente, at vi får alle fakta på bordet og se, hvordan tingene udvikler sig,” bemærker Jens Kjell Larsen, der insisterer på at holde fast i det fundamentale behov i markedet.

“Folk skal stadigvæk bruge ren smøreolie, og de skal stadigvæk bruge ren hydraulikolie. Og det skal de også i morgen, også i USA,” fastslår Jens Kjell Larsen.

Udvikling af kerneforretningen

For C.C. Jensen er robustheden ikke kun et spørgsmål om geografi, men om forretningsudvikling. Virksomheden opererer i flere segmenter og har over tid bevæget sig fra primært at være en produktionsvirksomhed til også at være en vidensbaseret aktør med specialiseret knowhow om olie, driftssikkerhed og levetidsforlængelse.

Ifølge Jens Kjell Larsen er det netop her, modstandskraften skabes.

“Jeg tror, man skal tænke udvikling. Jeg tror, man skal tænke i, at det, som umiddelbart i dag er det, som man har som sin kerneforretning, at den skal også udvikles. Om det så er, at man går ind i forskellige produkter, eller man går ind i forskellige markeder, eller man går ind og bliver et nyt produkt, hvor man bliver vidensbaseret i stedet for at være fabrikationsbaseret. Det er noget, man skal overveje grundigt,” siger han.

Han kobler samtidig udviklingsbehovet direkte til det nye tempo i omgivelserne.

“Og jeg tror, at det, der er det vigtige her, det er, at det er the new normal, og det vil sige, at ændringerne kommer hurtigere. Og man skal måske ikke sådan sidde i 70 år, som C.C. Jensen har gjort, hvis man starter en virksomhed op i dag, man skal måske tænke i nogle lidt kortere cykler,” siger Jens Kjell Larsen.

Det gælder ikke mindst overgangen fra klassisk SMV til en større international virksomhed, hvor vækstens karakter ændrer sig markant. Hvor en mindre organisation kan håndtere vækst med få nye ansættelser og relativt enkle tilpasninger, kræver samme procentvise vækst langt større organisatorisk kapacitet i en større virksomhed.

“Processerne skal ikke være de samme. At vækste 5 eller 10 procent, det er blevet et meget større skridt. Hvor det førhen var et spørgsmål om, at man måske skulle ansætte et par folk til næste år, så er det jo pludselig 10 eller 15 mennesker, der skal ansættes til, når man vækster med 5 eller 10 procent. Så der er nogle overvejelser omkring, hvad der i virkeligheden skal til i C.C. Jensen for at blive ved med at vækste på det her område,” siger Jens Kjell Larsen.

Hør hele podcasten her:

 Episode 3 – Eksport i en urolig verden

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.