Nyheder • 29/03/2021

Det fynske vækstbarometer 2020 – Viden til vækst

Det fynske Vækstbarometer blev præsenteret i direkte forlængelse af den årlige generalforsamling i Fynsk Erhverv den 24. marts, og det er fra start blevet taget godt imod.

Vi går mod lysere tider. Vi har fået en genåbningsplan, og foråret er kommet. Jeg er rigtig glad for, at kunne præsentere “Det fynske Vækstbarometer”, som er et dialogværktøj, vi har udviklet for at sætte spot på fem megatrends, der med garanti vil påvirke vores virksomheder i større eller mindre grad,” siger Jytte Reinholdt om barometeret, der også er opbygget på en måde, så de fynske virksomheder kan sammenligne deres egen situation med landsgennemsnittet.

De fem centrale vækstindikatorer, som vurderes at have størst betydning for virksomhedernes vækstpotentiale er digitalisering, bæredygtighed, internationalisering, professionalisering og adgang til kerneressourcer, og ifølge Fynsk Erhvervs direktør, Jytte Reinholdt, er der især en dominerende trend, som får stor betydning på tværs af alle brancher:

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

“Den første megatrend er digitalisering og ny teknologi. Det er den absolut største vækstdriver, og det er her, der ligger de fleste muligheder for stort set alle virksomheder. Det er muligheder for at optimere og effektivisere, og det er muligheder for at skabe nye forretningsmodeller.”

Udviklingen af vækstbarometeret startede kort før coronakrisen ramte verden, og ifølge Jytte Reinholdt har situationen kun øget behovet for en fokuseret strategi. “Det er vigtigt at fastholde det strategiske fokus i virksomhederne for at stå stærkt i fremtiden, udnytte nye, spændende muligheder og herigennem skabe ny vækst”‘ siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

“Det er et godt værktøj ikke mindst lige nu, hvor vi står foran genåbningen efter coronakrisen. Vi opfordrer virksomhederne til at hente inspiration i Det fynske Vækstbarometer, når der skal fokuseres på de forretningsområder, der har de bedste muligheder og største potentialer for øget vækst . Det er her, der skal investeres i fremtiden,” forklarer direktøren.

Og det er direktør og medejer i Plus Pack, Camilla Haustrup Hermansen enig i:

Det fynske Vækstbarometer sætter fokus på nogle vigtige megatrends, som vi også arbejder med i Plus Pack. De er med til at drive både udvikling og vækst, og er helt centrale for, at vores virksomhed kan forblive relevant i markedet og for medarbejderne. Jeg håber meget, at alle fynske virksomheder vil hente inspiration i Det fynske Vækstbarometer og blive klar til de mange spændende muligheder, der venter i fremtiden.

Jytte Reinholdt er også overbevist om, at de fynske politikere kommer til at følge særdeles godt med i udviklingen inden for de fem megatrends fremover:

Det er vigtigt, at erhvervsklimaet også understøtter fremtidens vækst.  Derfor forventer jeg også, at politikerne og myndighederne vil bruge Det fynske Vækstbarometer som afsæt for at udvikle og optimere de rammevilkår, der understøtter de fynske virksomheder bedst muligt.

Supplerende analyser, data m.fl. vil være tilgængeligt på www.fynskerhverv.dk,  ligesom Fynsk Erhverv vil udbyde arrangementer, seminarer, netværksgrupper m.m.m., der kan understøtte den positive udvikling i virksomhederne.

Næste udgave af Det fynske Vækstbarometer udkommer i marts 2022.

Hent Det fynske Vækstbarometer her

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.