Nyheder • 18/06/2023

Fremtidens e-handel kræver transparens og kundeportaler

Den 1. juni afholdt Hesehus og Fynsk Erhverv i fællesskab B2B Executive Day, hvor de fremmødte blev klogere på digitalisering og moderne e-handelsløsninger.

Og her blev det gjort lysende klart ved oplægsholderne Jens Christian Christiansen fra BCM Transtech; Mikkel Bang Hedelund, Davidsen; Christina Bruus-Jensen, ICM Safety og Thomas Aslak Søholm fra Fristads & Kansas – nemlig, at digitalisering og automatisering sammen med et bæredygtigt fokus er altafgørende for virksomhedernes vækstpotentiale.

Hvad angik bæredygtigheden, slog Mikkel Bang Hedelund fast, at Davidsens kunder fra industrien allerede nu kræver både transparens og dokumentation, og det stiller øgede krav til leverandørerne.

Vi kigger frem mod mange krav til klimarapportering, og derfor er det vores opgave at sørge for, at kunderne kan downloade relevant dokumentation på alle produkterne.

“Det stiller naturligvis krav til vores løsninger,” sagde Mikkel Bang Hedelhund, der også gennemgik farerne ved at læne sig op ad de mange forskellige certificeringer og mærkninger.

Fra Excel-ark til avanceret selvbetjening

For virksomheden BCM Transtech, der producerer højt specialiserede lagersystemer, har rejsen ind i den elektroniske verden betydet, at massevis af Excel-ark er blevet skiftet ud med en avanceret kundeportal, kaldet ”bcmart”.

Blandt fordelene i systemet er blandt andet, at den enkelte kunde kan få en skræddersyet oplevelse med præcis de tilbud, der er relevante. Ifølge Jens Christian Christiansen så har den nye platform samtidig betydet, at ordrerne kommer ind både dag og nat.

”Det er især smart, at vores amerikanske samarbejdspartnere kan bruge systemerne uden at vi er vågne, og det er fedt at se en ny ordre på 100.000 euro, når man vågner op om morgenen,” siger Jens Christian Christiansen, der også glæder sig over, at digitaliseringsløsningen gør det lettere at skalere virksomheden.

”Da vi omsatte for 50 millioner var vi tre sælgere. Nu omsætter vi for 100 millioner, og vi er stadig tre,” konstaterede han.

Kundeportaler er vejen frem

Jens Christian Christiansens observationer blev bakket op til fulde af Christina Bruus-Jensen, der som marketingchef for ICM Safety har til opgave at understøtte salget af værnemidler til Danmarks største virksomheder:

En kundeportal giver mening på både de interne og på de eksterne linjer. Det giver mening fordi man kan yde en bedre service med mere relevant service.

“Kunderne forventer også, at de kan se alle de relevante data på ordrerne, lige som de kan, hvis de handler hos Zalando,” siger Christina Bruus-Jensen, der stærkt anbefaler andre virksomheder at springe med på bølgen så hurtigt som muligt:

”Hvis man ikke allerede nu kan levere en simpel Track and Trace på en ordre, eller en reklamationsløsning, så er der altså meget langt til at kunne levere på en bæredygtighedsagenda med dokumentation af CO2-aftryk og så videre.”

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge […]

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]