Nyheder • 20/11/2015

Mads Thimmer: Digitalisering forandrer alle brancher de næste 20 år

Erhvervsmanden Mads Thimmer fra Innovation Lab holdt et spændende oplæg om innovation på Fynsk Erhverv og South Denmark European Office’ fælles seminar på Strøjer Samlingen om EU Funding. ”Udviklingen bliver aldrig så langsom som nu,” var blandt budskaberne fra direktøren i Innovation Lab.

Mads Thimmer er grundlægger af og direktør for virksomheden Innovation Lab, der overvåger trends og udviklinger og siden 2003 har opbygget et internationalt netværk af op mod 2500 kontakter inden for forskning, produktudvikling og iværksætteri. Virksomheden rådgiver kort fortalt om, hvordan man bedst indstiller sig på fremtiden.

Thimmer holdt oplæg på Fynsk Erhverv og South Denmark European Office’ fælles seminar på Strøjer Samlingen om EU Funding, hvor han startede med at citere en forudsigelse, han havde hørt fra en topleder i fødevarekoncernen Unilever:

“Udviklingen kommer aldrig til at gå så langsomt, som den gør lige nu.”

Pointen med udsagnet er, at udviklingen går hurtigere og hurtigere – og den udvikling kommer til at fortsætte. Det er en pointe, de fleste har hørt før i én eller anden form, men det er faktisk relativt nyt, at vi er begyndt at indse, at vi skal ændre mindset for at forberede os på konsekvenserne af det.

– Tidligere har vi haft et mindset, som lidt karikeret sagde, at ’nu er alt det væsentlige nok snart opfundet, og så stilner udviklingen af’. Så sent som i 1998 skrev Berlingske Tidende, at Internettet nok ikke ville få nogen større udbredelse, og hypen omkring det var voldsomt overdrevet, fortæller Mads Thimmer og fortsætter:

– Vi er vant til at tænke på udviklingen lineært, men den sker eksponentielt, og derfor er det ikke længere en mulighed, men en nødvendighed konstant at forberede sig selv og sin virksomhed på fremtiden.

Digitalisering, digitalisering, digitalisering …
Internettet er en del af en bredere udvikling, som for alvor har taget fart i de senere år, og som ifølge Mads Thimmer kommer til at forandre samtlige brancher i den nære fremtid.

– Digitaliseringen handler ikke bare om IT-virksomheder, robotter og internet. Den vil påvirke alt i den nære fremtid. Jeg er tit blevet mødt med skepsis, når jeg har sagt det, men jeg har endnu ikke oplevet, at nogen kom fra en branche, hvor jeg ikke kunne nævne noget, som digitaliseringen kommer til at forandre, siger Mads Thimmer og fortsætter:

–       En digital løsning kan vende op og ned på alting. Vi kender sikkert alle Uber og AirBnB, og ifølge mange analytikere bliver bilbranchen det næste sted, der står over for en revolution, når store dele af bilparken bliver selvkørende.

Fra lineær til eksponentiel
Ofte bliver den eksponentielle udvikling overset, fordi en udvikling til at begynde med ikke kan konkurrere med de eksisterende løsninger.

– Googles første server var delvist lavet af Lego-klodser og kørte i tre år. Air BnB var også i luften i flere år, før ejerne overhovedet begyndte at tjene penge på det. Det er det, mange glemmer. Man har den der tanke, at en god idé med det samme er vildt succesfuld, men sådan er det sjældent. Den skal først igennem en fase, hvor den konkurrerer med meget veletablerede organisationer og tankemønstre, men så pludselig får idéen fodfæste, og så vokser den med en forrygende hastighed, der vender op og ned på alt i hele brancher, fortæller Mads Thimmer.

For at blive en virksomhed med eksponentiel vækst skal man ændre indstilling.

