Arrangement
Infomøde og Kick-Off til Business Challenge Cykling 2025
Stig på cyklen og bliv en del af et erhvervsnetværk med høje mål – Kom til kickoff 28. november. Du møder Lars Bak og hører om årets udfordring på en italiensk vulkan.
Fynsk Erhvervs cykelnetværk Business Challenge i 2025 sætter kursen mod en udfordring, der når nye højder. Kulminationen på et år med masser af netværksaktivitet foregår på Sicilien. Målet for udfordringen ligger i små 2000 meters højde på vulkanen Etna.
Så hvis du er fynsk erhvervsleder og har ambitionen om at udvide dit erhvervsnetværk, styrke din virksomhed og pleje din krop, så har du mindst tre gode grunde til at blive en del af Business Challenge Cykling
Som medlem af netværket kommer du med i feltet af et godt og mangfoldigt hold med erhvervsledere og beslutningstagere fra forskellige brancher. Fælles for os er ambitionen om at dele inspiration fra vores professionelle og private hverdag og omsætte det til udvikling af vores lederskab og vores forretninger. Fælles er naturligvis også passionen for at cykle og udfordre os selv.
Du kan blive klogere på netværket og årets udfordring på informationsmødet 28. november.
Her sætter vi nemlig kursen til et nyt år i Fynsk Erhvervs netværk Business Challenge.
På mødet kan du opleve den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende kommentator på TV2 Lars Bak. Han vil generøst fortælle anekdoter fra landevejen og fra kommentatorboksen.
Den erfarne cykelrytter har desuden lovet at komme med gode tips til, hvordan man bedst lykkes med at besejre opkørslen til Etna, når netværket drager til Sicilien fra 3. til 7. september 2025.
Læs mere om Business Challenge Cykling her
Vi tager forbehold for programændringer. Flere informationer følger