Nyheder • 29/11/2024

BG Burcharth i 100 år: Fra smøreolie til CO₂-fangst og grøn innovation

Foto: © BG Burcharth. Lone Kiilstofte Hansen og Marie Bredning

Når man træder ind på BG Burcharths hovedkontor i det nordlige Odense, møder man en moderne virksomhed med et klart grønt fokus og højteknologiske løsninger. Men under den moderne facade ligger der en historie, der strækker sig tilbage til 1924, hvor BG Burcharth blev grundlagt i en baggård i Odense som leverandør af olie og smøreudstyr til byens værksteder.

I dag er virksomheden en af pionererne inden for bæredygtige løsninger, og BG Burcharth arbejder målrettet på at forblive aktuelle i et hurtigt skiftende marked.

”Vi er bestemt en rådgivningsvirksomhed. Selvfølgelig handler vi med produkter, men vi rådgiver i høj grad om, hvad der er det rigtige valg, især når kunderne har brug for teknisk specialudstyr. Det er for dyrt at vælge forkert, og det går vi i dybden med sammen med dem,” udtaler marketingchef Lone Kiilstofte Hansen og understreger, at denne tilgang har været en vigtig del af virksomhedens succes i en stadig større global konkurrence.

Vores kunder kræver løsninger, der fungerer i praksis og passer til deres specifikke behov.

“Vores store ekspertise og lange historik gør os i stand til hurtigt at tilpasse vores produkter og ydelser, så vi kan levere præcis det, der skaber værdi for dem. Vi er ISO 14001:2015 miljøcertificeret og 9001:2015 certificeret, hvilket betyder at vi arbejder målrettet med at mindske vores aftryk på miljøet både intern i virksomheden og i vores produktløsninger. Samtidig arbejder vi effektiv for at bevare en høj standard både produkter og service,”forklarer Lone Kiilstofte Hansen videre.

Langsigtede mål er nøglen til succes

”I 2024 fejrer vi, at vi har været i stand til at navigere i den udvikling Danmark har været igennem de seneste 100 år – fra et landbrugssamfund over til et industrisamfund – og siden den globale udvikling. Vores sortiment har konstant forandret sig, og vi har efterhånden bevist, at der er brug for Burcharths specialprodukter,” fortæller salgschef Marie Bredning.

Den helt store forskel er, at BG Burcharth i 1924 handlede lokalt. I dag er de en del af BG Group, hvor der handles globalt med Odense som katalysator. Men det stopper ikke her.

Vi er stadig en ung virksomhed med store ambitioner.

“Vi har et ønske om at blive ved med at være lige så aktuelle de næste 100 år, som vi har været i løbet af de første 100 år. Vi arbejder målrettet på at blive ved med at være den rådgivende samarbejdspartner, som formår at tilpasse sig nye behov,” fortæller salgschef Marie Bredning.

BG Burcharths fokus på rådgivning og grøn omstilling har samtidig åbnet nye markeder, hvilket blandt andet kom til udtryk i leveringen af 600 meter slanger til et CO₂-fangstprojekt for energiselskabet Ørsted – et projekt, der netop blev muligt takket være virksomhedens mangeårige erfaring og rådgivende tilgang.

”Pilotprojektet med Ørsted understreger BG Burcharths ønske om at levere kompetent og brugbar rådgivning. Vi er stolte af projektet, og vi vil hellere end gerne bidrage til at løse samfundsrelevante problemstillinger sammen med andre sværvægtere i dansk industri,” siger Marie Bredning

BG Group og fremtiden for grønne løsninger

Siden fusionen med BG Byggros i 2008 har BG Burcharth fået stærkt rygstød til at udvide sit fokus mod grønne løsninger og fremtidens bymiljø. Fusionen gav virksomheden et solidt bagland og en fælles kultur, der handler om at levere værdifulde løsninger fremfor blot produkter. I dag omfatter BG Group fem specialiserede enheder, der arbejder med alt fra grønne tage og vægge til regnvandshåndtering og ventilation til både boligbyggeri og industribrug.

Det grønne har altid været en del af vores DNA,

“men vi mærker klart, at det i stigende grad tiltaler både vores kunder og kommende medarbejdere,” fortæller Lone Kiilstofte Hansen, der også kan fortælle, at virksomheden samtidig arbejder målrettet på at styrke bæredygtighedsindsatsen internt.

”Vi har taget de første skridt, og det betyder blandt andet, at alle nye firmabiler udskiftes til elbiler, og at vi har fået installeret solceller på virksomhedens tag. Både i forhold til kunderne og til de ansatte skal vi være på forkant med god forretningsskik for at være relevante, og de krav bliver kun større.”

Selvom BG Burcharth kan se tilbage på et århundredes historie, er det vigtigt for dem at sikre, at virksomheden forbliver relevant og attraktiv for kommende generationer.

Med hovedkontor i det nordøstlige Odense tiltrækker virksomheden medarbejdere fra hele Fyn, og der arbejdes aktivt på at skabe en arbejdsplads med høj anciennitet og gode udviklingsmuligheder.

”Vi er en virksomhed med mange erfarne medarbejdere, men vi har også fokus på at få nye kræfter med, som kan bidrage til vores bæredygtige og innovative tilgang. Det tiltaler mange, at vi er en grøn virksomhed, der tør gå nye veje for både vores kunder og medarbejdere,” slutter Lone Kiilstofte Hansen, som understreger, at BG Burcharth arbejder målrettet på at forblive førende i udviklingen af grønne og teknologisk avancerede løsninger, som både skaber værdi for deres kunder og understøtter en bæredygtig fremtid – også i de næste 100 år.

HJHansen Recycling Group: Bæredygtighed som katalysator for god forretning

Interview med administrerende direktør Mogens Bach Christensen Bæredygtighed er på ingen måde et nyt koncept for HJHansen Recycling Group. Faktisk ligger det i virksomhedens DNA, forklarer administrerende direktør Mogens Bach Christensen. Siden 1880’erne har virksomheden arbejdet med cirkulær økonomi og et ansvarligt forbrug af ressourcer ved at opkøbe, forarbejde og videresælge hestesko, klude og ben […]

Aabo-Ideal satser benhårdt på service og support som en del af international konsolidering

Aabo-Ideal er en international topspiller inden for fremstilling af industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg. Men den position er ikke kommet af sig selv, og fremtidens succes kræver, at ærmerne forbliver opsmøgede.

DAMIFO: Vidensdeling kan være genvejen til fremtidens løsninger

Vidensdeling og samarbejde er, Ifølge direktør i DAMIFO Martin Johansen, nøglen til at klare de stigende krav til virksomheden og føre den trygt videre. Derfor har han meldt sig ind i Fynsk Erhvervs direktørnetværk for at drøfte hverdagens udfordringer og hente inspiration fra andre erhvervsledere.

Stadil: Fremtidens lederskab kræver sult, mod og kant

Christian Stadil har altid gået sine egne veje. Han kombinerer buddhisme med benhård forretning og investeringer i startups med meditation og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Til september gæster han Learn X, hvor han deler sine erfaringer med at lede i en tid præget af AI, innovation og strategisk usikkerhed.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]