Nyheder • 14/08/2016

Mød Jan Pytlick: Ledere skal turde tro på deres beslutninger

Odense Håndbold-træner Jan Pytlick. Foto: (c)  Krebs Fotografi & Film

Alle danskere med bare et minimum af sportsinteresse kender den tidligere kvindelandsholdstræner Jan Pytlick, der siden den 1. juli har været træner i Odense Håndbold. Få har som Jan Pytlick måtte leve med, at hans ledelsesbeslutninger blev tolket i det offentlige.

Nu arrangerer Fynsk Erhverv i samarbejde med Lederne Fyn et netværksarrangement, hvor der er fokus på manden snarere end bolden, og hvor Thurøs nok mest berømte beboer fortæller om, hvordan han har dyrket sin rolle som leder, og hvordan han arbejder med at få ”sine ansatte” til at følge målsætningerne. Også når det ser svært ud, og alle internt såvel som eksternt har en holdning til beslutningerne.

”Der er helt grundlæggende intet lederskab uden følgeskab. Derfor handler ledelse rigtig meget om, hvordan man kommunikerer og lytter, når man skaber forandringer, og i den forbindelse er det ekstremt vigtigt, at man får alle med. De skal ikke nødvendigvis være enige i beslutningerne, men hvis man ikke har alle med, når man ikke sine mål. Det er jeg sikker på, at de fleste virksomhedsledere kan nikke genkendende til,” siger Jan Pytlick.

Jan Pytlick har gennem årene fået masser af erfaring i, hvad der skal til for at trænge igennem med budskaberne, og han vil blandt andet fortælle om, hvordan han selv arbejder med at fastholde troen på sine beslutninger undervejs mod de store mål.

”Ledelse handler også i høj grad om, at man selv tør tro på sine planer, og det er vigtigt, at man står fast på dem, for ellers er det svært at overbevise andre, når det gælder. Samtidig skal man naturligvis også være lyttende, selvom man har sat en kurs. Det er også et spørgsmål om troværdighed, når man lytter i stedet for at holde stædigt fast i sine planer, og på den måde skal man finde den rette balance i tingene,” konstaterer Jan Pytlick, der har to gange OL-guld, en EM-guld og to EM-sølvmedaljer hængende som håndgribelige beviser på sine lederevner.

Vil du høre, hvordan Jan Pytlick tackler og udvikler sig i lederrollen, så tilmeld dig arrangementet her.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.