I 2015 vedtog FN 17 ambitiøse verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden. Med verdensmålene peger FN på, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling er tæt forbundet og kræver en integreret indsats. Grundtanken med verdensmålene er, at vi skal kunne leve et godt liv i dag samtidig med, at vi giver verden videre i en ordentlig stand til de næste generationer. Yderst sympatisk og værd at engagere sig i.
Regeringen og dens støttepartier har formuleret et nationalt mål om at udlede 70% mindre CO2 og andre klimagasser i 2030, end vi gjorde i 1990. Og på Fyn har Odense Kommune sat et mål om at være 100% CO2-neutral i 2030. Ambitiøse mål, som får opbakning over en bred kam i Folketinget og i befolkningen. Skal vi for alvor sætte fart i den bæredygtige omstilling og opfylde disse mål i 2030, så vil jeg gerne foreslå, at vi tilføjer endnu et verdensmål. Et verdensmål nr. 18, der skal appellere til ’handlekraft og risikovillighed’ og for alvor sætte fart på omstillingen.
Verdensmål nr. 18 skal sikre, at nye, innovative løsninger, der taler ind i den bæredygtige omstilling, får en let og uhindret adgang til markedet og bliver reelt efterspurgt og anvendt i stedet for de mere traditionelle, klimabelastende løsninger.
Det kræver, at der er nogle forbrugere, virksomheder, offentlige institutioner og ikke mindst bygherrer m.fl., der tør vise handlekraft og risikovillighed og vælge nye produkter, teknologier og løsninger.
Manglende efterspørgsel fra kunder og forbrugere
Mens der er stor opmærksomhed i EU på at regulere virksomhedernes ESG-rapportering m.fl., så oplever vi i flere brancher, at kunder og forbrugere er tilbageholdende med at vælge de klimavenlige produkter, teknologier og løsninger. Det bekræfter en ny undersøgelse, som analysebureauet Ipsos har foretaget for Yara inden for fødevarebranchen i 12 europæiske lande. Den afslører, at vi i DK ikke er foregangsland, som mange af os nok gik og troede. Konklusionen på undersøgelsen er, at 58% af europæerne overvejer klimaaftryk ved indkøb, men 51% angiver, at de er villige til at betale for et fossilfrit alternativ. I DK gælder det ifølge undersøgelsen kun 42%. Af de ialt 12 adspurgte lande placerer kun Storbritanien og Norge sig lavere(Kilde: Børsen).
F.eks. oplever transportbranchen, at det er de færreste kunder, der er villige til at betale mere for at få transporteret deres gods med el- og gaslastbiler. Den manglende efterspørgsel sammenholdt med, at en ellastbil koster 3 gange mere end en diesellastbil, og at der de facto kun er én ladestander til ellastbiler i DK (Nyborg), gør, at det ganske enkelt ikke er rentabelt for branchen at investere i grøn transport på den korte bane. Regeringen har for nylig besluttet en ny vejafgift, der betyder, at sort transport bliver dyrere end grøn transport. En omkostning, som transportministeren på et møde i Fynsk Erhverv for nylig indtrængende opfordrede branchen til at viderefakturere til kunderne. Det grønne sigte alene kan næppe øge efterspørgslen efter grøn transport, så længe ellastbilerne er så omkostningstunge og ladeinfrastrukturen så utilstrækkelig.
I fødevarebranchen er den manglende betalingsvillighed for de grønne alternativer også mærkbar. Nok går vi forbrugere i stigende grad op i at spise og forbruge mere klimavenligt, men prispunktet kan endnu ikke holde for genanvendt emballage, grøn transport m.fl. Disse klimavenlige løsninger ligger for langt tilbage i værdikæden og er sværere at forholde sig til som forbrugere end valget mellem okse eller kylling, mælk eller plantedrik osv. Når vi ikke er villige til at betale en merpris for de klimavenlige løsninger, udebliver efterspørgslen, producenterne vælger de traditionelle løsninger og den grønne omstilling taber fart.
Problemstillingen er kendt i stort set alle brancher, mekanismen ligeså: Udbud følger efterspørgslen.
Den manglende efterspørgsel efter de grønne produkter, teknologier og løsninger er en af de største barrierer for den grønne omstilling. Større efterspørgsel i markedet er en af de vigtigste drivere for den grønne omstilling. Det er her, at verdensmål nr. 18 ”Handlekraft og risikovillighed” kommer ind i billedet. Det kræver, at vi alle udviser handlekraft og træffer flere klimavenlige valg og tør ændre vores vaner og traditioner – virksomheder såvel som forbrugere. Med større handlekraft og en vis portion risikovillighed kan vi sammen bane vejen for en mere bæredygtig og fremtidssikret verden, hvor vi kan bevare vores miljø og skabe bedre livsbetingelser for de kommende generationer.
Denne klumme, skrevet af direktør Jytte Reinholdt, bringes i Erhverv+ den 22. juni 2023.
