Arrangement

Infomøde og kick-off til Business Challenge Cykling 2026

Kom til uforpligtende infomøde og kickoff for Business Challenge Cykling 2026

Er du fynsk erhvervsleder med ambitioner om at styrke både dit netværk, din virksomhed og din fysik? Kom med til informationsmødet og kickoff for Business Challenge Cykling 2026, som er et af Danmarks mest svedige og inspirerende erhvervsnetværk.

Her får du indblik i, hvordan du kan blive en del af et stærkt og mangfoldigt netværk af erhvervsfolk, der deler passionen for cykling og udvikling, både personligt og professionelt. Netværket har eksisteret i 14 år og tæller i dag over 50 medlemmer fra forskellige brancher.

I 2026 går turen til Spanien, hvor årets fysiske udfordring venter: Den legendariske stigning Col de Rates, samme sted hvor Jonas Vingegaard i 2018 satte en rekord, der kickstartede hans professionelle karriere. Det er valgfrit, om du ønsker at deltage i udlandsturen.

Uanset om du er ny på cyklen eller erfaren rytter, er der plads til dig. Du får grundig instruktion, fælles træning og mulighed for at præsentere din virksomhed undervejs. Målet er at cykle ca. 2.500 km i løbet af året, men det sker i fællesskab og med masser af motivation.

Tilmeld dig infomøde og kick-off

På mødet får du:

  • Indblik i netværkets form og aktiviteter
  • Præsentation af årets destination og udfordring
  • Mulighed for at møde nuværende medlemmer
  • Svar på dine spørgsmål om deltagelse og træning

Kom med og sæt kursen til et nyt år i Fynsk Erhvervs netværk Business Challenge.

Læs mere om Business Challenge Cykling

🎥 Bliv klogere på Business Challenge på 1:18 minut • Se introduktionsvideoen