Nyheder • 16/06/2014

Fynsk analysevirksomhed i ambitiøst projekt med SDU

Den fynske proteinanalysevirksomhed Alphalyse har netop fået godkendt et projekt sammen med SDU og Statens Serum Institut, hvor Innovationsfonden investerer seks millioner ud af det samlede budget på 11 millioner kroner.

Målet er at udvikle analysemetoder, der kan bruges under udviklingen af nye vacciner og ved kvalitetskontrol af eksisterende vacciner, og det økonomiske potentiale er enormt.

“Jeg vurderer, at der i salg kan genereres 2-3 cifrede millionbeløb, hvis vi får det til at fungere optimalt. Målt i arbejdspladser er der måske 100 danske arbejdspladser at hente i projektet,” vurderer COO i Alphalyse, Ejvind Mørtz, der har været særdeles glad for at få SDU med i projektet.

“Vi har et produkt, der efterspørges af vores kunder i medicinalbranchen, og vi er ret alene på markedet, så vi kender potentialet. Nu har vi fået Statens Serum Institut med som kunden, der skal beskrive ønskerne i forhold til de sikkerhedskrav, der efterspørges, og for vores vedkommende handler det om, at vi skal bruge vores kontakter i resten af markedet for at belyse behovet hos andre kunder. På den måde er kompetencerne fordelt, og det har været vigtigt for os at få professionel hjælp med ansøgningsprocedurerne i projektet,” siger Ejvind Mørtz.

Professionel hjælp fra det offentlige

For Alphalyse var det derfor velkomment, da specialkonsulent Marie Grimstrup fra SDU Erhverv – TEK Innovation i efteråret 2013 henvendte sig for at undersøge, om Alphalyse havde projekter, der gav grobund for et fælles samarbejde.

“I det daglige har vi ikke haft de personaleressourcer, der kræves til ansøgningsprocedurerne . Vi har hele tiden tænkt på potentialet i projektet, men vi havde ikke selv de 10 millioner kroner, der skulle investeres, og vi har indtil nu vurderet, at vores kræfter var bedre brugt på at sælge mere af det, vi allerede havde på hylderne, end at ‘spilde tiden’ på ansøgningerne,” konstaterer Ejvind Mørtz.

Af samme årsag råder han nu andre virksomheder med viden om deres udviklingspotentiale til selv at tage kontakt til SDU, hvis de mangler ressourcer til at rykke på de gode idéer:

“Ellers sker der tit det, at man nøjes med at fokusere på den daglige drift og skubbe de langsigtede strategier foran sig, fordi det er sikrere. Nu har vi en situation, hvor vi kan nøjes med at finde 3 millioner kroner, og det er en helt anden risiko, vi løber.”

Projektleder hentes fra SDU Erhverv – TEK Innovation

En del af de 11 millioner til budgettet går til at opruste Alphalyses maskinpark, så apparaturet opfylder de krav, kunderne i medicinalbranchen har, og derud over skal der ansættes og frikøbes personale til at udføre opgaven.

“Vi har allerede lavet en aftale med Marie Grimstrup, der bliver projektleder på halv tid, og ud over hende slår vi yderligere en stilling op i forbindelse med projektet. Desuden får vi ressourcer til løse andet personale fra andre opgaver, og alt i alt tror jeg, at vi ender med, hvad der svarer til tre nye stillinger,” siger Ejvind Mørtz.

Projektet, der har den officielle titel “Højavanceret LC-MS/MS analyse skal give mere sikre vacciner”, løber i tre år.

Du kan læse mere om Alphalyse hér (på engelsk)

 

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.