Nyheder • 17/12/2014

Se hvor danskerne helst vil arbejde

Konsulenthuset Universum laver hvert år en stor undersøgelse blandt danskere,  ansat i forskellige brancher og blandt forskellige kategorier af danske studerende om, hvem de ser som den ideelle arbejdsgiver. Over en bred kam er det de store, kendte private virksomheder, der er mest populære i 2014.

Der har været én gennemgående tendens i  konsulenthusets Universums danske lister over attraktive arbejdspladser de senere år: de store, kendte virksomheder er mest populære, og således også i år. Virksomheder som Lego, Google, Carlsberg, Novo og A.P. Møller Mærsk topper hos både studerende og folk i arbejde.

– De kendte organisationer topper listerne af forskellige årsager. Det er her, man går ud fra, der er bedst karrieremuligheder, og der kan også være mere prestige forbundet med at arbejde et stort

“Bare sidste år var de offentlige arbejdspladser mere populære, og for 10-15 år siden var de langt mere populære end i dag.”

sted, men mest af alt skyldes det, at de er mere kendte. Folk i undersøgelsen bliver bedt om at vælge en ideel arbejdsgiver, og så vil de organisationer, den brede offentlighed bedst kender, altid toppe de andre. Det kan jo godt være, at Sparekassen Fyn er en fantastisk arbejdsplads, men hvis der ikke er nok, der kender den, så kommer den heller ikke i top i en national rundspørge, fortæller Jesper Dansholm, Country Manager for Danmark hos Universum, til Fynsk Erhverv.

At Lego, som ligger i Billund, topper årets liste, viser til gengæld, at en virksomhed ikke nødvendigvis behøver ligge i København, for at blive populær.

– Man skal huske på, at folk bliver bedt om at udpege en ideel arbejdsgiver, og altså ikke nødvendigvis én, de kunne tænke sig at arbejde for i morgen. I virkeligheden vil praktiske hensyn såsom geografi nok betyde en del for de fleste, siger Jesper Dansholm.

Direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, mener, at virksomhederne på listerne viser, at det er vigtigt, at også fynske virksomheder gør noget ud af deres branding.

– Når en virksomhed som Lego, der ligger i Billund, kommer ind på førstepladsen, så er det tydeligt, at kendte, populære arbejdspladser ikke nødvendigvis har noget at gøre med en placering i København. Det skal vi huske på her på Fyn. Vi har brug for at brande vores virksomheder bedre, så deres omdømme som gode arbejdspladser bliver kendt i hele landet, siger Jytte Reinholdt.

Se alle listerne for Danmark her.

Se hvilke arbejdspladser folk fra hele verden finder mest interessante her.

På verdensplan er Google den mest attraktive arbejdsplads i 2014 efterfulgt af navne som PriceWaterHouseCoopers, BMW, Ernst & Young, Microsoft og Apple.

Tiltro til det private erhvervsliv
Universums ranglister laves i en lang række lande, heriblandt Danmark. Både offentlige og private arbejdspladser tæller med, så det er faktisk bemærkelsesværdigt, at de private virksomheder dominerer så voldsomt, som det er tilfældet i 2014.

– Det er noget, der har ændret sig med årene. Bare sidste år var de offentlige arbejdspladser mere populære, og for 10-15 år siden var de langt mere populære end i dag, fortæller Jesper Dansholm, og fortsætter:

– Dengang var der en lang række offentlige institutioner og offentligt ejede virksomheder, som havde mere prestige, end det er tilfældet i dag. I en periode lige efter finanskrisen blev offentlige arbejdspladser pludselig igen meget populære, fordi de blev anset som en sikker havn, men i takt med, at det har været en række nedskæringer mange steder i det offentlige, er det ry blevet ændret. Samtidig er danskerne igen begyndt at tro på fremgang i det private erhvervsliv.

Karriere mindre vigtigt end prestige
Selvom en årsag til de fraværende offentlige arbejdspladser på Universums lister ifølge Jesper Dansholm bl.a. skyldes, at der ikke længere er så mange offentlige arbejdspladser, som anses som særligt prestigefyldte, så er der samtidig en ny tendens blandt både studerende og folk i arbejde til at vægte prestige mindre, når de skal pege på en ideel arbejdsgiver.

– For nogle år siden var A.P. Møller Mærsk den mest populære arbejdsgiver herhjemme, fordi det var den, der var forbundet med mest prestige. Mærsk ligger stadig højt oppe på vores lister, men det er på grund af nogle andre ting nu, forklarer Jesper Dansholm til Fynsk Erhverv.

– A.P. Møller Mærsk scorer højt, fordi folk kan forestille sig en international karriere der. Det er så at sige blevet vigtigere end manchetknapper.

Her er de danske ingeniører/naturvidenskabelige ansattes ideelle arbejdspladser:

Ingeniør

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er de danske handels- og forretningsansattes ideelle arbejdsgivere i 2014:

Handel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er de danske ingeniør/naturvidenskabelige studerendes ideelle arbejdspladser i 2014:

Ingeniørstuderende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er de danske handelstuderendes ideelle arbejdspladser i 2014:

Handelsstuderende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er de danske jurastuderendes ideelle arbejdspladser i 2014:

Jurastuderende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.