Nyheder • 08/02/2023

Bæredygtighed er en hjørnesten i Damixa

Selvom den hæderkronede, fynskfødte virksomhed Damixa nærmer sig hundrede år siden fødslen i Skibhuskvarteret i 1932, bliver der stadig produceret topmoderne armaturer til badeværelser og køkkener som en del af FM Mattsson Group.

Og at være topmoderne i 2023 handler i høj grad om fokus på bæredygtighed.

For at blive klogere på området, og for at sparre med ligesindede, er Brand og Marketing-manager Anna Trojel trådt ind i Fynsk Erhvervs nyetablerede Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling.

Her bliver hun, sammen med andre repræsentanter for det fynske erhvervsliv, klogere på blandt andet certificeringer, lovgivning, værktøjer, ledelse og organisering, klimaregnskab, rapportering og ikke mindst kommunikation, som er Anna Trojels daglige ansvarsområde i FM Mattsson Group.

”Bæredygtighed er ikke noget nyt i vores branche, hvor vi har haft fokus på vandbesparende løsninger i masser af år, men det er et område, der folder sig mere og mere ud. I dag er det oplagt, at det handler om meget andet og mere end vand og strøm. Vi er gode til vores produkter, men der er masser af andre ting, hvor jeg kan blive klogere inden for lovgivning, forbrugsvaner, mennesker og så videre. Det glæder jeg mig til at få kortlagt i det nye Videnforum,” siger Anna Trojel, der ikke mindst ser frem til den sparring, som hun kan lave med de andre deltagere i netværket.

Det er fedt at sidde i et forum med andre megadygtige virksomheder, der også brænder for det, de laver.

“Vi er alle sammen dygtige, men vi er forskellige steder. Vores fælles omdrejningspunkt er, at vi er i gang – og at vi er langt fra at være i mål. Vi skal lære noget nyt, lige som vi gjorde med GPDR, men det her er bare kæmpestort i forhold til GDPR,” lyder det videre fra Anna Trojel.

Styr på hele værdikæden

Ifølge Anna Trojel handler det nye fokus blandt andet om, at virksomhederne skal tage endnu mere ansvar for det, der ligger ud over produkterne og den primære produktion.

Vi har altid haft meget fokus på vores egne produkter. At de er sunde og gode, har vi godt styr på. Nu er det hele værdikæden, som vi skal kigge på, og der er mange ting at tage højde for.

“Vi skal passe på, at vi ikke bruger for meget emballage. At der er så lidt luft i emballagen som muligt, så der kan være så mange produkter på en palle som muligt for at spare på transporten,” siger Anna Trojel, som ikke har problemer med at komme i tanke om flere eksempler på, hvordan Damixa kan forbedre bæredygtigheden på hele produktrejsen.

”Vi skal også være mere bevidste om, hvordan vores produkter lander på byggepladserne, så der er så meget single source som muligt uden blandede materialer. Klimaregnskabet gælder jo også for kunderne, og det er træls for en håndværker, hvis han skal stå og klimasortere emballagen i mange dele, når han har monteret et af vores armaturer,” konstaterer Anna Trojel.

Fokus på det vigtigste først

Da listen af mulige indsatsområder i bæredygtighedens tegn synes uendelig, slår Anna Trojel fast, at rentabilitet også er en væsentlig del af ligningen for succes – både hos producenterne og hos kunderne.

”Vi kan komme til at overoptimere på et område, hvor vi kender løsningen. Det er dog vigtigt, at det ikke går ud over andre led i ligningen, og at økonomien holder i hele produktets levetid. I det hele taget skal vi fokusere vores kræfter der, hvor det gør den største forskel, og det gælder også økonomisk. Vi skal have en profit, og kunderne vil have produkter til en god pris, så den del kan vi ikke se bort fra,” siger Anna Trojel.

Klik her, hvis du ønsker at læse mere om Videnforum for Bæredygtig Forretningsudvikling eller at tilmelde dig.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.