Nyheder • 09/08/2022

Kriser er gode for kreativiteten

De forgangne år har budt på en række udfordringer for erhvervslivet verden over, og hos de rådgivende ingeniører i INGENIØR’NE er det ingen undtagelse.

Her har skibsstop i Suezkanalen, Corona-pandemien og krigen i Ukraine også skabt betydelige ændringer i dagligdagen, men ifølge afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, i virksomhedens fynske afdeling, er det ikke alt, der er blevet værre i perioden.

“Helt overordnet set kan vi glæde os over, at de fleste virksomheder var sunde i forvejen, og at de stadig er det.

Der har selvfølgelig været projekter, der er bremset lidt op, men vi har fundet løsninger igennem det hele, og vores ordrebøger er rigtig godt fyldt op,” fortæller afdelingschef Bjarne Linde Jensen.

Han suppleres af markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, der tilføjer, at væksten i det private erhvervsliv stort set har været uberørt, mens bygherrerne i de offentlige projekter har været lidt mere udfordret.

“Ofte arbejdes der med rammebeløb, der er sat flere år ud i fremtiden, og når priserne pludselig stiger voldsomt, kan byggerierne ikke fuldføres som først projekteret, men generelt har der været stor villighed til at kigge på alternative løsninger,” siger Anders Friis-Wandall Nielsen, der fortsætter:

“For eksempel har der været mange materialer, som pludselig har haft meget lange leveringstider, og der har opgaven for os været at løfte projekterne med andre materialer. Hvis man nu ikke kan finde røde mursten, kan man måske bruge gule, og vi har haft byggerier, hvor vi har bygget i træ i stedet for stål.”

Bæredygtighed for virksomhedens trivsel

Ud over prisstigningerne har verdenssituationen også skubbet en anden tendens langt ‘frem i bussen’ på rekordtid. Ifølge INGENIØR’NE har især krigen i Ukraine skruet gevaldigt op for hastigheden i den grønne omstilling.

“I dag er de grønne beslutninger ikke alene for miljøets skyld.

Det handler i høj grad om, at virksomhedernes egen trivsel er på spil, og derfor kan man sige, at de udefrakommende faktorer har haft stor betydning for udviklingen. Lige nu er der stor usikkerhed omkring gasforsyningerne, og samtidig er der kommet en større lyst til at satse på de nære løsninger som jordvarme, solceller, fjernvarme og lignende,” fortæller Anders Friis-Wandall Nielsen, som understreger, at byggeriet på alle måder er blevet mere bæredygtigt.

“Hvis vi ser på de projekter, som vi har projekteret de seneste år, vil jeg skyde på, at mindst 80% er DGNB-certificeret (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) som bæredygtigt byggeri. Det koster måske op til få hundrede tusinde ekstra i det samlede projekt, og langt de fleste ser det som en helt naturlig del af processen,” fastslår INGENIØR’NEs fynske markedschef.

Klar, parat – vent

Optimismen er til at få øje på hos de rådgivende ingeniører, og Bjarne Linde Jensen maner til en form for ro, når han skal komme med sine råd til, hvordan man som kunde skal forholde sig til verdenssituationen lige nu.

“Når det kommer til energioptimeringer med 6-7 års tilbagebetalingstid som for eksempel varmepumper, så er det bare at sætte i gang,

hvis man i øvrigt kan få leveret de komponenter, som man har brug for. Tekniske installationer har typisk 30 års levetid, og med de stigende energipriser er man meget hurtigt i gang med at spare op til kommende installationer,” siger Bjarne Linde Jensen.

“I forhold til nybyggerier er situationen i Ukraine lige nu så uforudseelig, at vi anbefaler vores kunder, at de får alle papirer og tegninger klar til deres projekter,

og så skal vi lige se tiden an i det næste halve års tid for at se, om priserne stiger, stagnerer eller falder. Så ved man, hvor man er, og at man kan stå først i køen, hvis muligheden for en god forretning opstår,” lyder det videre fra Bjarne Linde Jensen, der også har et øje på situationen ved de igangværende byggerier, der var påbegyndt, før det hele ramlede sammen:

“Vi har professionelle kunder, der godt ved, hvad det hele drejer sig om, og vores oplevelse er, at alle er både kreative og løsningsorienterede, når det kommer til stykket.”

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.