I det seneste år er antallet af historier om mulighederne – og farerne – i brugen af kunstig intelligens eksploderet. Det skyldes ikke mindst, at værktøjet ChatGPT er kommet på banen med løsninger, der kan betjenes af gymnasieelever såvel som marketingafdelinger og teknologientusiaster fra alle typer af virksomheder.
Og spørger man advokat Jesper Løffler Nielsen, der er leder af Focus Advokaters Tech Team, og en af landets fremmeste eksperter på området, er der rigtig god grund til at tage stilling til både muligheder og udfordringer allerede nu. For teknologien vil kun udvikle sig i én retning, og det kommer til at gå stærkt.
“For ikke ret længe siden blev AI og machine learning-værktøjer primært anvendt til at udvælge indhold på eksempelvis søgemaskiner, sociale medier, streamingtjenester og så videre”
Men pludselig er der tale om systemer, der kan skabe ting, der ikke fandtes før, og det giver rigtig mange udfordringer både etisk og lovgivningsmæssigt.
“Ikke mindst fordi sprogmodellerne bag løsningerne trænes på enorme mængder data,” siger Jesper Løffler Nielsen, som anbefaler, at danske virksomheder allerede nu gør brug af de retningslinjer, som bliver udstukket fra centralt hold, for at holde sig på dydens smalle sti.
“Kunstig intelligens har været anvendt i mange år, hvor det er gået relativt langsomt, og der har retssystemet nogenlunde fulgt med, men nu er mulighederne pludselig blevet meget synlige for næsten alle faggrupper i et eller andet omfang. Det har også betydet, at selv i EU, hvor man allerede tog de indledende skridt til at lave lovregulering af AI i 2017, har man været nødt til at sande, at teknologien har overhalet deres udkast til ”lov om AI” indenom. Derfor annoncerede Margrethe Westager for nyligt, at man har iværksat et haste-samarbejde med USA og en række udvalgte tech-giganter med henblik på at lave et fælles “Code of Conduct”, som skal gælde, indtil lovgivningen er på plads,” forklarer Jesper Løffler Nielsen, som også henviser til, at der allerede nu findes en række nyttige anbefalinger og vejledninger fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Standard.
Kom endelig i gang – med måde
Ifølge Jesper Løffler Nielsen så skal de danske virksomheder imidlertid ikke holde sig tilbage fra at udnytte teknologien af frygt for at falde i uforudsete huller. Potentialet i kunstig intelligens er på godt og ondt ubegribeligt stort, og derfor kan det også være forretningskritisk ikke at springe på toget.
Til gengæld opfordrer han til, at de fynske virksomheder kaster sig ind i udfordringerne med vidt åbne øjne.
Der er masser af cases, hvor juraen ikke giver særlige udfordringer. Man skal dog være opmærksom på, at lige så snart man tænker på at fodre systemerne med personoplysninger, så er der en del ”GDPR-lamper”, der blinker rødt.
“Det kan være meget, meget svært at overskue, hvad der sker med data, og hvor de ender henne. Efter en årrække, hvor vi alle sammen har arbejdet med GDPR-reglerne, giver det sig selv, at det er problematisk, hvis der ikke er styr på persondata,” siger Jesper Løffler, før han endnu en gang understreger, at de fleste virksomheder bliver nødt til at tage stilling til teknologien.
“Det er forretningskritisk, hvis man ikke udnytter de muligheder, som opstår, og kunstig intelligens kan være virkelig god støtte til mange beslutninger, men samtidig skal virksomhederne nok vænne sig til at navigere i et univers, hvor lovgivningen først kommer på bagkant. Så det bliver en slags forretningsrisiko, hvor man skal leve med, at en løsning, der er ok i dag, kan være i strid med lovgivningen om to år,” konstaterer Jesper Løffler videre.
Har du brug for vejledning?
Vi har her samlet en række hjemmesider, der giver guidelines til virksomheders brug af kunstig intelligens.
Dansk Erhverv anbefalinger til brug af kunstig intelligens
Dansk Standards side med standarder/guidelines for ansvarlig AI
