Nyheder • 08/09/2016

Månedens virksomhed: Daxiomatic

Daxiomatic får succes med Microsoft Dynamics AX

Den odenseanske virksomhed Daxiomatic, der har til huse på Landbrugsvej i Odense S og i Roskilde, har i de seneste år oplevet stor vækst til trods for, at virksomhedens grundlag er et standardprodukt, nemlig ERP-systemet Microsoft Dynamics AX. Det betyder, at Daxiomatic skal adskille sig fra konkurrenterne med andre midler.

Vores forretning drejer sig om mennesker. Om kunderne selvfølgelig, men lige så meget om vores ansatte. 

Vores succes har selvfølgelig noget at gøre med, at AX er et godt system, men det primære er, at vi udelukkende har ansat superskarpe folk, der ikke er bange for at tage ansvar, og frem for alt anstrenger sig for at lave en god løsning,” konstaterer Jesper Refning, der har titel som Managing Partner, og er den person, som alle 40 ansatte refererer direkte til.

Simpel og unik struktur skaber succesen

Han er ikke i tvivl om, at virksomhedens simple og ret unikke struktur er en væsentlig del af forklaringen på, at han skal takke sine ansatte for Daxiomatics eksplosive vækst. Succesen kommer nemlig på grundlag af stærkt fodarbejde og den enkelte ansattes ønske om, at gøre noget særligt for kunderne, mener han:

Vi har ingen sælgere ansat. Vi har heller ikke nogen regler eller noget hierarki i Daxiomatic

“I det hele taget er vi nok lidt uortodokse i vores forretningsstrategi, for vi har heller ingen mål for, hvad vi skal nå, og vi har ingen vækstrater, vi stiler efter. Hvis vi har glade og tilfredse kunder, er alt, som det skal være,” slår han fast.

Venter på de rette folk

På Daxiomatics website fremgår det, at alle stillingsopslag løber, indtil den rette mand (m/k) er fundet til den ledige post, og Jesper Refning understreger, at det også er gældende, når markedet ellers kræver hurtig handling.

“Vi er stærkt afhængige af at have de rigtige folk ansat, og det er måske det eneste sted, hvor vi er lidt rigide. Vi ansætter ingen, blot fordi vi har travlt, og der står en potentiel opgave og venter på os. Hvis ikke vi er helt sikre på ansøgeren, er vi ikke bange for at sige nej til opgaver i mellemtiden. Vi vil gerne vokse med de rigtige, dygtige og intelligente medarbejdere, men ellers vokser vi ikke,” siger chefen.

Mellemledere er overflødige, når alt går godt, og når det ikke går godt, skal de kæmpe for at bevare deres lederskab.

“Hos os kan alle bidrage direkte med det, de er bedst til, og på den måde er vi sikre på, at vi kan høste alle de input, som kommer fra de ansatte,” forklarer Jesper Refning, der en gang om året bliver presset lidt af det faktum, at han er den nærmeste chef for alle ansatte i virksomheden:

“Vi har lige haft lønsamtaler, og der skal jeg da indrømme, at det er den eneste gang om året, hvor den flade struktur stinker lidt, fordi alle refererer til mig, men det tager jeg med, og for os at se, er ligeværdige mennesker en forudsætning for en stærk virksomhed.”

FAKTA

2010: 1. maj startede Daxiomatic.

2012: Jesper Refning indtræder som Managing Partner.

2013: Daxiomatic flytter til større lokaler på Landbrugsvej 10

2014: Daxiomatic åbner kontor i Roskilde

2015: Regnskab

Læs mere om Daxiomatic på deres hjemmeside her

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.