Nyheder • 06/05/2026

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag.

For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, blev arrangementet samtidig et konkret eksempel på værdien af at bringe stærke netværk tættere på hinanden. Fynsk Erhverv arbejder til daglig med fortrolige netværk, hvor medlemsvirksomheder deler erfaringer, udfordringer og viden i faste rammer, men ifølge direktøren opstår der noget særligt, når de netværk en gang imellem bliver blandet.

“Vi er privilegerede med nogle meget stærke netværk i Fynsk Erhverv, hvor virksomhederne deler viden, erfaringer og ledelsesmæssige udfordringer i fortrolige rum. Det skal vi passe godt på. Men der opstår noget ekstra, når vi en gang imellem blander netværkene og inviterer nye perspektiver ind. Det giver energi, nye relationer og en anden form for samtale, som virksomhederne kan tage direkte med hjem,” fortæller Anne Dyrehauge.

Fynske Masterclass blev afholdt i samarbejde med Fynske Bank og var blevet til via en donation fra Fonden for Fynske Bank. Oplægsholderen var Anders Kjærgaard, militærpsykolog, tidligere elitesoldat og tidligere leder af Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, som i dag arbejder med at ruste mennesker til at præstere under massivt pres.

“Det rammer meget præcist ned i den virkelighed, mange virksomhedsledere står i. Der er højt tempo, mange krav og masser af ting, der kalder på opmærksomhed. Derfor er det værdifuldt at få sat ord på, at performance ikke kun handler om at presse mere ud af sig selv, men også om at skabe de betingelser, der gør det muligt at præstere over tid,” pointerer Anne Dyrehauge.

Regionsdirektør Jan Reifling fra Fynske Bank fremhæver samtidig værdien af partnerskabet med Fynsk Erhverv om Fynske Masterclass.

“Sammen har vi skabt en stærk platform til at bringe ny viden i spil for virksomhederne i vores område og sikre, at vi deler gode erfaringer for på den måde at udvikle det fynske erhvervsliv. Derfor er jeg rigtig glad for arrangementet og for Anders Kjærgaards pointe om, at præstationer ikke kun handler om at skrue op, men også om at skrue ned. Hvis man skal kunne præstere på højt niveau over lang tid – og som leder kunne være noget for andre – skal man sørge for at genoplade sine egne batterier,” siger Jan Reifling.

Masterclassen satte også fokus på forstyrrelser, både de ydre og indre, som ofte står i vejen for kvalitet og fordybelse. Samtidig pegede Anders Kjærgaard på betydningen af at kunne stå i ubehaget, når det opstår, og stadig holde fokus på både retning og mål.

For Fynsk Erhverv hænger den pointe tæt sammen med det arbejde, organisationen er i gang med. Fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle fylder mere, fordi mange virksomheder står med komplekse udfordringer, der sjældent løses bedst alene.

“Vi arbejder lige nu med at styrke Fynsk Erhverv yderligere, fordi behovet for stærke fællesskaber og fortrolige netværk kun bliver større. Medlemsvirksomhederne står ofte med mange af de samme strategiske og ledelsesmæssige udfordringer, og det er netop i krydsfeltet mellem virksomhederne, at vi kan skabe mest værdi,” fortæller Anne Dyrehauge.

Fynske Masterclass er ifølge Fynsk Erhvervs direktør et godt eksempel på den retning. Her mødes virksomhederne ikke kun for at få ny viden, men også for at sætte egne erfaringer i spil i et rum, hvor både relationer og perspektiver kan flytte sig.

“Når vi samler virksomhederne på tværs, skaber vi adgang til viden, relationer og sparring, som kan bruges direkte i forretningen. Det er præcis den type fællesskab, vi gerne vil styrke, og derfor er vi også meget glade for samarbejdet med Fynske Bank og for den opbakning, der gjorde arrangementet muligt,” understreger Anne Dyrehauge.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]