Nyheder • 22/06/2023

Bæredygtig omstilling kalder på handlekraft og risikovillighed

I  2015 vedtog FN 17 ambitiøse verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden. Med verdensmålene peger FN på, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling er tæt forbundet og kræver en integreret indsats. Grundtanken med verdensmålene er, at vi skal kunne leve et godt liv i dag samtidig med, at vi giver verden videre i en ordentlig stand til de næste generationer. Yderst sympatisk og værd at engagere sig i.

Regeringen og dens støttepartier har formuleret et nationalt mål om at udlede 70% mindre CO2 og andre klimagasser i 2030, end vi gjorde i 1990. Og på Fyn har Odense Kommune sat et mål om at være 100% CO2-neutral i 2030. Ambitiøse mål, som får opbakning over en bred kam i Folketinget og i befolkningen.  Skal vi for alvor sætte fart i den bæredygtige omstilling og opfylde disse mål i 2030, så vil jeg gerne foreslå, at vi tilføjer endnu et verdensmål.  Et verdensmål nr. 18, der skal appellere til ’handlekraft og risikovillighed’ og for alvor sætte fart på omstillingen.

Verdensmål nr. 18 skal sikre, at nye, innovative løsninger, der taler ind i den bæredygtige omstilling, får en let og uhindret adgang til markedet og bliver reelt efterspurgt og anvendt i stedet for de mere traditionelle, klimabelastende løsninger.

Det kræver, at der er nogle forbrugere, virksomheder, offentlige institutioner og ikke mindst bygherrer m.fl., der tør vise handlekraft og risikovillighed og vælge nye produkter, teknologier og løsninger.

Manglende efterspørgsel fra kunder og forbrugere
Mens der er stor opmærksomhed i EU på at regulere virksomhedernes ESG-rapportering m.fl., så oplever vi i flere brancher, at kunder og forbrugere er tilbageholdende med at vælge de klimavenlige produkter, teknologier og løsninger.  Det bekræfter en ny undersøgelse, som analysebureauet Ipsos har foretaget  for Yara inden for fødevarebranchen i 12 europæiske lande. Den afslører, at vi i DK ikke er foregangsland, som mange af os nok gik og troede.  Konklusionen på undersøgelsen er, at 58% af europæerne overvejer klimaaftryk ved indkøb, men 51% angiver, at de er villige til at betale for et fossilfrit alternativ.  I DK gælder det ifølge undersøgelsen kun 42%.  Af de ialt 12 adspurgte lande placerer kun Storbritanien og Norge sig lavere(Kilde: Børsen).

F.eks. oplever transportbranchen, at det er de færreste kunder, der er villige til at betale mere for at få transporteret deres gods med el- og gaslastbiler.  Den manglende efterspørgsel sammenholdt med, at en ellastbil koster 3 gange mere end en diesellastbil, og at der de facto kun er én ladestander til ellastbiler i DK (Nyborg), gør, at det ganske enkelt ikke er rentabelt for branchen at investere i grøn transport på den korte bane.   Regeringen har for nylig besluttet en ny vejafgift, der betyder, at sort transport bliver dyrere end grøn transport.  En omkostning, som transportministeren på et møde i Fynsk Erhverv for nylig indtrængende opfordrede branchen til at viderefakturere til kunderne.  Det grønne sigte alene kan næppe øge efterspørgslen efter grøn transport, så længe ellastbilerne er så omkostningstunge og ladeinfrastrukturen så utilstrækkelig.

I fødevarebranchen er den manglende betalingsvillighed for de grønne alternativer også mærkbar. Nok går vi forbrugere i stigende grad op i at spise og forbruge mere klimavenligt, men prispunktet kan endnu ikke holde for genanvendt emballage, grøn transport m.fl.  Disse klimavenlige løsninger ligger for langt tilbage i værdikæden og er sværere at forholde sig til som forbrugere end valget mellem okse eller kylling, mælk eller plantedrik osv.  Når vi ikke er villige til at betale en merpris for de klimavenlige løsninger, udebliver efterspørgslen, producenterne vælger de traditionelle løsninger og den grønne omstilling taber fart.

Problemstillingen er kendt i stort set alle brancher, mekanismen ligeså: Udbud følger efterspørgslen.

