Nyheder • 01/08/2022

Plus Pack er ikke bange for at påtage sig ansvar

Copyright: Ritzau Scanpix

… og er klar til at gå en bæredygtig fremtid i møde.

”Som virksomhed er det vigtigt for os at sikre, at vi er relevante for vores kunder, slutbrugere og samarbejdspartnere – ikke kun på kort sigt, men også på lang sigt,” fortæller Camilla Haustrup Hermansen, viceadministrerende direktør og medejer i Plus Pack og formand for DI Produktion.

Den grønne omstilling står højt på dagsordenen i de fleste virksomheder i dag – og med god grund. Men for Odense-baserede Plus Pack er det flere år siden, at de gik ind i kampen for en bæredygtig udvikling. Plus Pack, som producerer emballage til opbevaring af fødevarer, valgte at sætte alt ind på en grøn omlægning efter lanceringen af FN’s verdensmål i 2015.

En beslutning, som resulterede i en ambitiøs og langsigtet forretningsstrategi om, at Plus Pack skal levere 100 procent genanvendelige emballageløsninger uden CO2-aftryk i 2030. Og som cementerede Plus Pack som en førende virksomhed inden for den grønne omstilling i emballageindustrien.

ANSVARLIGHED KAN SPORES I PLUS PACKS DNA

Selvom FN’s verdensmål blev startskuddet til Plus Packs langsigtede strategi, kan man spore ansvarstagen helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1914 og mottoet: man skal gøre noget.

”Virksomheden blev grundlagt under 1. verdenskrig. Siden da har vi set 3-4 store bæredygtighedsbølger. Den seneste lige inden finanskrisen ramte i 2008. Under den forsvandt kravene fra markedet, men det er tydeligt, at kravene ikke forsvinder denne gang,” fortæller Camilla Haustrup Hermansen.

Som emballageleverandør til fødevareindustrien er det Plus Packs vigtigste opgave at beskytte mad og mindske madspild. Og tager man i betragtning, at en tredjedel af al mad i verden i dag går til spilde, er det et vigtigt skridt for at nedsætte CO2-udledningerne. Desto mere mening giver det også for Plus Pack at sikre, at de leverer emballage af genanvendeligt materiale.

Kombineret med Plus Packs stærke fokus på ansvarlighed var det derfor naturligt at indarbejde verdensmålene – særligt verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion – i virksomhedens strategi.

SYSTEMET ER AFGØRENDE FOR DEN GRØNNE OMSTILLING
Den grønne omstilling er en kompleks problemstilling, som kun vil lykkes fuldt ud sammen med store strukturelle ændringer – både internationalt og nationalt. Noget Plus Pack også har skulle tage højde for som virksomhed. For som en del af en af de mest komplekse industrier, nemlig fødevareindustrien, skal Plus Pack ikke alene tage højde for deres egen produktion. De skal også tage stilling til konteksten i de lande, som de sælger emballage til.

Det vigtigste for den bæredygtige dagsorden er, at man forstår det system, som man allerede er en del af.

“Én enkelt virksomhed kan godt beslutte at lave isolerede bæredygtighedstiltag, men det flytter ikke altid meget i forhold til at sikre bæredygtig udvikling i verden. Og især ikke, når det kommer til emballage, hvor genanvendelse f.eks. er afhængig af et lokalt og effektivt affaldshåndteringssystem. Derfor skal vi altid se på den konkrete kontekst, som vores emballageløsninger indgår i, for der kan være meget store forskelle internationalt,” uddyber Camilla Haustrup Hermansen.

HÅRDT ARBEJDE BÆRER FRUGT
Den grønne omstilling er ikke kun til fordel for miljøet. For virksomheder er der også rigtig store fordele at hente ved at gå tidligt og proaktivt ind i arbejdet. Særligt når det kommer til rekruttering. Hvorfor? Fordi den yngre del af arbejdsstyrken vil vælge virksomheder fra, hvis de ikke har en vision og et formål.

For de små og mellemstore virksomheder er der mange fordele ved at komme godt i gang med den grønne omstilling og dokumentere det gode arbejde, som man laver.

“Man kan rekruttere dygtige medarbejdere, og man kan bevise over for ens kunder og markedet, at man er en attraktiv samarbejdspartner. Og så kan man i øvrigt levere den fornødne miljø- og klimadokumentation om sine produkter til kunder, leverandører og myndigheder, hvilket der utvivlsomt kun vil komme større krav til i fremtiden,” fortæller Camilla Haustrup Hermansen.

For både Camilla Haustrup Hermansen og Plus Pack er det derfor soleklart, at man skal tage det bæredygtige arbejde seriøst, hvis man ønsker at lede en ansvarlig forretning, som er rustet til at imødekomme fremtidens krav.

FÅ HUL PÅ PLANLÆGNINGEN VED AT SE PÅ ENKELTELEMENTERNE
Der er ingen tvivl om, at det kan føles som en mundfuld at kaste sig ud i den grønne omstilling. Men her opfordrer Camilla Haustrup Hermansen alligevel erhvervsledere til at have modet til at springe ud i det og gå ind i den bæredygtige dagsorden med en nysgerrig og undersøgende tilgang.

Mange virksomheder tøver med at gå ind i den grønne omstilling, fordi de er usikre på, hvor de skal starte. Her ville mit råd være at tegne en fremtidslineal med årstal på f.eks. frem til 2030.

“Se på, hvad der kommer af lovgivning og plot det ind i tidslinjen. Derefter se på, hvilke krav der kunne komme fra markedet og internt fra medarbejdere. Spørg dine kunder og dine medarbejdere om, hvad de ser, at der kan komme. De har helt sikkert mange gode inputs og råd – det handler om at lave en overordnet plan, et roadmap, og så bryde planen ned til nogle mindre dele og sikre, at ejerskabet af enkeltelementerne ligger ude i organisationen,” siger Camilla Haustrup Hermansen.

BÆREDYGTIGHED BLIVER ET KONKURRENCEPARAMETER I FREMTIDEN
I Plus Pack har man ikke skyggen af tvivl om, at den bæredygtige dagsorden er kommet for at blive. Og selvom det kan virke skræmmende som erhvervsleder og virksomhed at gå ind i en transformation, som man ikke har fuld kontrol og sigtbarhed over, anbefaler Camilla Haustrup Hermansen på det kraftigste andre erhvervsledere til at gå i den retning. Bæredygtighed vil nemlig komme til at spille en afgørende rolle i fremtiden.

”Jeg ville stille mig selv spørgsmålet: ’Vil jeg gerne selv sætte gang i bevægelsen i min virksomhed og være forberedt, når kravene kommer? Eller vil jeg vente på, at jeg bliver forceret ind i det f.eks. ved regulering af markedet?’ For kravene til bæredygtighed kommer kun til at blive større og større – og hvis man ikke gør noget, så tror jeg ikke på, at man som virksomhed kan overleve på sigt,” afslutter Camilla Haustrup Hermansen.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

Optimismen i fynsk erhvervsliv

Halvdelen af de fynske virksomheder forventer øget omsætning i løbet af de næste 12 måneder – og 8 ud af 10 forventer øget omsætning i løbet af de næste tre år. Den øgede omsætning skal hentes på nye kunder, hvilket indikerer stigende konkurrence. Det viser en ny undersøgelse i Det fynske Erhvervspanel, som Fynsk Erhverv […]

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]