Nyheder • 23/05/2022

Det gode brand er en fælles opgave

De fynske virksomheder har et fælles ansvar, når det drejer sig om at lokke ny arbejdskraft til øen: Meget handler nemlig om at fortælle de mange gode historier om Odense og Fyn.

Det mener i hvert fald Niels Thorborg, der er koncernchef i 3C GROUPS og formand for bestyrelsen på SDU, og det var i kraft af sidstnævnte, at han tidligere i maj talte ved Small Great Nations roadshow på SDU i Odense.

Formålet med roadshowet er at belyse lokale styrker og udfordringer i forhold til den grønne omstilling og ikke mindst at diskutere, hvordan regionen tiltrækker de mennesker, der skal til for at løfte opgaven.

“Vi har en helt fantastisk by med fantastiske uddannelsesmuligheder, masser af strålende kulturtiltag som Tinderbox, Brandts og H.C. Andersen Festivalen, og selvom der måske gik 60-70 år, hvor Odense sov lidt, så er vi vågnet nu, og vi er i gang.

Derfor er det også vigtigt, at alle husker at tale Odense op og ikke ned, for jeg er faktisk lidt bekymret for, hvordan det skal gå frem til 2035,” sagde Niels Thorborg, før han slog fast, at der stadig er plads til forbedringer.

”Der sker en hel masse, og der er investeret 50 milliarder i Odense i løbet af de seneste 10 år. På de fleste områder gør vi det rigtig godt, men der er ingen tvivl om, at klimaet skal tænkes endnu mere ind i hverdagen. Det meste erhvervsliv bygger op omkring efterspørgslen og forbrugernes adfærd, og der kan vi også se, at der sker en udvikling. Meget af det, som vi gør er rigtigt, og er gode projekter, men vi skal holde en sammenhæng, og jeg prøver selv at skubbe alt det, jeg kan,” sagde Niels Thorborg, der blev suppleret af Fynsk Erhvervs direktør, Jytte Reinholdt, som også var en del af panelet:

”Alle de fynske virksomheder er på den samme vækstrejse, og der tror vi på, at co-creation og partnerskaber er en stor del af løsningen. Partnerskaber for handling er FNs 17. verdensmål, og vi har i Fynsk Erhverv defineret et 18. verdensmål, der omhandler mod og risikovillighed. Jeg er overbevist om, at der gemmer sig mange, store væksteventyr i fynske samarbejder i de kommende år, hvis vi tør udvise netop mod og risikovillighed” siger Jytte Reinholdt, der deler Niels Thorborgs ønske om fælles branding:

”Vi har brug for rigtigt mange kompetencer, og derfor er det også vigtigt, at vi kan tiltrække de rigtige mennesker til Fyn.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde på at gøre det så attraktivt som muligt at bo her, og at der er noget for alle målgrupper, uanset om vi taler studerende, ledere, specialister m.fl.. Og så skal vi blive ved med at fortælle de gode historier, om hvor gode vi er på Fyn.”

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.