Nyheder • 06/10/2023

Montana: Vi skal være dygtige for at blive i Danmark

Selvom den sydfynske familievirksomhed Montana Furnitures har produceret virksomhedens velkendte møbler i mere end 40 år, har udviklingen i Haarby aldrig gået stærkere, end den gør i dag:

Driften bliver løbende automatiseret på alle områder, hvor det er muligt, fokus på bedre bæredygtighed er stadig skarpere og digitaliseringen er rykket højt op på bestyrelsens dagsordenen.

“Som en dansk virksomhed er det et vilkår, at vi skal være specialiserede. Og vi skal være dygtige, hvis vi skal holde produktionen her i landet. Det kræver, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen,” fortæller Joakim Lassen, der er administrerende direktør, medejer og femte generation i møbelfamilien.

Professionel bestyrelse skaber værdi

”Vi er en familievirksomhed, som min far startede i 1982. Da jeg overtog ledelsen i 2015, besluttede vi, at jeg skulle købe aktier fra den øvrige familie, således jeg fik et flertal og kunne bestemme alene, uden at vi skulle vende alt i plenum. Derudover har vi en virkelig god, professionel bestyrelse, som hjælper os med at træffe de rigtige beslutninger. Jeg er ikke selv en del af bestyrelsen, og det er ikke en ’tantebestyrelse’. Hvis jeg skal give et rigtig godt tip videre til andre fynske virksomheder, så er det at gå dén vej,” fortæller Joakim Lassen, der bruger de eksterne kræfter til at sætte den overordnede kurs.

Helt grundlæggende kan en bestyrelse kun ændre noget, hvis man lytter på, hvad den siger. Derfor er jeg også glad for, at vores eksterne kræfter virkelig har noget at byde ind med.

”Det betyder for eksempel rigtig meget for Montana, at vi kan trække på kapaciteter som Signe Trock Hilstrøm, der har masser af erfaringer med digitalisering, Peter Rathsach har erfaring som salgsdirektør i fashion-industrien og fra Louis Poulsen, og Lars Nørby Johansens imponerende CV taler også for sig selv. De følger ikke med i hverdagen hos Montana Furnitures – det er min opgave – men de kan se de store linjer,” siger Joakim Lassen, der har været glad for sine sparringspartnere i svære tider.

”Jeg kan godt forelske mig i projekter, som jeg gerne investerer i. Der er det rigtig godt for mig, at jeg har nogen at trykprøve mine idéer med, før jeg fører dem ud i livet. Vi lever i en tid, hvor det på den ene side er nødvendigt at have kontinuerlig fokus på vækst i sin virksomhed, men samtidig er det stadig utrolig vigtigt at blive tvunget til at lave en ordentlig business case, før man investerer mange millioner i et projekt. Det kan være pisseirriterende, men de er ekstremt dygtige, så jeg er ikke i tvivl om værdien i den sparring,” konstaterer Montanas direktør med et stort smil.

Teknologi, trivsel og masser af dokumentation

Montana Furnitures, der er en af få tilbageværende møbelproducenter, der har produktion på Fyn, tæller i dag omkring 180 ansatte ligeligt fordelt mellem fastansatte og timelønnede. Joakim Lassen er ikke i tvivl om, at de løbende effektivitetsforbedringer er en væsentlig del af forklaringen på, at det har været muligt at holde produktionen i Danmark.

“Når vi ser på mulighederne for automatisering af forskellige procedurer, ligger der mange hensyn til grund for vores endelige beslutninger.

Selvfølgelig handler det om effektivisering, men det handler også i høj grad om arbejdsmiljø, og det er nok en del af forklaringen på, hvorfor vi altid har kunnet tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

Vi er ikke lønførende, men vi har ry for at have et godt arbejdsmiljø. Vi har mange både 10, 20, 30 års jubilarer og lige før sommer havde vi en 40 års jubilar.” siger Joakim Lassen, der også har lagt mærke til, at kompetencerne ændrer sig løbende:

”I takt med at vi bliver mere digitale og automatiserede stiller det øgede krav til vores ansatte både i produktionen og administrationen. Samtidig betyder det, at hvor vi i 2009 havde flere timelønnede end funktionærer, så er det omvendt i dag.

Optimering kræver store investeringer

Selvom Montanas produktion i mere end 40 år har haft til huse på samme adresse, og selvom en del af møblerne, som for eksempel det ikoniske reolsystem, har mange års succes på bagen, er forandringer og forbedringer en fast del af rutinerne i Haarby.

”Vi har en god produktion i dag, der er relativt lean, men vi kan gøre det bedre. Derfor har vi planer liggende i skuffen om at investere i udvidelse og forbedring af vores layout samt samle vores lagre og montager. Alt sammen for at forbedre flowet i fabrikken. Investeringer der, når vi giver grønt lys, er på omkring 40 millioner, som skal sikre et bedre layout. Ved siden af det har vi også masser af planer på digitaliseringsområdet, hvorfor vi for nylig har etableret en særlig enhed for digital forretning” fortæller Joakim Lassen.

Ved siden af de fysiske og digitale forandringerne har Montana Furnitures også øje på opkøbsmuligheder der passer ind i virksomhedens strategi.

Vi lever i en tid, hvor man er nødt til at blive større, og det gælder også os.

“Vi har for ikke så længe siden købt virksomheden Engelbrecht, der blandt andet er kendt for den legendariske stoleserie Kevi, som de fleste nok kender fra deres kontorstol. Det har vi gjort, fordi kvaliteten matcher vores brand, og fordi det giver os flere muligheder på kontraktmarkedet, hvor vi ser et stort udviklingspotentiale,” siger Joakim Lassen.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA’s kurs skabte nervøsitet blandt virksomhederne. Men i dag ser billedet anderledes ud, fortæller Rikke Hafstrøm, områdedirektør i Nordea Erhverv Fyn. “Vi er et […]

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]