Nyheder • 06/11/2017

CSR-pris til VandCenter Syd

CSR Konference 2017 i BørssalenHHK Kronprinsessen overrækker priserne

Der var stor glæde hos medarbejderne i VandCenter Syd, der har hovedsæde i Odense, efter at vinderne af årets pris for bedste CSR-rapport blev afsløret på Børsen i København – og direktør Mads Leth på vegne af VandCenter Syd kunne modtage prisen af H.K.H. Kronprinsesse Mary. VandCenter Syd får prisen for at have været bedst til at rapportere om samfundsansvar i 2016.

CSR – Corporate Social Responsibility handler om, at man som virksomhed tager ansvar for sin rolle i samfundet. Og netop dette sker på alle niveauer i VandCenter Syd, der har ansvarlighed som en bærende værdi. I den overordnede bedømmelse af rapporten lagde dommerne da også vægt på, at den tydeligt demonstrerer, hvordan det at tage samfundsansvar gennemsyrer virksomheden.

– Vi er meget glade for at modtage CSR-prisen. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej i vores arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar – og det motiverer os til at blive ved med at udvikle både vores indsats og vores rapportering, siger direktør i VandCenter Syd, Mads Leth.

Som et led i denne fortsatte udvikling er VandCenter Syd nu i gang med at undersøge, hvordan forsyningsvirksomheden bedst kan understøtte FNs verdensmål.  Baggrunden for CSR-prisen, der uddeles af FSR – danske revisorer, er et ønske om ”…årligt at hylde danske virksomheder, der udmærker sig med tillidsvækkende rapportering af høj kvalitet, der skaber transparens om virksomhedens samfundsansvar og værdiskabelse, og som kan være til inspiration for andre virksomheder”.

Prisen gives i tre kategorier. VandCenter Syd har vundet prisen for virksomheder med færre end 250 medarbejdere. VandCenter Syd har en gang tidligere vundet prisen, i 2013. Du kan her læse mere om, hvordan VandCenter Syd arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar.

Sådan lyder den samlede vurdering fra dommerpanelet:

Som offentligt ejet vandselskab rammer de deres primære målgruppe ved at tale direkte ind til lokalområdet og borgernes hverdag. VandCenter Syd nøjes ikke med at tale om eget ansvar. De taler også om det medansvar, borgerne har i omgangen med vand som ressource.
Rapportens store styrke er dens autencitet, som underbygges af ambitiøse målsætninger, der systematisk forfølges af nøgletal og resultater. Desuden viger VandCenter Syd ikke fra at omtale deres udfordringer og kommer f.eks. ind på et dilemma som mikroplast i vandet. Alt i alt en meget professionel rapport udarbejdet efter internationale retningslinjer, der skaber tillid hos læseren.

Se VandCenter Syds prisvindende ansvarlighedsrapport her

 

Billedtekst: H.K.H. Kronprinsesse Mary overrækker prisen for bedste CSR-rapport 2016 i kategorien for mindre virksomheder til direktør Mads Leth, VandCenter Syd. Foto: Carsten Lundager.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.