Nyheder • 14/08/2025

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech

Som verdens førende producent af lagersystemer til opbevaring af standseværktøjer til bølgepapindustrien arbejder BCM Transtech A/S hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Vores tidligere viden forældes hurtigt

“Vi har været igennem GDPR-forløb før, men der sker så meget på det her område, at det hurtigt bliver forældet. Jeg følte, vi trængte til en opdatering, og da vores it-leverandør kunne anbefale underviseren, var det ikke svært at sige ja,” fortæller Søren Løhndorf, logistik- og it-chef i BCM Transtech.

Han har valgt at tage en kollega med på Fynsk Erhvervs tre-dages masterclass i datasikkerhed – et forløb, der kombinerer viden om cybersikkerhed, databeskyttelse og GDPR med konkrete værktøjer og praksisnære løsninger til virksomheder. Ikke for at få et diplom til væggen, men for at sikre, at viden og ansvar ikke samler sig hos én person.

“Vi er to, så vi kan sparre og hjælpe hinanden. Det giver en helt anden tryghed, både for os selv og for virksomheden. Det her handler ikke kun om at undgå bøder eller opfylde krav – det handler om at kunne fortsætte driften, uanset hvad der sker,” pointerer Søren Løhndorf, der ser øget fokus på datasikkerhed som en forsikring på samme måde som en traditionel backup: usynlig i det daglige, men afgørende, når krisen rammer, og desuden efterspørger kunderne en garanti for, at de kan regne med BCM Transtech.

“Hvis vi ikke følger med her, risikerer vi at stå uden for, når kunderne stiller krav til sikkerhed, og så vil de slet ikke handle med os,” understreger han.

Kurset giver adgang til et digitalt GDPR-værktøj, som deltagerne kan arbejde direkte i. Det bliver, sammen med erfa-møderne, en konkret støtte til det videre arbejde hjemme i virksomheden.

“Det er vigtigt at kunne sidde med andre, der også arbejder med det til daglig. Man får idéer, ser nye vinkler og får bekræftet, om man er på rette spor. Vi har allerede gode systemer, men de skal holdes ved lige og udvikles. Det er ikke noget, man kan sætte på pause,” uddyber han.

BCM Transtech har som mange andre virksomheder længe haft fokus på bæredygtighed, og Søren Løhndorf ser sikkerhedsindsatsen som en naturlig forlængelse af en tankegang, der handler om at være på forkant med udviklingen.

“Vi skal være klar til fremtidens krav – og samtidig holde fast i det serviceniveau og den driftssikkerhed, vi altid har lovet vores kunder,” tilføjer han.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.