Nyheder • 16/11/2022

Helge Munk modtager Tietgenprisen 2022

Helge Munk er årets modtager af Tietgenprisen 2022.

Tietgenprisen, der er Fyns ypperste erhvervspris, har været uddelt hvert år siden 2005. Den tildeles en visionær, fynsk erhvervsleder m/k, som har gjort sig særligt bemærket inden for fornyelse, innovation og nytænkning, driver en god forretning og samtidig udviser samfundsansvar gennem en uegennyttig indsats m.v.

Prisen uddeles i et samarbejde mellem TietgenSkolen og Fynsk Erhverv, der i dommerkomitéen har suppleret sig med formanden for Erhvervshus Fyns bestyrelse samt ansvarshavende chefredaktør på Fyens Stiftstidende. Den uddeles hvert år ved Fynsk ErhvervsTopmøde  i november.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Ved overrækkelsen på Fynsk Erhvervs Topmøde den 16. november fremhævede  bestyrelsesformand for TietgenSkolen Søren J. Nielsen blandt andet:

“Når vi ser på tidligere modtagere – og dette års modtager af Tietgenprisen, kan vi være stolte over, at vi har så mange dygtige og visionære erhvervsledere.  Det er vores ambition også i fremtiden at hylde det fynske erhvervslivs helte – det har de og vi fortjent – specielt i en tid, hvor vi har brug for at fokusere og hylde succeser. Fynsk Erhverv vil arbejde for gode rammer og vilkår og ikke mindst stærke relationer og samarbejder mellem virksomhederne, mens TietgenSkolen vil sikre gode merkantile uddannelser, der er med til at sikre fødekanalerne.

Årets prismodtager har taget hele rejsen fra studerende, ansat, iværksætter, virksomhedsejer til investor og bestyrelsesformand og har fortsat en aktiv erhvervskarriere.

I dag er han mentor/facilitator, investor og bestyrelsesformand for flere virksomheder, primært indenfor it-området, heriblandt cloud- og mobilløsninger samt droneteknologi.

Han er en rollemodel for at skabe værdi – ikke kun for sig selv og sin branche – men på tværs af mennesker og samfundet. Han er Mr. IT i Odense

Helge har i den grad bidraget til innovation, iværksætteri og udvikling. De ringe, han har skabt i vandet via sit arbejde, netværk, hubs og investeringer, har bidraget til og medvirket til Odenses forandring – skabt et fokus væk fra et industri- til et videnssamfund.

Med andre ord har Helge været med til at gøde jorden – så vi i dag oplever en helt anden fokusering og opbakning til iværksætteri og erhvervslivet i det hele taget. Mange nye virksomheder og arbejdspladser er vokset ud Helges opbakning, sparring, investering og lyst til at skabe og hjælpe andre med at skabe værdi.

Helge har været foregangsmand i skabelsen af IT-klyngen, som sammen med RoboCluster har skabt og gjort Odense til centrum for IT og robot- og automationsteknologi.

Alle relationer og virksomheder har i Helge altid mødt en person med højt humør og smil – med et positivt livssyn, der ser og skaber nye muligheder.

Men ikke mindst en person med lyst og evne til at se ud over egen næsetip, og derved skabe værdi og synergier til sine netværk, relationer og samarbejdspartnere.

Helge har gennem egen virksomhed skabt mange arbejdspladser, men han har også bidraget til andres udvikling og succes.

Lad mig blot som eksempel nævne Munk House, hvor han var forrest på hub-tankegangen og ideen om at skabe rammer for iværksætteren og de små erhvervsaktører.

Der findes erhvervsledere, der med tid, erfaring og alder får respekt. Det er ingen hemmelighed – hvis jeg må være så fri – at Helge har alle disse egenskaber. Men til trods herfor skal der ikke herske tvivl om dine evner til at være nyskabende, innovativ og åben for nye ideer, veje og forandringer.

Du kan selv skabe fornyelsen – men måske allerhelst og bedst – sammen med dine relationer, hvilket også 100 procent flugter med dit menneskesyn og naturlige beskedenhed.

En forudsætning for succes er også høje faglige kompetencer. Når dette kombineres med menneskelige og personlige kompetencer – så har man et godt mix – men skal det være helt sublimt, så skal man også have evnen til at skabe kompetence og synergier hos ens medmennesker. Vi kunne også kalde det en ”bæredygtig” erhvervsleder i disse tider, hvor vi taler om bæredygtighed.

Tillykke til Helge Munk med Tietgenprisen og titlen som ”bæredygtig” erhvervsleder som bevis for en succesfuld og enestående erhvervskarriere. En karriere, der beviser, at alle virksomheder og erhvervsledere bør have fokus på bæredygtighed i en bredere forstand. En erhvervsleder, som vi er stolt af at have iblandt os.

Med disse ord fik Helge Munk overrakt en skulptur af Jens Galschiøt, et diplom og en buket blomster af bestyrelsesformand for TietgenSkolen Søren J. Nielsen og bestyrelsesformand i Fynsk Erhverv Henrik Neelmeyer.

 

Se tidligere modtagere af Tietgenprisen her

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.