Arrangement
Infomøde og kick-off til Business Challenge Cykling 2027
Kom til uforpligtende infomøde og kickoff for Business Challenge Cykling 2027
Er du fynsk erhvervsleder med ambitioner om at styrke både dit netværk, din virksomhed og din fysik? Kom med til informationsmødet og kickoff for Business Challenge Cykling 2027, som er et af Danmarks mest svedige og inspirerende erhvervsnetværk.
Her får du indblik i, hvordan du kan blive en del af et stærkt og mangfoldigt netværk af erhvervsfolk, der deler passionen for cykling og udvikling, både personligt og professionelt. Netværket har eksisteret i 15 år og tæller i dag over 50 medlemmer fra forskellige brancher.
I 2026 gik turen til Spanien, hvor vi besteg den legendariske stigning Col de Rates. Udfordringen i 2027 ligger i de vinklædte bakker i Duoro-dalen, når vi sammen skal indtage Portugal. Det er valgfrit, om du ønsker at deltage i udlandsturen.
Uanset om du er ny på cyklen eller erfaren rytter, er der plads til dig. Du får grundig instruktion, fælles træning og mulighed for at præsentere din virksomhed undervejs. Målet er at cykle ca. 2.500 km i løbet af året, men det sker i fællesskab og med masser af motivation.
Du kan blive klogere på netværket og årets udfordring på informationsmødet 19. november.
Her sætter vi kursen til et nyt år i Fynsk Erhvervs netværk Business Challenge. På mødet kan du opleve sportsdirektør Matti Breschel, i dag EF Education-EasyPost og fra næste år Lidl-Trek.
På mødet får du:
- Indblik i netværkets form og aktiviteter
- Præsentation af årets destination og udfordring
- Mulighed for at møde nuværende medlemmer
- Svar på dine spørgsmål om deltagelse og træning
Kom med og sæt kursen til et nyt år i Fynsk Erhvervs netværk Business Challenge.
Læs mere om Business Challenge Cykling🎥 Bliv klogere på Business Challenge på 1:18 minut • Se introduktionsvideoen
