Nyheder • 12/01/2016
Nyt medlem: “Vi opstod på den grønne bølge”
Breinholm Isolering er en isoleringsvirksomhed fra Tommerup, der isolerer og efterisolerer hulmure, lofter, skunke, krybekældre og etageadskillelser på bygninger. Virksomheden opstod for seks år siden som følge af det øgede fokus på grøn energi i Danmark og udsprang af en tidligere blikkenslagervirksomhed.
Breinholm Isolering opstod for seks år siden af en blikkenslagervirksomhed.
– Der var et stort og stigende fokus på miljø og energibesparende løsninger, så det var på baggrund af det potentiale, Breinholm Isolering opstod, fortæller Henrik Leermark, én af ejerne af Breinholm Isolering.
– Der er kommet et meget større fokus på isolering og på energibesparelse, så det går godt for os – men vi havde en lidt hård opstart lige efter finanskrisen, siger han.
Breinholm Isolering laver isoleringsarbejde for både private, boligforeninger, det offentlige og andre. “Vi arbejder for alle typer kunder, der har bygninger, som skal isoleres,” siger Henrik Leermark.
Virksomheden har indtil videre kun kunder på Fyn.
– Vi har som klart defineret mål, at vi vil vækste. I første omgang her på Fyn, men med tiden kan man sagtens forestille sig, at vi vil udover broerne også, slutter Henrik Leermark.