Den manglende efterspørgsel efter de grønne produkter, teknologier og løsninger er en af de største barrierer for den grønne omstilling. Større efterspørgsel i markedet er en af de vigtigste drivere for den grønne omstilling. Det er her, at verdensmål nr. 18 ”Handlekraft og risikovillighed” kommer ind i billedet. Det kræver, at vi alle udviser handlekraft og træffer flere klimavenlige valg og tør ændre vores vaner og traditioner – virksomheder såvel som forbrugere. Med større handlekraft og en vis portion risikovillighed kan vi sammen bane vejen for en mere bæredygtig og fremtidssikret verden, hvor vi kan bevare vores miljø og skabe bedre livsbetingelser for de kommende generationer.

Denne klumme, skrevet af direktør Jytte Reinholdt, bringes i Erhverv+ den 22. juni 2023.

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

BG Burcharth i 100 år: Fra smøreolie til CO₂-fangst og grøn innovation

BG Burcharth er en af pionererne inden for bæredygtige løsninger, og virksomheden arbejder målrettet på at forblive aktuelle i et hurtigt skiftende marked. Men under den moderne facade ligger der en historie, der strækker sig tilbage til 1924, hvor BG Burcharth blev grundlagt i en baggård i Odense som leverandør af olie og smøreudstyr til byens værksteder.

HJHansen Recycling Group: Bæredygtighed som katalysator for god forretning

Interview med administrerende direktør Mogens Bach Christensen Bæredygtighed er på ingen måde et nyt koncept for HJHansen Recycling Group. Faktisk ligger det i virksomhedens DNA, forklarer administrerende direktør Mogens Bach Christensen. Siden 1880’erne har virksomheden arbejdet med cirkulær økonomi og et ansvarligt forbrug af ressourcer ved at opkøbe, forarbejde og videresælge hestesko, klude og ben […]

Stærke pointer og skarpe trends på Den Fynske E-handelskonference 2025

Temaet for konferencen var ’Tættere på kunderne’, og dagen bød på inspirerende oplæg, praktiske erfaringer og strategiske perspektiver.

Tim Frank Andersen: AI-udviklingen kræver handling nu – virksomheder risikerer at falde bagud

Mange virksomheder tøver stadig med AI, men ifølge teknologi- og AI-ekspert kan den tøven blive dyr, når konkurrenterne rykker hurtigt frem

Anne Dyrehauge bliver ny direktør i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv har ansat 36-årige Anne Dyrehauge som ny direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. juni 2025 og afløser Jytte Reinholdt, der efter eget ønske fratræder efter 17 succesfulde år på posten.

Vejlø: Fremtidens vindere kombinerer teknologi og menneskelig indsigt

Når fremtidsanalytiker og direktør for Elektronista Media, Christiane Vejlø, taler ved Fynsk Erhvervs arrangement om vækstbarometeret den 3. juni, bliver det med et klart budskab: Der er masser af gode grunde til fortsat at satse på det menneskelige.

Micro Matic ruller globale kundeoplevelser ud fra Odense

Udgangspunktet er en niche. Fadøl, kobling og haner. Men ambitionerne er globale, og de digitale redskaber er blevet afgørende, når Micro Matic skal skabe stærke kundeoplevelser i mere end 120 lande.

Dialog om udfordret varedistribution i Odense City

Varedistribution i Odense City har altid været et problem, og kombinationen af stigende godsmængder og byfortætning gør ikke udfordringerne mindre. Distributørerne oplever bl.a. dagligt trængsel og forsinkelser og P-bøder som følge af manglende parkeringsbåse til de store biler.

Paneldebat om attraktive arbejdspladser: Tid, tillid og tydelighed

Hvordan skaber vi sunde virksomheder og attraktive arbejdspladser på Fyn – og hvordan balancerer vi de mange hensyn i en kompleks tid? Det var omdrejningspunktet for en levende paneldebat på Fynsk ErhvervsTopmøde.

Video: Årets Tietgenpris-modtager bygger byer og fællesskaber

Tietgenprisen 2025 går til Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S og drivkraft bag en lang række initiativer, der har sat tydelige aftryk i Middelfart og på Fyn.

Ekspert: Virksomheder skal holde fokus på det væsentlige

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.