Nyheder • 05/05/2022

Digitalisering åbner internationalt marked på vid gab for Dinex

Dinex E-commerce manager Stefan Dolleris

MIDDELFART: Da Middelfart-virksomheden Dinex i januar 2020 præsenterede kunderne for et nyt website og en helt nyetableret e-handelsløsning, havde ingen i huset turdet drømme om, hvor god en idé, det skulle vise sig at være.

To måneder efter lanceringen af platformen på det polske marked, brød corona-epidemien ud i lys lue, og med et blev idéen endnu bedre, fordi alle de traditionelle salgskanaler i branchen forsvandt.

“Det var ret god timing, må vi sige. Da helvede brød løs, var vi i fuld gang med at rulle vores løsning ud for de polske kunder, og siden har vi åbnet op i Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland og så videre, og i februar i år havde vi alle markeder, bortset fra det amerikanske, oppe at køre på vores nye e-handels løsning,” fortæller Stefan Dolleris, der er e-commerce manager hos Dinex.

“Som andre i den her lidt specielle, tunge del af autobranchen var vores salgskanaler fax, mail, telefon, brev, personlige møder, og hvad man nu ellers kan forestille sig.

Så vores kunder skulle også vænne sig til en ny platform, men det er gået særdeles glat,” fortæller Stefan Dolleris videre.

Åbning i etaper giver tryghed

Virksomhedens nye, avancerede IT-platform, som er bygget af Odense-virksomheden Hesehus, giver kunderne mulighed for let at finde de ønskede dele, som de har brug for. En feature, der langt fra er simpel i branchen.

“Vores kunder har ikke bare brug for en udstødning eller et partikelfilter, de søger på en helt specifik udstødning eller partikelfilter. Og de kan heller ikke altid slå op på et stelnummer, for måske er lastbilen bygget om siden. Det er den viden, som vi har skullet have med i løsningen, og samtidig har alt skulle spille sammen med vores ERP-system,” siger Stefan Dolleris, som af samme årsag besluttede, at lanceringen skulle foregå i etaper.

“Løsningen var helt ny for os, og jeg kunne godt lide den sikkerhed, som vi fik på den måde.

Nu har vi kunnet rette til løbende, og nye gode idéer er kommet til løbende. Hesehus sørgede for, at vi kunne åbne op, som vi havde lyst, og efterhånden har vi nu fået oversat sitet til syv sprog,” fortæller Stefan Dolleris, som er overbevist om, at flere markeder kommer til løbende.

Online-tilstedeværelse åbner nye markeder

Bestillingerne i indbakken hos Dinex fordeler sig sådan, at 75 procent af ordrerne kommer fra fabrikanterne til ny produktion, mens de resterende 25 procent er til eftermarkedet, til reparationer og modifikationer.

Og det er sidste del af kagen, som den nye webløsning har været med til at gøre væsentligt større.

“Vi er på få år gået fra en omsætning i eftermarkedet på 300 millioner til næsten 550 millioner, så der er ingen tvivl om, at investeringen i e-commerce har været det helt rigtige for os,” konstaterer Stefan Dolleris.

“Med udrulningen af vores nye løsning er vores rækkevidde også blevet betydeligt større. Hvor vi tidligere har været afhængige af personlig tilstedeværelse i et eller andet omfang, kan man sige, at vi i dag er til stede på alle markeder, der har en internetforbindelse,” konstaterer Stefan Dolleris, der ikke vil tøve med at give sine oplevelser videre:

“Vores historie fortæller tydeligt, at e-handel også fungerer i tungere, mere konservative B2B-brancher. Hvis du arbejder med lastbiler og krydrer det med udstødninger, har mange svært at forestille sig noget mere gråt og kedeligt, så hvis e-commerce virker for os, så virker det nok for alle,” slutter han med et smil.

Den 19. maj 2022 vandt Hesehus og Dinex Group E-handels prisen 2022 for bedste e-handelscase.


Fakta:

Dinex er producent og leverandør af innovative udstødningsprodukter og emissionssystemer til lastbiler og andre tunge køretøjer, og kunderne findes især blandt i Europa, USA og Asien.

120 ansatte har deres gang på hovedkontoret i Middelfart, mens produktionen foregår på fabrikker i blandt andet Indien, Kina, USA, Tyrkiet, Letland og Finland.

Læs mere om digitalisering i vores øvrige artikler til højre.

Du kan også læse, hvordan det går med digitaliseringen i de fynske virksomheder i Det fynske Vækstbarometer her

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"