Debat, Nyheder • 30/11/2023

Sådan ruster du din virksomhed til en usikker fremtid

Efteråret er kendetegnet ved en regn af priser, der alle hylder de dygtige ejerledere, succesfulde vækstvirksomheder og modige iværksættere.  Alt sammen pakket ind i fest og farver og massive klapsalver fra alle os, der gerne møder op og viser vores dybe respekt for den indsats og det mod, som de flotte resultater vidner om.

Dette års højdespringere på Fyn er Peter Grøftehauge, der er ejer og adm. direktør i virksomheden Autorola Group (Entrepreneur of the Year på Fyn), Allan Hansen og Rune Lund Bendixen, ejere og hhv adm. direktør og salgsdirektør i Ventherm (Årets Ejerledere på Fyn), Unicontrol (Gazellevinder i Region Syddanmark) og senest Biomix (Odin Award). Alle absolut værdige vindere, skarpt fulgt af en række stærke, nominerede virksomheder i de forskellige kategorier.

Men hvad er hemmeligheden bag deres succes? Hvordan har de formået at vokse i en tid med bl.a. mangel på arbejdskraft, høje energipriser, amputerede forsyningskæder, inflation, rentestigninger og recessionstrusler?

Et gennemgående fællestræk er, at de har en professionel bestyrelse. Og det er ikke noget tilfælde.

En professionel bestyrelse vil være en stor fordel for enhver virksomhed, der skal håndtere høj kompleksitet og hurtigt skiftende vilkår.

Den skal sætte den strategiske retning og hjælpe virksomheden til at omstille sig, at navigere i markeder med høj usikkerhed og spotte og udnytte nye forretningsmuligheder. Det kræver dog, at bestyrelsen sammensættes af personer, der har de relevante kompetencer, erfaringer og netværk m.fl. i forhold til virksomhedens behov og udfordringer.  Ifølge Det fynske Vækstbarometer 2023 lægger de fynske virksomheder først og fremmest vægt på kompetence-/uddannelsesbaggrund, relevante erfaringer og personernes værdier og adfærd, når de udpeger nye bestyrelsesmedlemmer.  Der er dog ingen tvivl om, at beslutningerne kan blive yderligere nuanceret og kvalificeret, hvis der også fokuseres på alder, køn og etnicitet m.fl.

To af de største trends, som alle virksomheder skal forholde sig til, er digitalisering og bæredygtighed. Det er afgørende for virksomhederne at have indsigt i de nyeste teknologier og forstår deres indflydelse på branchen. Og en oplagt mulighed er at rekruttere eksterne bestyrelsesmedlemmer med en sådan indsigt, der ikke kun kan hjælpe med at afværge trusler, men også positionere virksomheden til at udnytte nye forretningsmuligheder, som teknologien bringer med sig. Det samme gælder for bæredygtighedsdagsordenen og den grønne omstilling, som er både en nødvendighed og en forretningsmulighed for virksomhederne.

En professionel bestyrelse skal nemlig ikke kun være et organ for kontrol og styring;

Med det nye bestyrelsesparadigme skal bestyrelsen i langt højere grad være kilde til inspiration og hjælpe ledelsen med at forstå fremtiden.

Gennem åben dialog og erfaringsudveksling med ledelsen skal bestyrelsesmedlemmerne bidrage med nye idéer, perspektiver og strategier, der kan lede virksomheden ind i en lovende fremtid. Den værdiskabende bestyrelse bidrager således til at styrke kvaliteten og hastigheden af beslutningerne.  Og det er væsentligt i en tid, hvor forandring er det nye status quo.

Investeringen i en professionel bestyrelse skal ikke ses som en omkostning, det er en investering i din virksomheds fremtidige succes.

Og i Fynsk Erhverv har vi igennem de senere år oplevet en stigende interesse fra virksomheder, der gerne vil have inspiration til, hvordan man sammensætter en værdiskabende bestyrelse. Det er spændende samtaler, der også afslører, at det koster mod hos ejerlederen at tage dette skridt.

Så har du mod og ambitioner som efterårets mange prisvindere, så er det nu, du skal tage skridt til at få etableret en professionel bestyrelse og fremtidssikret din virksomhed. Og har du kun modet, så gør det alligevel.

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Øget behov for fleksible løsninger giver vækst hos Strandlyst & Co. ApS

At skabe økonomisk stabilitet kræver fleksible løsninger og evnen til at tilpasse sig hurtigt. Det mener i hvert fald Kenneth Strandlyst, der står i spidsen for virksomheden Strandlyst & Co ApS

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]

Stærke pointer og skarpe trends på Den Fynske E-handelskonference 2025

Temaet for konferencen var ’Tættere på kunderne’, og dagen bød på inspirerende oplæg, praktiske erfaringer og strategiske perspektiver.

Tim Frank Andersen: AI-udviklingen kræver handling nu – virksomheder risikerer at falde bagud

Mange virksomheder tøver stadig med AI, men ifølge teknologi- og AI-ekspert kan den tøven blive dyr, når konkurrenterne rykker hurtigt frem

Anne Dyrehauge bliver ny direktør i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv har ansat 36-årige Anne Dyrehauge som ny direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. juni 2025 og afløser Jytte Reinholdt, der efter eget ønske fratræder efter 17 succesfulde år på posten.

Vejlø: Fremtidens vindere kombinerer teknologi og menneskelig indsigt

Når fremtidsanalytiker og direktør for Elektronista Media, Christiane Vejlø, taler ved Fynsk Erhvervs arrangement om vækstbarometeret den 3. juni, bliver det med et klart budskab: Der er masser af gode grunde til fortsat at satse på det menneskelige.

Micro Matic ruller globale kundeoplevelser ud fra Odense

Udgangspunktet er en niche. Fadøl, kobling og haner. Men ambitionerne er globale, og de digitale redskaber er blevet afgørende, når Micro Matic skal skabe stærke kundeoplevelser i mere end 120 lande.

Dialog om udfordret varedistribution i Odense City

Varedistribution i Odense City har altid været et problem, og kombinationen af stigende godsmængder og byfortætning gør ikke udfordringerne mindre. Distributørerne oplever bl.a. dagligt trængsel og forsinkelser og P-bøder som følge af manglende parkeringsbåse til de store biler.

Paneldebat om attraktive arbejdspladser: Tid, tillid og tydelighed

Hvordan skaber vi sunde virksomheder og attraktive arbejdspladser på Fyn – og hvordan balancerer vi de mange hensyn i en kompleks tid? Det var omdrejningspunktet for en levende paneldebat på Fynsk ErhvervsTopmøde.

Video: Årets Tietgenpris-modtager bygger byer og fællesskaber

Tietgenprisen 2025 går til Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S og drivkraft bag en lang række initiativer, der har sat tydelige aftryk i Middelfart og på Fyn.