Debat • 30/03/2020

DEBAT: Det er nu, vi skal indhente det forsømte

Regeringen og alle Folketingets partier har gjort det, og de fynske kommuner har fulgt trop med lokale hjælpepakker. Det vil vi i Fynsk Erhverv gerne kvittere for. Nu skal hjælpepakkerne ud og virke, alt sammen for at hjælpe erhvervslivet i den akutte situation og holde hjulene i gang i den private sektor.

Senest har finansministerens midlertidigt suspenderet det såkaldte anlægsloft i indeværende år, ikke mindst for at få sat gang i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Set med Fynsk Erhvervs øjne giver det en god mulighed for, at vi kan indhente det forsømte.

Det forudsætter handling og vilje i de fynske kommuner, så vi nu får investeret det nødvendige for at få indhentet flere års manglende eller begrænset vedligeholdelse og sikre et fornuftigt niveau på de rammer, der omgiver os – børn, voksne, ansatte og virksomheder, i hverdagen.

Alt for mange veje, kloakker, fortove og cykelstier er slidte og hullede, lyskryds, der er for trange og trækker lange køer og skaber farlige situationer, offentlige bygninger og institutioner, der er forsømte og utidssvarende og kalder på bl.a. bæredygtighedstjek og energioptimering.

Ved at sætte gang i alle disse projekter nu, kan vi skabe os det bedste udgangspunkt, når de kommende års anlægsinvesteringer skal prioriteres.

Når anlægsloftet igen træder i kraft i 2021, ser vi i Fynsk Erhverv gerne, at der afsættes tilstrækkelige midler i årene fremover til prioritering af de projekter, der fremtidssikrer Fyn som attraktiv region for bosætning og erhverv.

Her spiller vores infrastruktur en afgørende rolle, uanset om du er ung og skal i skole, voksen og skal på arbejde eller erhvervsvirksomhed, der skal have råvarer ind eller færdige produkter ud til kunderne.  En veludbygget og sammenhængende infrastruktur, som hænger sammen lokalt og nationalt, og som gør det let at færdes rundt på/til/fra Fyn . Ganske rigtigt en stor investering, men en investering i et ubetinget konkurrencevilkår for øget bosætning og erhverv.

Det er nu, vi skal indhente det forsømte og skabe afsættet for en fremtidssikring af Fyn i de kommende år. Sæt i gang, vi er klar i erhvervslivet.

 

Debatindlæg i Fyens Stiftstidende 5. april 2020 af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv og adm. Direktør på Egeskov Slot.

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde