Nyheder • 18/08/2021

Virksomheder puljer kræfterne i fynsk energiprojekt

Både nationalt og regionalt er politikerne enige om en lang række tiltag, der skal sikre en grønnere fremtid. Senest har et task force under Odense Kommune sat ord på ti tiltag, der skal gøre Odense til en klimaneutral by i 2030.

Men også i erhvervslivet bliver der arbejdet på at optimere energivenlige tiltag, og et af dem er Fynsk Erhvervs MiO New Energi-koncept, som med udstrakt brug af samarbejde og vidensdeling skal sikre, at både leverandører og entreprenører i byggebranchen rykker helt frem i den internationale elite på området.

Projektet har været i gang i mere end et år, og parterne har netop haft første møde efter sommerferien, hvor Olav de Linde var vært for arrangementet i de nyrenoverede ejendomme på Odense Havn.

“Vi er netop ved at lægge sidste hånd på renoveringen af de gamle siloer, og det er et spændende eksempel på, hvordan man kan optimere processerne, når man genbruger og forbedrer eksisterende byggerier, så de får et nyt liv på en måde, der inkluderer al den nyeste teknologi inden for byggeriet,” siger Lars Friis Christensen, som er afdelingschef for Ejendomsselskabet Olav de Linde.

“Renovering er en væsentlig del af DNA’et hos Olav de Linde, og vi tænker meget på energiforbruget generelt. I renoveringen af Postcentralen i Aarhus, hvor vi har sat 10.000 m2 i stand, er 98 procent af materialerne genbrug. For at sådan noget skal kunne lade sig gøre, skal vi have en god dialog med samarbejdspartnere og leverandører, og derfor syntes vi helt fra begyndelsen, at projektet var helt i vores ånd,” lyder det videre.

Producenter spiller hinanden bedre

En af spillerne i MiO New Energi er virksomheden Micro-Technic, som ifølge CEO Frank Laursen selv producerer “stort set al den type teknik, der ikke egner sig til at komme under juletræet”.

Det betyder blandt andet, at virksomheden har mange års erfaringer med at opsamle og behandle data generelt, men samtidig slår Frank Laursen fast, at netop samspillet i gruppen er meget vigtigt for udviklingspotentialet.

“Vi er med fordi vi har arbejdet med IoT (Internet of Things) på en bred platform og i en lang række installationer. Men vi har for eksempel få erfaringer med vandhaner og ventiler, og derfor er det både spændende og nødvendigt, at vi taler sammen med eksperterne på de områder. Hvis vi i fællesskab udvikler en platform på tværs af producenterne, kan vi samle og udvikle data, så systemerne bliver mere effektive og mere intelligente,” siger Frank Laursen.

Ekspertisen omkring vandhanerne kommer i dette tilfælde fra Odense-virksomheden Damixa, der i mødet var repræsenteret af Anna Trojel, og hun er helt på linje med Frank Laursen.

Vi er dygtige til vandhaner og brusesystemer. De seneste år har vi udviklet elektroniske armaturer med indbygget teknik, som sparer på vandet, højner hygiejnen og øger komforten, men vi er for eksempel ikke eksperter i at opbygge IoT-dashboards. Det, som er styrken i projektet er, at alle gør det, de er bedst til, for på den måde kan vi med åbenhed og tillid sammen udvikle os til at blive endnu bedre inden for vores respektive områder,” siger Anna Trojel, som i den forbindelse understreger vigtigheden af at kunne mødes:

“Netværksdelen og videndelingen er både nemmere og mere effektiv, når man kan gøre det sammen med en en nær partner. Desuden er vi er stolte af at være danske, fynske og odenseanske, og vi er meget interesserede i at knytte bånd og få nære relationer til andre lokale virksomheder.”

Små ændringer kan gøre stor forskel

Virksomheden Frese leverer messingventiler til hele verden, og på den måde er salgschef Niels Løhde så at sige direkte forbundet med både Anna Trojels Damixa-armaturer og med Frank Laursens IoT-platform.

“Vi er fageksperter på hver vores områder, og for os er det meget interessant, at vi mødes med ligestillede, så vi hver især kan bidrage med den nyeste viden på vores respektive områder. Med vores IoT-løsninger kan man monitorere tryk, temperatur og flow i systemet, og det giver mulighed for at Micro-Technic kan udvikle intelligente løsninger, hvor ventilerne for eksempel tilpasses i forhold til temperaturerne udenfor, så flowet og vandmængderne i radiatorerne altid er optimeret automatisk. Vi ved, at for hver grad vi kan sænke temperaturen, sparer vi 6-10 procent af energiforbruget.” siger Niels Løhde.

Niels Løhde udtalelser suppleres af Lars Christian Jensen, administrerende direktør i ARO Energy Solutions, der har mere end 70 års erfaring og kompetence inden for fjernvarmeområdet.

De sidste 40 år har ARO primært beskæftiget sig med udvikling, rådgivning og salg af varmtvandsbeholdere og vekslerløsninger.

“Det er vigtigt, at alle tingene skal snakke sammen, for at vi kan få det optimale energiforbrug, og for vores vedkommende handler det om, at vi kan styre forbrugsvand og fjernvarme på en intelligent måde gennem andre enheder,” siger Lars Christian Jensen.

“For at vi kan nå målet, så er virksomhederne indbyrdes afhængige. Vi skal levere det varme vand til til Damixas vandhaner, Frese skal sikre, at flowet er optimalt, og endelig sørger Micro-Technics løsninger for at binde det hele intelligent sammen,” forklarer Lars Christian Jensen, som er sikker på, at MiO New Energi-projektet har gode odds for at få vidtrækkende konsekvenser.

Dels har Olav de Linde og de andre bygherrer interesse i at investere i energieffektive løsninger, men Lars Christian Jensen ser også et potentielt eksporteventyr for de involverede virksomheder:

“Det er et utrolig spændende samarbejde, hvor man kan sige, at et lokalt samarbejde kan bringe os sammen til at udvikle verdens bedste samlede løsninger,” lyder det.

Om MIO New Energy:

Samarbejdet er initieret af Fynsk Erhverv i 2020, og hensigten er at skabe et netværk, der kan videreudvikle Fyns bæredygtige udvikling for energiforsyningen i det nære miljø. New Energy-begrebet er baseret på genbrug og absorbering af energi, som konverteres til ny anvendelse via eksisterende anlæg og produkter.

Der er tale om bæredygtige energiløsninger med fokus på langsigtede, helhedsorienterede og implementérbare løsninger.

Den bedste og mest effektive måde at udnytte energipotentialet på samt udvikle nye teknologier er ved at samarbejde på tværs af værdikæden inden for energi.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.