– En virksomhed skal have samme målsætning som sine kunder. Et lille advokatfirma i England tilbød fast, lav pris for juridiske ydelser målrettet mindre virksomheder, fordi de havde set, at mange af den slags virksomheder undlod at tage sager op, fordi de var bange for uforudsigelige, juridiske omkostninger. Helt uden markedsføring var advokatfirmaet lynhurtigt oversvømmet af kunder, fortæller Mads Thimmer og fortsætter:

– En anden ting, man kan gøre, er at kannibalisere sig selv. I stedet for at prøve for alt i verden at beskytte sin virksomhed mod en truende forandring på markedet, så omfavn forandringen, og forsøg at blive en del af den og at få forretning igennem den. Det kan lige så godt være dig selv som din konkurrent, som spiser sig ind på din hovedvirksomheds markedsandele.

Pretotyper – ikke prototyper
Mads Thimmers råd er, at virksomheder tænker i markeder først, og i organisation, produktion og andet senere. F.eks. ved at udsende såkaldte pretotyper.

Det er kort fortalt metoder til at teste, om der er et marked, før man overhovedet går i gang med et produkt.

– En pretotype er et ‘falskt produkt’, som ikke eksisterer endnu, men har potentialet til at komme på markedet, hvis responsen er god. Et eksempel er dengang, Amazon lækkede nyheden om, at nu kunne man snart få leveret varer via droner. I virkeligheden havde Amazon ikke iværksat noget droneprogram, men responsen på nyheden var så overvældende, at de straks gik i gang. Et andet eksempel er en forfatter, som satte sin bog til salg på Amazon, før han havde skrevet den. Den fik så mange bestillinger, at han regnede ud, det godt kunne betale sig at skrive den og satte tre måneder af til det. Pretotyper er langt billigere end prototyper, og de sikrer en mere ærlig respons fra markedet end fokusgrupper og spørgeskemaer, fortæller Mads Thimmer.

Korte strategier – lange principper
Som opsummerende pointe mener Mads Thimmer, at udviklingen går så hurtigt, at strategier bliver nødt til at være relativt kortsigtede. Det er svært at forudse, hvordan verden ser ud om fem år, så meget lange planer kan man sjældent bruge til ret meget. Man kan til gengæld have nogle langsigtede principper, som man guider efter på den lange bane.

– Hav korte, ultraoperationaliserbare strategier – og lange principper/purpose statements, siger Mads Thimmer.

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.

Aabo-Ideal satser benhårdt på service og support som en del af international konsolidering

Aabo-Ideal er en international topspiller inden for fremstilling af industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg. Men den position er ikke kommet af sig selv, og fremtidens succes kræver, at ærmerne forbliver opsmøgede.

DAMIFO: Vidensdeling kan være genvejen til fremtidens løsninger

Vidensdeling og samarbejde er, Ifølge direktør i DAMIFO Martin Johansen, nøglen til at klare de stigende krav til virksomheden og føre den trygt videre. Derfor har han meldt sig ind i Fynsk Erhvervs direktørnetværk for at drøfte hverdagens udfordringer og hente inspiration fra andre erhvervsledere.

Fynsk Erhvervs cykelnetværk på toppen

Som om de stejle bjerge ikke i sig selv var udfordring nok. Også vejret viste sig fra den lunefulde side, da 40 fynske erhvervsfolk sled sig op ad Pyrenæernes nådesløse stigninger under årets strabadserende udfordring i Fynsk Erhvervs cykelnetværk Business Challenge. Men hverken regn, torden og kølige vinde over grænselandet mellem Frankrig og Spanien forhindrede netværket […]

Vi kan hjælpe dig med arbejdskraft

Optimismen stiger i det fynske erhvervsliv, og det samme gør efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Vi kan hjælpe dig med at rekruttere dine næste medarbejdere. Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv har du direkte adgang til veluddannede medarbejdere, der står klar til med ny viden og energi at løse netop de arbejdsopgaver, som presser sig på i […]

Mindeord om Preben Greibe

Preben Greibe (79 år) er gået bort. Han vil blive husket som en tidligere respekteret og dedikeret administrerende direktør for Danske Fragtmænd Fyn og for hans mangeårige engagement i Industri- og Handelskammeret Odense-Fyn. Her gjorde han et varigt indtryk som formand i en strategisk vigtig periode frem til 2008, idet han var en central figur […]