Nyheder • 07/01/2015

Broafgift: Fynsk Erhverv leverer samfundsøkonomisk analyse

Fynsk Erhverv bestiller nu en grundig analyse af de bredere samfundsøkonomiske gevinster ved at nedsætte henholdsvis fjerne broafgifterne for såvel person- som erhvervstrafik over Storebælt.  Analysen skal bruges til at øge det politiske pres for at få fjernet den vækstbarriere midt i landet, som det nuværende takstniveau er.

Har du selv gode argumenter imod afgiften? Så fortæl dem på vores Facebook-gruppe ’Fem gode grunde til at broafgiften skal ned’. Inviter endelig andre til at blive medlem af gruppen også.

Fynsk Erhverv hilser Venstres forslag om rabat for bilpendlere over Storebæltsbroen velkommen, men vi mener ikke, forslaget i tilstrækkelig grad adresserer erhvervslivets behov. Når det koster 1.685 kr. at komme fra Fyn til Sjælland eller den anden vej med en lastbil, så er det klart, at det påfører erhvervsvirksomhederne en betydelig omkostning, der fordyrer leverancerne og i sidste ende hæmmer væksten. 

Mange virksomheder oplever, at omkostningerne ved at passerer Storebæltsbroen er så store, at det reelt står i vejen for den vækst, som et større marked og øget indtjening baner vejen for.

Igennem de seneste måneder er flere af dem stået frem og har berettet om de økonomiske omkostninger, der følger af at løse opgaver på den anden side bæltet. Omkostninger, som i mange tilfælde ikke kan væltes over på kunderne, og som derfor går fra virksomhedens resultat. Mange virksomheder ærgrer sig gevaldigt over denne situation, idet de har en klar overbevisning om, at de ville kunne skabe et betydeligt antal nye job, hvis ikke broafgifterne var så stor en belastning.  Det er således Fynsk Erhvervs forventning, at lavere takster på Storebæltsbroen for både person- og erhvervstrafikken vil være en stor gevinst for både erhvervslivet og samfundsøkonomien og spille positivt op til regeringens Vækstplan 2020. Men der er endnu ikke foretaget konkrete beregninger på de dynamiske effekter, et lavere takstniveau vil kaste af sig.

Transportminister Magnus Heunicke offentliggjorde i september måned en rapport, som klart viser, at Storebæltsbroen har været en stor gevinst for især Fyn, men også Danmark som helhed. Rapporten fejler ikke noget, men den fokuserer først og fremmest på de tidsbesparelser, broen har givet, og den fortæller ikke noget om f.eks. de muligheder for yderligere gevinster, der kan ligge i en reducering af broafgifterne fremadrettet.

Fynsk Erhverv vurderer, at broafgifterne på Storebælt er et meget vigtigt infrastrukturelt spørgsmål, der både har lokal og national betydning for udvikling, vækst og jobskabelse. Vi har derfor netop bestilt en analyse, der skal påvise de samfundsøkonomiske effekter af at reducere henholdsvis afskaffe broafgifterne for såvel person- som erhvervstrafik.   Analysen forventes at foreligge i løbet af februar måned og finansieres af erhvervslivet på Fyn og Vestsjælland.

 

Fem gode argumenter mod broafgiften

Fynsk Erhverv har samlet erhvervslivets opbakning til at få gjort op med toldmuren over Storebælt fra Sorø i øst til Billund i vest.

Du kan bakke op om vores sag ved at ’like’ vores helt nye Facebook-gruppe ’Fem gode grunde til at broafgiften skal ned’, som du kan finde ved at søge på titlen på Facebook eller ved at følge dette link facebook.com/femgodegrundetilatbroafgiftenskalned.

Vi har opstillet fem skarpe argumenter, der alle understøtter den positive udvikling og vækst, som vi forventer vil indfinde sig med erfaringerne fra Lillebæltsbroen in mente.

  1. Øget mobilitet og samhandel mellem Øst- og Vestdanmark

En reducering af broafgiften over Storebælt vil øge mobiliteten kraftigt mellem Øst- og Vestdanmark, bl.a. for pendlere. Det vil sige lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft på begge sider af broen, og et marked med større samhandel vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og øge deres omsætning.

 

  1. Øget beskæftigelse

Med øget omsætning følger øget vækst, og med øget vækst følger flere arbejdspladser. Adskillige virksomheder har forklaret, at de ville ansætte flere medarbejdere, hvis det ikke var for broafgiften.

 

  1. Øget konkurrence

Fjerner man hindringer for den fri konkurrence, bliver konkurrencen skærpet. Skærpet konkurrence betyder, at virksomheder må kæmpe hårdere for kundernes gunst igennem specialisering, produktudvikling, priser og produktivitet, hvilket både gavner forbrugerne og virksomhedernes position på det internationale marked.

 

  1. Flere investeringer i erhvervslivet

Lettere adgang mellem Øst- og Vestdanmark betyder også, at der vil komme flere investeringer på tværs af Storebælt. Det har adskillige virksomheder allerede tilkendegivet.

 

  1. Øget bosætning

Lettere adgang over Storebælt vil gøre pendling mellem Fyn og Sjælland langt nemmere, hvilket vil gøre bosætning på både Fyn og Vestsjælland mere attraktivt – til glæde for det lokale erhvervsliv og for boligmarkedet som helhed. En reducering af Storebæltsafgiften vil desuden gavne sommerhusmarkedet på begge sider af broen.

 

 

 

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.