Nyheder • 29/03/2017

Store investeringer sikrer øget konkurrencekraft og skaber nye job i Skovsager Group

En 38 meter lang laserskærer er den første af sin slags i Danmark og netop ankommet fra Italien til QuickTubes produktionshal i Odense, som er den del af Skovsager Group. 3D-rørlaserskæreren åbner helt nye muligheder for løsninger til jern- og metalindustrien – og sammen med en ny fiber pladelaser, der er blandt Danmarks hurtigste, sikrer de store investeringer både øget konkurrencekraft og flere job i den fynske virksomhed.

Skovsager Group har igennem NMF A/S og QuickTube A/S i årets første måneder investeret et samlet tocifret millionbeløb i nye maskiner – en fiber rørlaser, der er ”state of the art” på vores breddegrader, både hvad angår teknologi og de rørdimensioner, den er i stand til at håndtere, og en fiber pladelaser, der er blandt Danmarks hurtigste. Begge investeringer er med til at give koncernen en førerposition i forhold til unikke kundeløsninger og konkurrencekraft. Samtidig er investeringerne ifølge koncerndirektøren med til at skabe nye job:

– De nye maskiner forøger den nuværende kapacitet væsentligt. Derfor vurderer vi, at investeringerne i ny teknologi alene vil medføre et øget behov for ansættelser i størrelsesordenen 8-10 personer. Vi har fået mange nye ordrer, og det er uden tvivl vores satsning på avanceret teknologi, der giver mulighed for vækst også i medarbejderstaben, fortæller Bjarne Poulsen, koncerndirektør i Skovsager Group.

Ifølge direktøren forventes investeringerne ikke at stoppe med de to nye maskiner.

– Så længe vi kan se et markedsbehov og udvikle forretningen i forhold til den samlede konkurrencekraft, vil vi fortsætte med at investere. Vi har en stor forventning om, at de nuværende og fremtidige investeringer giver mulighed for at tiltrække såvel nye kunder som at udvikle samarbejdet med vores eksisterende kunder, lyder det fra Bjarne Poulsen.

De nye maskiner forøger den nuværende kapacitet væsentligt. Derfor vurderer vi, at investeringerne i ny teknologi alene vil medføre et øget behov for ansættelser i størrelsesordenen 8-10 personer.
Bjarne Poulsen, koncerndirektør i Skovsager Group.

Fabrikschef hos QuickTube, Henrik Bøgh, har også store forventninger til den nye rørlaser, som giver store tidsbesparelser hos kunderne:

– Med teknologien i 3D rørlaserskæring kan vi klare det hele i én arbejdsgang, så operationer som for eksempel boring, savning, fræsning, skærpninger og stansning bliver overflødige. Det betyder typisk en tidsbesparelse på op imod 30–60 procent i kundens egen produktion sammenlignet med de traditionelle operationer, forklarer Henrik Bøgh.

Ny maskinpark åbner uendelige muligheder

I dag kan QuickTubes maskiner tage dimensioner op til Ø255, mens den nye maskine kan klare dimensioner op til Ø355. Udover en større diameter og større godstykkelser vil den også kunne klare materialer op til 137 kilo pr. meter:

– Alt dette betyder, at vi kan skære de store emner for til byggebranchen her på fabrikken, fragte det ud til byggepladserne, hvor kunden så kan samle emnerne som LEGO-klodser. For kunden betyder det, at man sparer forskellig tilpasning af emner som rør og profiler ude på byggepladserne og i svejsekabinerne. Med den nye 3D laserskærer kan vi nu også skære i kobber og messing, hvilket er endnu et bevis på, at mulighederne nærmest er uendelige med den maskinpark, vi har nu, siger Henrik Bøgh.

Fabrikschefen forventer, at den nye maskine er klar til at blive taget i brug i løbet af april måned. Netop nu er italienske specialister ved at opstille og køre maskinen ind.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

Optimismen i fynsk erhvervsliv

Halvdelen af de fynske virksomheder forventer øget omsætning i løbet af de næste 12 måneder – og 8 ud af 10 forventer øget omsætning i løbet af de næste tre år. Den øgede omsætning skal hentes på nye kunder, hvilket indikerer stigende konkurrence. Det viser en ny undersøgelse i Det fynske Erhvervspanel, som Fynsk Erhverv […]

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]

Stærke pointer og skarpe trends på Den Fynske E-handelskonference 2025

Temaet for konferencen var ’Tættere på kunderne’, og dagen bød på inspirerende oplæg, praktiske erfaringer og strategiske perspektiver.

Tim Frank Andersen: AI-udviklingen kræver handling nu – virksomheder risikerer at falde bagud

Mange virksomheder tøver stadig med AI, men ifølge teknologi- og AI-ekspert kan den tøven blive dyr, når konkurrenterne rykker hurtigt frem

Anne Dyrehauge bliver ny direktør i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv har ansat 36-årige Anne Dyrehauge som ny direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. juni 2025 og afløser Jytte Reinholdt, der efter eget ønske fratræder efter 17 succesfulde år på posten.

Vejlø: Fremtidens vindere kombinerer teknologi og menneskelig indsigt

Når fremtidsanalytiker og direktør for Elektronista Media, Christiane Vejlø, taler ved Fynsk Erhvervs arrangement om vækstbarometeret den 3. juni, bliver det med et klart budskab: Der er masser af gode grunde til fortsat at satse på det menneskelige.