Nyheder • 02/07/2021

Produktionsvirksomheder efterlyses: Projekt skal styrke industriens supply chains

Syddansk Universitet, Copenhagen Business School og Universität Bremen i Tyskland er gået sammen med Industriens Fond, for at styrke små og mellemstore produktionsvirksomheders Supply Chain Resilience. Med øget resiliens kan virksomhederne bedre håndtere udfordringer som pandemier, naturkatastrofer, cyberangreb og logistiknedbrud. Projektet søger nu 10 produktionsvirksomheder som case-virksomheder til udarbejdelse af konkrete værktøjer og metoder.

Det er forskelligt i hvilken grad og hvordan, virksomheder er blevet ramt af COVID-19. Mens nogle har mærket stor nedgang i omsætningen, har andre mærket en kraftig vækst, men har måske ikke kunnet følge med efterspørgslen, hvilket har påvirket deres renommé negativt.

I det nye projekt, SCR-SMV (se også www.scr-smv.dk), vil der være fokus på både de kriseramte, de kriseimmune og kriseudnytterne, da deres sammensætning i forhold til forskellige typer af supply chain-forstyrrelser er interessant for både industrien og virksomhederne selv, men også set gennem forskningsbriller. Fremtiden kommer nemlig i høj grad til at handle om resilience (modstandsdygtighed) og det at være forberedt på det meste i et moderne og komplekst samfund.

  • COVID-19-pandemien har skabt ødelæggelser og nedbrud verden over og ikke mindst i Danmark. Dansk økonomi er afhængig af internationalt samarbejde, og af at varerne kan flyde frit og uproblematisk globalt både på salgssiden og på forsyningssiden. Coronakrisen har vist, at danske forsyningskæder er særligt sårbare overfor uforudsete hændelser og nedbrud af forskellig art, lyder det fra professor Kim Sundtoft Hald fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS.

Det nye projekt har fokus på virksomhedens evne til at komme tilbage til udgangssituationen, eller til et bedre niveau, efter en forstyrrelse – for eksempel en pandemi, en naturkatastrofe eller et cyberangreb.

  • Når virksomheder rammes af kriser og uventede udfordringer, kan det gå hårdt ud over konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt, at dansk erhvervsliv er robust og godt rustet til at imødegå fremtidige udfordringer, så der kan handles proaktivt og løsningsorienteret med kort aftræk, siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Gennem projektet afdækkes nuværende praksis på området og der udvikles en række konkrete værktøjer og metoder, som kan ruste virksomhederne mod forretningsforstyrrelser i fremtiden. De udvikles i samarbejde med 20 virksomheder og fokuserer på fire faser: (1) Situationsanalyse, (2) Forebyggelse, (3) Mitigation, (4) Recovery.

  • Vi vil ikke arbejde med et særskilt branchefokus, når vi udvælger de 20 virksomheder. Det vil ske på baggrund af interesse og en individuel vurdering af det potentiale, der ligger for at øge de deltagende virksomheders supply chain resilience og herigennem at sikre viden, der kan bredes ud til dansk industri, når forskningsprojektet når sin slutning, forklarer projektleder og professor Jan Stentoft fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, og peger på at projektets indsigter, metoder og værktøjer lægges åbent frem og dermed efterfølgende kan anvendes af alle typer af produktionsvirksomheder.

Projektet er startet den 1. juni 2021 og forløber over to år. Det støttes af Industriens Fond med godt 3 mio. kroner og gennemføres af professor Jan Stentoft, lektor Ole Stegmann Mikkelsen og kommunikationskonsulent Tina Højrup Kjær fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, professor Kim Sundtoft Hald fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS og professor Aseem Kinra fra Department of Global Supply Chain Management på Bremen Universitet.

Interesserede produktionsvirksomheder kan få yderligere information hos de projektansvarlige:

Jan Stentoft, stentoft@sam.sdu.dk, telefon 20 88 71 91

Ole Østrup, oos@industriensfond.dk, telefon 23 80 06 60

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.