Nyheder • 10/10/2022

FV22: Løsning på vej – dog først i 2029

Der er nu udsigt til en løsning på de trafikale udfordringer, som både virksomheder, ansatte og beboere i området omkring erhvervsområdet i Højme lever med dagligt. En løsning, der påregnes gennemført i forbindelse med udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense, og som forventes færdig i 2029.

Det var det positive budskab, som transportminister Trine Bramsen kom med, da hun fredag den 9. september 2022 lagde vejen forbi logistikvirksomheden Alex Andersen Ølund A/S.

Op til folketingsvalget i 2019 deltog selvsamme Trine Bramsen i en paneldebat ved et velbesøgt valgmøde hos GASA i samme erhvervsområde. Her satte Fynsk Erhverv bl.a. fokus på de massive udfordringer for virksomhederne med adgang til/fra motorvejen. En paneldebat, som efterfølgende har været fulgt op af møder på virksomhederne i erhvervsområdet med forskellige folketingspolitikere, fynske såvel som jyske, herunder tidligere transportministre, borgmester og rådmand i Odense Kommune og flere af de berørte virksomheder.

Kort før sommerferien var en mindre delegation fra Fynsk Erhvervs bestyrelse i Transportministeriet til møde med transportministeren, hvor også dette projekt var på agendaen. Og løbende har den fynske motorvej og behovet for ekstra tilslutningsanlæg været drøftet med de fynsk valgte folketingspolitikere.

Fynsk Erhverv har stædigt fastholdt fokus på nødvendigheden af at få løst denne udfordring, og derfor var det en god melding fra transportministeren.

Projektet er – ligesom udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense – en del af Infrastrukturaftalen 2035 og har således bred politisk opbakning.

De fynske virksomheder peger i en dugfrisk undersøgelse forud for valgudskrivelsen på, at det er vigtigt netop at få de 14 km syd om Odense udbygget til tre spor i hver retning langt tidligere, end det er planlagt og at få dimensioneret adgangsforholdene til de fynske motorveje, så de kan klare den massive trafik.

Desværre er udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense først fastsat til opstart i 2025. Da et nyt tilslutningsanlæg skal gennemføres i forbindelse med udvidelsen af de næste 14 kilometer syd om Odense, har det lange udsigter for både virksomheder, ansatte og beboere, før de lange køer og tunge lastvognstog gennem boligområderne er væk.

Vi vil i Fynsk Erhverv følge disse projekter helt til dørs og lægge pres på for at få projekterne fremrykket.  Derudover er det vigtigt, at det bliver de rigtige og fremtidssikrede løsninger, der vælges.

I forhold til trængselsproblemerne ved erhvervsområdet i Højme vil den rigtige løsning være et nyt tilslutningsanlæg mellem afkørsel 52 og 53, dimensioneret til modul- og duovogntog.  Og i forhold til A43 på Svendborg-motorvejen vil den rigtige løsning være en udbygning af det eksisterende tilslutningsanlæg.

Det er oplagt for de fynske folketingskandidater at få sat fokus på erhvervslivets udfordringer og fokusere på disse fynske projekter – for virksomhederne, de ansatte, beboerne – for miljøet.

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.