Nyheder • 11/11/2021

Lars Tvede: Fremtiden er allerede en del af hverdagen

Når deltagerne ved Fynsk ErhvervsTopmøde den 17. november sætter sig tilrette i stolene på Hindsgavl Slot, skal de være forberedte på at blive skubbet til af serieiværksætteren, finansmanden og investoren Lars Tvede, der sammen med fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø inviterer til en dialog om de teknologier, supertrends og markedsbevægelser, der rør sig på markedet lige nu.

Ifølge Lars Tvede er det nemlig yderst vigtigt, at de fynske virksomheder udnytter de teknologiske landvindinger, så de er rustet til at møde den internationale konkurrence, og det gælder ikke mindst, når det kommer til anvendelsen af kunstig intelligens.

“Da jeg blev inviteret til at holde oplægget blev jeg spurgt ind til mit kendskab til kunstig intelligens, som jeg jo ikke selv er ekspert i. Jeg har selv været med til at sætte et kunstig intelligens baseret projekt i gang i vores firma Supertrends, men da jeg spurgte mit team om, hvad jeg skulle huske at sige, opdagede jeg, at vi bruger det til mere end jeg troede,” siger Lars Tvede, som understreger, at barrieren til at komme i gang ikke er høj.

“Det er ikke nødvendigvis raketvidenskab at bruge det. Du skal ikke være et æggehoved eller koder for at få det ind i dine projekter. Der findes en masse gratis tilgængelige tjenester, hvor algorimerne ligger klar til brug, så det er sådan set bare at komme i gang,” konstaterer Lars Tvede, der er med ved topmødet fra Schweiz.

“Selvfølgelig er der organisationer, der ikke kan bruge kunstig intelligens til noget, men der er også mange, som ikke gør det men burde komme i gang. Efter min overbevisning, er det mindste man kan gøre som virksomhedsejer at tjekke, om man har uforløst potentiale ved brug af kunstig intelligens. Det ligger i hvert fald fast, at meget af det, som vi troede var fremtiden allerede er en del af hverdagen,” lyder det videre fra Lars Tvede, der i løbet af sin karriere har stiftet/medstiftet en lang række virksomheder, blandt andet Supertrends AG og Supertrends Institute AG, der forsker i – og rådgiver om – fremtiden.

Hent ny viden og inspiration og bliv klogere på de nyeste teknologier på Fynsk ErhvervsTopmøde den 17. november på Hindsgavl Slot.

Læs mere og tilmeld dig topmødet her

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.